Ung dansker er blevet så bidt af jagt, fiskeri og livet i New Zealand, at han nu satser på en ny tilværelse i landet med de mange muligheder
Af Redaktionen 12. august 2011
“Hvorfor ikke bestride et arbejde man elsker at stå op til hver morgen?
Tanken var langt ude for op mod 5 år siden, den handlede om at starte et jagt og adventure firma i New Zealand; Vikingguides.com” fortæller Per Jacobsen til Netnatur.dk
“Efter et par år og en betragtelig del papirarbejde var overstået, kunne min frue og jeg kalde os “Kiwier”.
“Derefter blev koncentrationen rettet mod at bygge firmaet op. Men det er ikke nemt, når man bor i slaraffenlandet selv, og stadig elsker at går en tur med riflen over skulderen. Dog er det nu en realitet, at vikingguides.com er det danske svar på “Jagt i New Zealand”, fortæller Per Jacobsen, som blev kendt her på sitet med sine mange dagbogsbetninger fra en 6 måneder lang oplevelsestur til netop New Zealand. Det var på denne tur, at det for alvor gik for danskeren, at han ikke var færdig med livet på den kontrastrige øgrupper.
“Vi brænder for at vise danske jægere og Skandinaverne det stykke af paradis, som vi holder så meget af, hvad end det er med riflen over skulderen, fiskestangen i håndleddet, eller langs kystkystfloderne i en 4 hjulstrækker.
“Vi er ikke gået på kompromis med hverken sikkerhed, kvalitet, eller udstyr. Alle forholdsregler er taget for at sikre eventyreret forbliver hvad der bør være – et eventyr, slutter Per Jacobsen, der mener, at det nyoprettede firma har en stor fordel i forhold til danske kunder, da de kender danskernes tankegang og ved hvad vi de vil ha!