Nu vil svenskere, nordmænd og finnere gøre fælles fodslag mod mårhunden … 

Af Redaktionen

De tre lande vil nu udvikle et fælles samarbejde mod mårhunden for at forsøge at dæmme op for den eksplosive udviklingen i bestanden.

Svensk Jakt skriver, at man anser mårhunden for et grænseoverskridende og meget alvorligt problem for faunaen i de tre lande.

Man vil nu skabe en fælles kontaktgruppe på myndighedsniveau, som skal forsøge at lave en koordination af de ressourcer, man har til rådighed.

Gruppen skal også komme med forslag til, hvordan man kan forhindre mårhundens spredning.