Knortegæs, svaner, pibeænder og blishøns har ét til fælles. De har ålegræs som en af deres livretter. Men i årtier har ålegræsset været i krise i de avvandede danske kystområder

Af Jan Skriver, dof.dk

I disse år trives kun få procent af tidligere tiders undersøiske enge af ålegræs. I Voerså på Vendsyssels nordlige Kattegatkyst hjælper borgere ålegræsset på vej ved at etablere stenrev, der giver læ, så havets slanke plante igen kan få rodfæste til gavn for vandfuglenes vegetarer.

De lysbugede knortegæs er netop ankommet fra deres ynglepladser på Svalbard mellem Norge og Nordpolen. Nu skal de frem til maj 2023 holde vinter i danske kystområder, hvor ålegræs er en af deres foretrukne fødekilder.

Men mange steder, hvor ålegræsset tidligere bølgede og bød sig til, er planten forsvundet. Og fuglene har dermed mistet et spisekammer.

Men det skal snart være løgn, siger de i Voerså, der har søsat et projekt, hvor 2.400 tons sten – plus, minus nogle kilo – efter en detaljeret plan er blevet lagt i et mønster på den nøgne sandbund, hvor Kattegat er tre meter dyb.

Her danner de mange tons nu et undersøisk bakkeland af et stenrev, der skal tage en tørn i kystnaturens tjeneste. Både fugle, fisk og folk skal tilgodeses.

Læ og planter til havets ørken

– Stenrevet er designet, så det vil fungere som læskærm for ålegræs mellem revlerne, og voksested for makroalger som fingertang og sukkertang. Både makroalger og ålegræs har i dag meget svært ved at indvandre og vokse på mange af Kattegats flader af nøgen sandbund, der derfor kun tilgodeser et fåtal af fugle- og fiskearter, og ud fra den betragtning kan ses som en fugle- og fiskefattig ørken udsat for vejr, vind og havstrømme, siger Bjarke Laubek, der er biolog, ekspert i svaner og formand for Voerså Borgerforening.

Han er idemanden bag ’operation ålegræs’, som lokalsamfundet på borgermøder og i handling har bakket op, mens Kystdirektoratet har givet ålegræsgrønt lys til at etablere et stenrev og samtidig udplante ålegræs tro mod områdets oprindelige natur.

Ideen er, at ålegræsset med afsæt i det beskyttende stenrev skal brede sig i større lavvandede områder langs Kattegatkysten, der tidligere har rummet store ålegræsområder og talrige stenrev.

Godt en million kroner fra Veluxfonden og støtte fra Sparekassen Danmarks lokale fond plus gratis sten fra Frederikshavn Kommunes park- og vejafdeling har sendt projektet fra ideplanet ud, hvor det hører hjemme, nemlig uden for tredje revle.

Stenene, der nu lægger grunden til nyt liv for havets fugle, fisk og planter, er kommet til syne efter gravearbejder med udstykninger og kloakeringer i rødspættebyen. Og de er leveret kvit og frit på en stenpram med venlig hilsen fra kommunen.

Nyt liv til det døde hav

Voerså har dybe rødder i fiskeriet i Kattegat, der engang kunne brødføde hele sogne. Men i mange år har byen ved Voer Å’s udløb ligget med udsigt til ’Dødens Trekant’, som fiskerne kalder området fra Sæby over Voerså til Djurslands nordkyst og nordpå igen mod Læsø.

Fugle som knortegæs, sangsvaner og pibeænder, der alle kan optræde i større flokke, har mistet terræn i takt med ålegræssets forsvinden.

– De kommende år vil vise i hvilket omfang området vil generere mere føde til fiskespisende arter, herunder ternerne i kolonierne på kysten. Det vil også vise, om ålegræsset vil kunne vokse sig så langt, at det kan nås fra overfladen og danne grobund for større ansamlinger af vandfugle, der opholder sig i længere tid på kyststrækningen, siger Bjarke Laubek.

Stenene fra Frederikshavns undergrund er blevet fordelt i varierende højde på et areal, der svarer til størrelsen på fire fodboldbaner. De er lagt, så området kan udvikle sig til en mosaik af ålegræsbede, sten og sandbund.

Biologen påpeger, at projektet ved Kattegatkysten ud for Voerså er et pilotprojekt, der finder sted i et tæt samarbejde med Aarhus Universitet og det hollandske entreprenørselskab Van Oord, der er specialiseret i at plante ålegræs. Om alt falder heldigt ud, så der høstes gode erfaringer, vil havvejen være banet for lignende fuglevenlige projekter i større skala, håber Bjarke Laubek.

Fredning af mørkbuget knortegås runder 46 år

Ålegræs høstes og plantes ud

Langs Kattegats kyster er der i dag kun enkelte steder bræmmer af ålegræs på det lave vand, hvor lyset kan nå bunden. Men frøene fra ålegræsbræmmerne vil næppe kunne spire på nøgne og bølgepåvirkede kyststrækninger.

Derfor har de frivillige fra Voerså i løbet af sommeren været ude mellem revlerne for at tage stiklinger af lokale bede af ålegræs, som dykkere derpå har plantet i læ af det ny stenrev.

– Hvis ålegræsset får rodfæste, som det havde engang, vil planterne ikke kun brødføde flere fugle og give skjul til fisk. De vil også få en funktion som kystsikring. Vidtstrakte enge af ålegræs giver bogstaveligt talt roligere vande, så bølgerne ikke så let gnaver af kysten, siger Bjarke Laubek.

Brug for fremgang til ålegræsset

Dansk Ornitologisk Forening (DOF) ser positivt på projektet ved Voerså, og foreningen håber, at ideen må spire og gro andre steder i de lavvandede danske kystområder.

– Det er et spændende projekt, som vi håber vil inspirere til lignende aktiviteter i Danmarks fjorde og marine miljø, siger biolog Anders Horsten fra DOF Nordjylland.

– Danmarks vigtigste naturbidrag til fuglebestande er uden sammenligning vores lavvandede havområder. Her yngler og raster store skarer af vandfugle, og derfor er det vigtigt, at vi målrettet genopretter den natur, som er forsvundet i fjorde og havområder. Særligt ålegræs er en nøgleart for mange fugle, fordi planten vokser på lavt vand og er en meget vigtig fødekilde. I dag har ålegræs svært ved at finde rodfæste på havbunden, der ofte er for mudret og for påvirket af bølgegang og havstrømme til at planterne kan spire. Stenrevet ved Voerså kan forhåbentlig danne forbillede for tilsvarende projekter de kommende år, siger Anders Horsten, der er medlem af naturpolitisk udvalg i DOF.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »