En lovændring i Norge, giver jægerne mulighed for at skyde ulv i nødværge, såfremt den angriber deres hunde

KLIK og læs mere om ULV

Af Redaktionen (11. juli 2012)

Et af de store problemer i Sverige netop nu, er de mange ulveangreb på især jagthunde under jagt.

Det har forårsaget, at jægere over hele landet har nægtet at yde hjælp til tilskadekomne dyr i trafikken og jagten er helt indstillet i områder med meget ulv. Imens diskuterer hele Sverige hvad man bør stille op med ulvene, mens de med usvigelig sikkerhed breder sig og bestanden øges.

I Norge har de et noget mere handlekraftigt politisk system, og Stortinget har netop vedtaget en udvidelse af bestemmelserne, der giver lov til at fælde vildt i nødværge.

Hidtil har man således måttet forsvare sine husdyr, tamren, svin og fjerkræ mod angribende ulve, men bestemmelsen gælder fra 1. juli også hunde.

Jægere der driver med hund, kan dermed skyde en ulv, der angriber hunden uden at skulle flere år i fængsel.

Miljøorganisationer i Norge har protesteret mod ændringen, og påstår, at jægerne nu vil kunne bruge deres hunde som “lokkere” for derefter lovligt at skyde ulv.

KLIK og læs mere om ROVDYRANGREB

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »