SkagenApps har udviklet en ny og meget nem App til jægere. Når der er mange af sted på jagt, så er koordinering af skytter og hunde en meget vigtig del, for at jagten skal forløbe hurtigt og frem for alt  sikkert

Pressemeddelelse

Inden morgenens parole har alle, som deltager i jagten, hentet App’en ”GoJagt”.

Lige inden at der sættes i gang, så oplyser Jagtlederen et ”Jagtnummer ”.

Der er i forvejen udpeget, hvem der er ”Leder for skytter” og  ”Leder for hunde”.

De øvrige vælger den rolle, de nu har på jagten. Når dette er valgt, så indtastes en ”Aktiveringskode”. Nu samles alle GPS koordinater og vises på telefonens kort. Nu kan alle således se, hvor alle befinder sig.

Nu ligger alle deltagernes telefoner i lommen, og der vil de sikkert blive resten af jagten, med mindre du er leder af skytter eller hunde. Typisk fordeler man sig således, at skytterne går i én retning og hundene i en anden.

Alle bliver placeret og nu skal der meldes klar. Her kommer App’en, GoJagt til sin fordel.

Skytterne aktiveres

Er du leder for skytterne, så aktivere du skytten i øverste venstre hjørne, og med det samme sendes der en notifikation til lederen for hundene, at skytterne er klar. Normalt vil man ringe … men hvor mange gange har man ikke ringet og ikke fået forbindelse? Telefonen er tit på lydløs og man mærker ikke lige, at den vibrerer.

Når hundene er kommet frem, så låser man sin telefon op, og så kan man se, at der er kommet en notifikation om, at skytterne er klar. Man aktivere nu hunden i venstre hjørne, og starter drevet med hundene.

Nu får lederen for skytterne en notifikation at drevet er startet. Når drevet er færdigt, så aktiverer man igen på hunden. Lederen af skytterne får så igen en notifikation om, at drevet er forbi og kan samle skytterne.

Alt dette klares uden der skal ringes, blot ved at se på skærmen. Er det lige omvendt, at hundene er klar først, ja så venter men til, at lederen for skytterne har meldt klar, inden drevet starter.

Følg med på skærmen

En anden fordel er, at alle kan faktisk se med på skærmen. Er man fordelt over et større område, eller man er på en trykjagt i en større skov, så kan alle se hvad status er. Derfor kan alle gå til samlingspunktet, når drevet er færdigt, uden at der skal ringes rundt.

Er man på trykjagt, så kan man også se hvor hundeførerne er, og hvor langt man er kommet i drevet.

Et årligt abonnement koster 149,- kr. Det giver dig et ”Jagtnummer” og en ”Aktiveringskode”. ”Aktiveringskoden” kan du løbende forny, så ingen kan misbruge dit ”Jagtnummer”. Man kan være 40 jægere på jagt samtidigt.

Man kan også købe et måneds-abonnement til 49,- Her kan man ligeledes være op til 40 jægere på jagt samtidigt.

Alle som deltager i jagten, kan hente App’en og brugen den uden at betale. Man skal blot have oplyst ”Jagtnummer” fra Jagtlederen.

Er man et større konsortie eller jagtforening, og ønsker man ikke at være låst til kun en telefon som har købt abonnement, eller har man brug for, at være mere end 40 mand samtidigt, kan man kontakte SkagenApps som så vil være behjælpelige.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »