Der er mange indlæg i debatten om biodiversiteten i Danmark – og mest om, hvor skidt det står til. Her kan du få mere viden om, hvordan udviklingen har været de sidste 200 år

Af Redaktionen

Det er uværgeligt vores flora og fauna, der skaber den biodiversitet, vi møder over alt i den danske natur.

Men biodiversiteten er i krise, da der ganske enkelt mangler plads til naturen i Danmark. De fleste har næppe tænkt videre over, hvad biodiversitetskrisen indebærer og hvad det kræver, for at kurere den.

Dette har Kaj Sand-Jensen og Jens Christian Schou imidlertid, og i denne bog leverer de et bud på en række svar.

Det er den brogede variation af levesteder og frodige mangfoldighed af arter i forskellige former, farver og adfærd, som bogen Danmarks biodiversitet handler om.

“Den danske natur er stadig rig, selvom det går den forkerte vej”.

Gennem de seneste 200 år er biodiversiteten er havnet i en alvorlig krise, fordi vi ikke levner den plads i naturen. Forfatterne giver i bogen deres bud på, hvad der skal til, for at skabe den nødvendige fremgang for alle Danmarks arter og dermed også muligheden for enestående naturoplevelser – også til glæde for de fremtidige generationer.

Har man interesse i naturen og navnligt mangfoldighed og biodiversitet, så er bogen helt sikkert et læseværdigt bekendtskab og tillige et godt indspark i debatten.

Lidt om de to forfattere

Kaj Sand-Jensen (f. 1950) er professor i Ferskvandsøkologi ved Biologisk Institut, Københavns Universitet og oprettede Biodiversitet som universitetsfag i 2005. Forfatter til mange videnskabelige artikler samt bøger om natur og biodiversitet.

Jens Christian Schou (f. 1954) er naturfotograf, tegner og pensioneret skolelærer. Forfatter til en række bøger om biologi og planter. Sammen med Sand-Jensen forfatter til bogen Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år (2019).

Kaj Sand-Jensen og Jens Christian Schou:
Danmarks biodiversitet
240 sider
Udkommer den 1. april 2022

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »