En ny og mere sikker metode til identifikation af ulvehybrider er blevet udviklet via et internationalt forskningsprojekt

Af Redaktionen

Det internationale forskningsprojekt til identifikation af ulvehybrider ledes af det finske University of Oulu.

Den nye DNA-analysemetode er i stand til at finde hybridiseringer i anden og tredje fase, hvilket har været meget vanskeligt med den gamle metode.

– Vi lancerede udviklingsarbejdet med at udvikle en metode til identifikation af hybrider, der kan bruges i hele Europa. Sammenlignet med den gamle metode er den nye metode både hurtigere og samtidigt billigere. Hertil kommer, at analyser fra forskellige laboratorier nu er sammenlignelige med hinanden. Med den gamle metode var det ikke muligt direkte at sammenligne resultaterne af hybridanalyserne, fortæller Jenni Harmoinen, der deltog i forskningen.

Undersøgelsen omfattede DNA-prøver fra to dyr, der i tidligere analyser ved University of Turku var blevet identificeret som ulve, men hvis DNA-profil afveg fra den gennemsnitlige profil for ulve.

De afvigende DNA-profiler har efterfølende vist sig at komme fra to hybridiseringer i anden og tredje fase.

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »