Knud Marrebæk er tiltrådt som formand for Dansk Land- og Strandjagt af 1991 efter repræsentantskabsmøde i Middelfart

Pressemeddelelse af Knud Marrebæk, fmd Dansk Land- og Strandjagt af 1991

Ny landsformand Knud Marrebæk taget i ed på repræsentantskabsmødet i Middelfart den 27. juni.

Lidt om mig selv: Jeg er født og opvokset i Thy og fik mit jagttegn som 16-årig og har løbende gået på jagt siden. Jeg er 54 år, gift med min kone Heidi, som jeg har 3 døtre med. Vi driver et landbrug med 100 ha og slagtesvin.

Min interesse for foreningsarbejde stammer fra 2016, da man besluttede i region NordJylland, at der skulle være sprossefredning på kronvildt.

Sprossefredning blev besluttet på den grundlag, at man mente, der var nogle jægere, der ikke kunne styre sig jagtmæssigt, man kaldte dem for brodne kar.

Det var også i 2016 man forsøgte at indføre arealbegrænsning på hjorte. I forbindelse med en høring om kronvildt blev der besluttet fra daværende Miljøminister Esben Lunde Larsen, at kronvildt forsat skulle reguleres efter nationale og regionale jagttider.

Med tiden er landmændene begyndt at indhegne deres marker for den stigende bestand af kronvildt, det flytter bare problemet for den enkelte til den næste. Når kronvildt bestanden stiger i så stort antal som den gør, da er 10 nedlagte hjorte på 1000 ha ikke nok til at indfri forvaltningsmålet om færre skader på mark og skov som er en af målsætningerne.

Alligevel er Landbrug & Fødevarer medunderskriver på arealbegrænsning, der krænker deres medlemmers jagtret og ejendomsret.

Det kan ikke være rigtig, at tillidsfolk fra Vildforvaltningsrådet (VFR), der sidder i forskellige udvalg, ikke vil respektere jagtretten ifølge grundloven, og samtidig med bruger forvaltningsværktøjer, der fagligt trækker forvaltningen af kronvildt den forkerte vej.

Dansk Land- og Strandjagt værner om jagtretten og fagligheden, det vil jeg gerne være med til at arbejde for.

Den nye landsformand og halvdelen af hovedbestyrelsen skulle for første gang vælges ved direkte valg ifølge foreningens vedtægter. Den direkte valg kom dog ikke i spil, da der ikke var flere kandidater end der skulle bruges. De valgte til hovedbestyrelsen kan ses på dls-jagt.dk.

Danmarks ældste jagtforening lægger op til at være jægernes foretrukne forening, der følger med tiden, og vil give deres medlemmer indflydelse på hvem der skal tegne jagtforeningen i vigtige spørgsmål om jagtens fremtid.

Fundamentet i DLS er jagtretten og ejendomsretten ifølge grundloven, det skal være en livsnerve for hvad DLS arbejder for. Vildtet herhjemme i Danmark skal forsat reguleres efter jagttider, der har virket upåklageligt, siden jagtretten blev skrevet ind i grundloven. Det handler om den frie jagtret.

Dansk Land- og Strandjagt har fået udarbejdet et fagligt og juridisk notat ved INTERLEX advokaterne i Århus, der skal undersøge de juridiske problemstillinger der kan komme ved indførelse af arealbegrænsning, foreslået af de forskellige foreninger i vildtforvaltningsrådet til miljøminister Lea Wermelin.

DLS arbejder ihærdigt på en skrivelse til de forskellige partier i miljøudvalget og en pressemeddelelse vedrørende arealbegrænsning der vil udkomme i august.

Der er forsat mulighed for at indsætte midler mod arealbegrænsning på konto nr. i Sydbank 7045-1524634 eller MobilePay 800629.

De brodne kar

I Vildtforvaltningsrådet notat til miljøstyrelsen pointerer VFR selv at arealkravet isoleret selv ikke vil give flere ældre hjorte, men med arealkravet håber VFR at de såkaldte brodne kar blandt jægerne hæmmes da de ukritisk skyder for mange hjorte.

Sprossefredning kan man også kalde for ”tossefredning”. Den medfører hver gang der bliver nedlagt en hjort, at det er den ældste hjort man ønsker flere af der forsvinder. Alt imens gruppen af unge hjorte er øget markant de seneste år, efter at sprossefredning blev indført.

Da VFR tilbage i 2014 definerede at 5 % af alle hjortene skulle være +8 år, må VFR tage ansvaret på sig at sige at brunstjagt ikke er foreneligt med målsætning flere ældre +8 år. De steder man praktiserer brunstjagt bliver 60% skudt i brunsttiden. Det er ikke bæredygtigt jagt at skyde så mange hjorte i den tidsrum brunstjagten står på, man skal huske at det er ren nedskydning af et dyr der ikke kan forsvare sig selv.

Sprossefredning, brunstjagt og arealbegrænsning som VFR vil have indført, får ikke forvaltningsmålene fra 2004 og 2014 i mål, det er simpelt matematik.

Man kan godt vende den rundt og sige at de ”brodne kar” sidder i VFR, den nationale hjortevildtgruppe og de regionale hjortevildtgrupper.

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »