Skal DJ have ny formand eller ligefrem en ny kvindelig formand. Freddy Wulff har fulgt rygterne til dørs 

Af Freddy Wulff

NY FORMAND I DJ? MÅSKE. NY FORMANDSKVINDE? HVEM VED ? 

For over et år siden begyndte nogle vandrør på Kalø at synge om, at vor formand i DJ, Hr. Claus Lind Christensen, ikke ville stille op til genvalg den kommende sommer.

Der blev ikke givet nogen begrundelse – og for så vidt kunne det jo også være lige meget. Men rygter er jo rygter, og dem er der jo mange af.

Jeg tog det faktisk ikke videre seriøst. Og når jeg sådan ringede hist og pist til nogle, der faktisk KUNNE vide noget, blev jeg fortalt: Hvem vil opgive et job til en løn af kr. 1.000.000 plus, (Aner ikke hvad Hr. CLC har forhandlet sig til – også lige meget) plus bil, Kongejagter, godsjagter, bonede ulve etc. etc. (Bliv ikke sur Mr. CLC. – det var hvad jeg blev fortalt.)

Men, rygterne blev ved at drysse ind.

Nu skal man jo ikke lade en såkadt god historie løbe ud i sandet, fordi man ikke selv tror på den.

Der er jo kun een måde at få det bekræftet/afkræftet på: Kontakt ”hestens mund”.

Det gjorde jeg så i dag. ( 2. januar 2020)

Havde en behagelig næsten halv times snak med Mr. CLC. (Mener den var på 26 minutter.)

Han kunne så fortælle mig, at han så absolut ville genopstille til posten som formand. Mener denne periode udløber den 20. juni.

Mr. CLC fortalte også, at han inden jul havde fortalt sine tillidsfolk og bestyrelse, at han stillede op til genvalg. Ingen is på den ko. Om Mr. CLC så tidligere i forløbet i denne periode have luftet tanken om, at han havde fået nok – det kom vi ikke ind på – og det kan vel også være lige meget. Alle har jo lov til at skifte mening.

For mig var den mere interessante del af samtalen, at han prøvede at ”fritte” mig, om jeg havde hørt om, at en anden person/andre personer ville prøve at snuppe ”hans” job.

Nu burde du vide, kære Claus, at det ville jeg aldrig fortælle dig. Røber man sine kilder, så skrotter man dem.

Men, der er/var faktisk rygter om, at én af dine væbnere ville gøre dig rangen stridig. Det eneste jeg kunne fortælle dig, var at jeg måske ville hoppe ind. Men det tror jeg nok du forstod var en joke, (med dyb indåndig). Og det var det. Da vi talte havde jeg 17 C på terrassen, etc, etc. Got it? Og, så er der jo lige det: Hvad ved jeg? Ville jeg fortælle dig alt? No way, som nævnt.

Så kommer vi så til rygtet om, at en af dine tro væbnere, havde følt lidt, skal vi kalde det ”morgenluft”. En chance – kunne gøre det bedre. Tage flere personlige beslutninger.

Det stod på forskellige websites/i forskellige grupper. Det viste sig så også at være – rygter. Navn: Marie-Lousie M. Achtaon-Lyng. Igen – hestens – eller hoppens mund.

Den bly  Ms. Marie-Louise kunne så absolut myrde disse rygter. Hun ville ikke stille op mod Mr. Claus. Tværtimod. Hun bakker Mr. Claus, come hell or high water. (Mit udtryk.)

Så, amigos, er der nogen derude, der mener, de kan gøre det bedre, end Mr. Claus Lind Christensen, så er det nu. Som i NU! Der er vist en eller anden dato, hvor man skal melde sig til. Så go for it. And may the best man/woman win.

Og så vil jeg da lige undskylde at jeg forstyrrede dig på en vigtig dag – inden en endnu vigtigere dag. Tror jeg afbrød dig midt i at stå og stryge skjorter.

Så vidt jeg forstår, skal du jo til Nytårskur den 3. januar på de bonede gulve i København. Og det ville jo ikke være mig uden min, nogen siger – specielle form for humor – uden jeg lige nævnte: Du har jo fortalt til samlet flok derude på Kalø, at du var meget beæret over at vor Kronprins kom hen og trykkede dig i hånden på en såkaldt Kongejagt. (Sikkert uopdragent uden at præsenstere sig.)

Well, det kalder jeg checken shit.

Da jeg var i Livgarden, trykkede jeg vor dronnings far i hånden, og havde en 10-minutters samtale med ham. Om pindsvin og Randers, hvor jeg stammer fra. (Kongen havde kendt en præstedatter i den by.) Og senere serverede jeg drinks for vor nuværende dronning – med hvide handsker – jow, jow. Mr. CLC, du skulle have meldt dig til Livgarden. Hvor mænd er mænd, og pigerne sætter pris på det.

Godt Nytår til Ms. Maria-Louise M. Achting-Lyng og Mr. Claus Lind Christensen.

Mit næste indlæg her i Netnatur, hvor I begge læser sandheden om dansk jagt og DJ, eller som Politiken engang reklamerede: Ingen kender dagen før Politiken er kommet. I kan sætte Netnatur ind i stedet for Hr. Cavlings avis.

Indlægget vil have overskriften:

SORTLADNE HAV OG BØLGER – DINE PENGE OG MORAL

Glæd jer.

Og så ellers Godt Nytår til alle Netnaturs læsere.

Læserbreve, som i lighed med ovenstående, ønskes optaget på Netnatur.dk, kan sendes til info@netnatur.dk

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »