Vand og Natura 2000-planer kan blive dødsstødet for andeudsætning i Danmark.

Det er længe siden, klokken faldt i slag for udsætningen af ænder i Danmark. Begrænsningen fra 2000 med udsætning af én ælling pr. 50 kvadratmeter ubevokset vandspejl var kun begyndelsen. Siden hen er der med afsæt i Vildtforvaltningsrådets behandling af “Bekendtgørelse om jagtmåder og Jagtredskaber” indledt en undersøgelse af andeudsætningens negative indvirkning på miljøet i recipienter, der udsættes ænder i. Afhængig af, hvor længe denne undersøgelse lader vente på sig, vil den meget vel kunne blive overhalet inden om af Miljøministeriets arbejdsprogram for Vand-og Natura 2000-planer.

Kort beskrevet går disse ud på, at såvel interesseorganisationer som borgere, der ikke er medlem af sådanne, har adgang til at fremsætte forslag til forbedring af vand og natur i Danmark. Dette kan få den kolde sved frem på mange jægeres pander. Initiativet har derfor fået Danmarks Jægerforbund på banen. Med planerne ser både Dansk Ornitologisk Forening og Danmarks Naturfredningsforening nemlig givetvis en ny chance for at lufte nogle af deres mærkesager. Ingen, der har fulgt udviklingen i de sidste 30-40 år, bør i hvert fald være det mindste i tvivl om, at set fra både DOF’s og DN’s side af bordet, så serveres her på et sølvfad en kærkommen anledning til et nyt udfald imod motorbådsjagt, jagt i EU-Fuglebeskyttelsesområderne og vandfuglejagt på statsejede arealer.

Fakta er nemlig, at flere af de 246 danske Natura 2000-områder involverer såvel EU-Fuglebeskyttelsesområder som Habitatsområder og Ramsarområder. Under én hat indgår områder i de tre kategorier, hvis formål er at beskytte truede naturtyper, planter, fugle og andre dyrearter, i Natura 2000-Netværket. Begrundelsen for det enkelte områdes udpegning beskrives detaljeret i udpegningsgrundlaget. Og det er ikke vanskeligt at forestille sig, hvad det kan give anledning til af kreative forslag fra navnlig DOF’s og DN’s side.

For hvert Natura 2000-område er der udarbejdet basisanalyser, som beskriver udpegningsgrundlag, den nuværende tilstand for områdets naturtyper, arter og truslerne imod dem. De planer, der nu er sat i værk, skal sikre, at områderne får en gunstig bevaringstilstand. I den sammenhæng skal der ske en målfastsættelse for de enkelte naturtyper og arter. Miljøministeriets syv Miljøcentre står for den praktiske udarbejdelse af Vandplaner og Natura 2000-planer i tæt samarbejde med de tilknyttede Vand- og Naturråd og landets kommuner. I kommunerne vil de grønne råd, som bl.a. Jægerforbundet er repræsenteret i, komme til at spille en central rolle med hensyn til fremme af jægersynspunkter. Netop derfor har Jægerforbundet i oktober rejst landet tyndt for at klæde jægerrepræsentanterne i de grønne råd på til opgaven. Idéfasen startede 22. juni og løber frem til 22. december. For jægernes input til processen er deadline dog 3. december. Jægernes input skal nemlig skimmes centralt, og formålet er at sikre, at de holder sig inden for rammerne af Jægerforbundets natursyn. Herefter gennemgår og bearbejder Miljøcentrene materialet, og høringen om tiltag, der findes nødvendige, skal efter planen indledes senest 22. december 2008. Året efter skal de endelige indsatsprogrammer og planer vedtages. 22. juni 2010 og otte uger frem skal kommunerne sende dem i høring før den endelige vedtagelse.

Frem til 2013 skal indsatsprogrammerne realiseres, og de skal være fuldbyrdet i 2015. Herefter skal der udarbejdes nye planer for hvert 6. år.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »