Nu foreligger resultatet af den lange overvågning af Vadehavets trækfugle og der er også nyt om forvaltningen af rovdyr i forhold til ynglefuglene

Af NOVANA Natur

Under det trilaterale samarbejde om Vadehavet findes en række ekspert- og arbejdsgrupper, hvor fagfolk fra de tre lande, Holland, Tyskland og Danmark løbende ser på udviklingen af vadehavsområdets helt særlige natur- og kulturhistorie.

Disse arbejdsgrupper servicerer den fælles Vadehavsbestyrelse herunder Miljøstyrelsen.

Overvågningen af fuglene i den danske del af Vadehavet sker som en del af Miljøstyrelsens NOVANA-program suppleret med ekstra tællinger udført af frivillige fugletællere.

To af arbejdsgrupperne arbejder med fuglene i Vadehavet – den ene med trækfuglene og den anden med ynglefuglene. En betydelig del af indsatsen her er koncentreret om overvågning og forvaltning af fuglebestandene i hele Vadehavet.

I fællesskab har man netop offentliggjort to faglige rapporter, som præsenterer resultaterne af henholdsvis den langsigtede overvågning af trækfuglene og af en faglig workshop om forvaltningen af rovdyr i forhold til de ynglende fugle i Vadehavet.

Rapporten om trækfugle “Trends of Migratory and Wintering Waterbirds in the Wadden Sea 1987/1988 – 2016/2017” er et resultat af, at der hvert andet år sker et opdatering af udviklingstendenserne for bestandene af 34 arter af vandfugle – for hele Vadehavet og for de fire regioner: Holland, Nedersaksen, Slesvig-Holsten og Danmark.

Læs om baggrunden for overvågningsarbejdet og de hidtidige resultater på det fælles vadehavssekretariats hjemmeside.

Bramgås i fremgang – tilbagegang for strandhjejle

Overordnet set for hele Vadehavet er syv arter af trækfugle gået frem i antal. Det gælder f.eks. bramgås og spidsand, 13 arter er mere eller mindre stabile. Det gælder blandt andet strandhjejle og hættemåge.13 arter er i tilbagegang f.eks. klyde og strandskade.

Den seneste bearbejdning viser også, at arter der lever af fisk og planter er genstand for en moderat bestandsmæssig fremgang. Den langsigtede udvikling for fugle, der lever af forskellige hvirvelløse dyr, er stabil, viser beregningerne.

Læs rapporten om den langsigtede udvikling for træk-og ynglefugle:

Trends of Migratory and Wintering Waterbirds in the Wadden Sea 1987/1988-2016/2017 (PDF)

Til gengæld har de muslingeædende arter som fx ederfugl og strandskade i mange år været faldende i antal. Dog ser bestandene i de senere år mere stabile ud.

Dårlig ynglesucces er det største problem

For ynglefuglene viser overvågningen, at 10 ud af 29 arter har haft en stigende eller stabil bestandsudvikling gennem de seneste 20-30 år. De fleste arter har oplevet en betydelig bestandsnedgang.

Samtidig viser overvågningen, at dårlig ynglesucces er den mest betydende faktor for bestandene og den væsentligste årsag til tilbagegangene. Efterstræbelse fra rovdyr (prædation) er én af de faktorer, som spiller en stor rolle for den dårlige ynglesucces.

For at samle viden om påvirkninger fra landrovdyr som ræv og mårhund arrangerede fugle-arbejdsgrupperne i marts 2017 en faglig workshop om forvaltningen af rovdyr og ynglefugle i Vadehavet – ”Breeding bird predation management in the Wadden Sea”.

Læs rapporten om forvaltning af rovdyrene:

Managing predation risk for breeding birds in the Wadden Sea (PDF)

Workshoppen samlede forskere og forvaltere fra alle dele af området. Der blev givet 13 præsentationer af projekter, og en række vigtige spørgsmål blev drøftet. Blandt konklusionerne var, at det generelt set er svært at arbejde med forvaltning af rovdyrene.

Rovdyr kan begrænses

Men det konkluderedes også, at den rette forvaltning af landskabet er den mest bæredygtige fremgangsmåde til at begrænse omfanget af prædation.

Udhegning af rovdyr som ræve kan give øjeblikkelig succes, men når det gennemførers over flere sæsoner, kan omkostningerne være store. Direkte regulering af rovdyr har ofte også en umiddelbar virkning, men skal gennemføres løbende og kan derfor også medføre store omkostning

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »