Første uge i juli blev en uge, der ikke mindst vil blive husket på statens store udbud af danske jagtmuligheder. Læs kommentar og se oversigt

Af Redaktionen

KLIK og se udvalgte NETNATUR-nyheder fra ugen, der gik 29. juni-6. juli 2019.

Den 2. juli gik starten på statens store jagtudsalg. 

Priserne fejlede bestemt ikke noget og der blev udbudt dagjagter på helt op til 4.000,- kroner. Ja, du læste rigtigt. 4.000 kroner for at sidde i et jagttårn i nogle timer – og dette uanset om man skyder noget eller ej. 

De fleste jagter udbydes som drivjagter. Eller som bevægelsesjagter, hvor vildtet på mere forsigtig vis bliver sat i bevægelse … men der bliver også udbudt anstandsjagt på Danmarks store hjortevildt ligesom der tilbydes andejagt i Skjern Enge. 

Set med jægerøjne er det meget postivt, at alle danske jægere på den måde får mulighed for at opleve jagt på statens arealer. Det er først til mølle og vilkårene er ens for alle. 

Men der er lige det med prisen.

Jægerne modtager negativ særbehandling

Jægerne udfører trods alt også en samfundsmæssig opgave, når de er på jagt efter det store hjortevildt. Der SKAL nemlig nedlægges en del kronvildt og dåvildt for at holde de skader, som de store dyr udøver på mark og skov, på et tålt niveau.

Set i det lys virker flere tusinde kroner pr. deltager, som en meget høj pris for et dagkort.

Nogle få hundrede kroner, som er prisen på et dagkort til norske statsarealer, havde været mere passende.  

Ingen andre danske naturgrupper pålægges brugerafgifter i den størrelse  og hvorfor skal priserne på jagt skrues helt derop? Det ligner negativ særbehandling af den naturbrugergruppe, der hedder jægerne. 

Bør udbytte og efterspørgsel regulere prisen på en jagt og cykeltur ?  

Naturligvis kan man argumentere for, at udbytte og efterspørgsel regulerer prisen. Samme logik kan man da bruge over for de mange andre naturbrugere, som anvender statens skov- og naturarealer. 

Men hvem tør rejse den debat?

Hvis en tur i skoven – hvad enten den er til fods eller på cykel – skal pålægges brugerbetaling – og i lighed med jagt reguleres via udbytte og efterspørgsel, – er der helt sikkert penge at hente til statskassen i det initiativ.

Men det er ikke sikkert, der er så mange stemmer til den politiker, der fremføre det synspunkt. 

Så er det trods alt bedre at gøre, som vi plejer: Pålægge jægerne endnu en overbeskatning … Husk på, at jægerne allerede betaler både våbenafgift og ikke mindst jagttegnsafgift. Dermed bidrager de allerede til en række naturfremmende tiltag til glæde for fællesskabet.

KLIK og se udvalgte NETNATUR-nyheder fra den første
uge i juli 2019

Ulveunger og trafik

De danske ulveunger ses nu over graven og naturstyrelsen forsøger at regulere trafikken i yngleområdet, da alle gerne vil have et glimt og et billede af ulveungerne.

Ligesom andre dyr, er de store rovdyr dog særlig følsom overfor forstyrrelse i yngletiden og derfor opfordrer styrelsen til hensyn og respekt for afmærkninger og regler.  

Årsbukke og skånebukke

En sidste ting, som vi vil nævne her, er vildtudbytte-statistikken. Navnlig den mere detaljerede, som jægerne indsender om det vildt, de har nedlagt.

Faktisk viser det sig, at jægerne nedlægger langt flere “ældre” bukke (bukke over 2 år) end de nedlægger unge førsteårsbukke. 

Alt tyder derfor på, at et stort antal unge førsteårsbukke bliver kategoriseret som skåne-bukke. Altså bukke, der ikke bliver nedlagt af en flere årsager. 

Råvildt og debat

Artiklerne om vildtudbytte-statistikken på navnlig råvildtet har ikke overraskende rejst debat. 

– Det passer ikke, lød det blandt andet, da flere mener, at tallene er misvisende og ikke afspejler virkeligheden. 

Og sandt at sige var vi også her på redaktionen overrasket over resultatet.

Inden vi dykkede ned i tallene, vurderede vi nok også, at der er et langt højere jagttryk på de unge førsteårsbukke end tallene viser, at der rent faktisk er. 

Det sidste ord i den diskussion er næppe sagt eller skrevet endnu.

KILIK HER OG TILMELD DIG GRATIS NYHEDSBREV FRA NETNATUR

Del gerne artiklen hvor du ønsker...