Ulvene har nu været til stede i Danmark i knap fem år, og interessen er uformindsket. Derfor har Naturhistorisk Museum i Aarhus udviklet en ny hjemmeside med et online kort, hvor man kan få et overblik over sikre ulveobservationer

Af Naturhistorisk Museum, Aarhus

– Mon det var en ulv, som jeg så på gåturen i går aftes? – det spørgsmål har Naturhistorisk Museum i Aarhus svaret på hundredvis af gange. Nogle gange har det været fulgt af fascination og andre gange af bekymring hos spørgsmålsstilleren. Men hver gang er observationen omhyggeligt tastet ind i den nationale ulvedatabase, som museet er ansvarlig for. Det er den database, som man nu får et kig ind i via det online kort, der kan findes på www.ulveatlas.dk

Hver gang museet er blevet kontaktet omkring en mulig observation af ulv – hvad enten det har været via ekskrementer, potespor, halvspiste byttedyr eller en direkte observation af et hunde/ulvelignende dyr, er det tastet ind i den nationale ulvedatabase med alle relevante oplysninger. Nogle observatører har taget fotos, Naturstyrelsen sender vildtkonsulenter ud for at tage spytprøver fra angreb på husdyr, og museet har et stort antal mulige ulvelorte ankommet med posten.

Nogle oplevelser kan hurtigt afvises som ulv, mens andre kræver flere undersøgelser. Og de af danskernes ulveoplevelser, der opfylder forskernes strenge internationale krav til en sikker ulveobservation, kan nu ses på ulveatlas.dk. Man kan desuden se ulve fanget på vildtkameraer, som forskerne på Naturhistorisk Museum i Aarhus har fået adgang til.

“Vi er meget spændte på modtagelsen af ulveatlas.dk,” fortæller forsknings- og samlingschef Kent Olsen. “Ulvene i Danmark vækker lige dele fascination og bekymring, men vi håber, at kortet og hjemmesiden vil svare på en del af folks spørgsmål. Kortet er dog ikke en facitliste over, hvor de er lige nu. Ulve løber let over 70 km om dagen, de er kendte for at krydse broer eller svømme over floder, så blot fordi der ikke observationer tæt på dig, kan det sagtens have været en ulv, som du så på aftenturen – så kontakt os hellere en gang for meget end en gang for lidt – og jo flere fotos, jo bedre”, uddyber han.

Brug for danskernes hjælp

Kortet trækker døgnet rundt fra den nationale ulvedatabase. Dog er kortet kun så godt, som de observationer Danmarks befolkning deler med forskerne på Naturhistorisk Museum. Alle har mulighed for at indberette mulige ulveoplevelser – og forskerne opfordrer til at benytte sidens skemaer, da det er med til at sikre alle nødvendige informationer.

Nyt ulveatlas fra Naturhistorisk Museum

Selvom man skal oplyse sine kontaktoplysninger på skemaet, vil disse informationer aldrig blive delt med offentligheden, medmindre man har givet udtrykkelig tilladelse til det. Latenstiden fra en oplysning kommer ind kan være fra ganske få minutter til flere måneder, hvis der først skal foretages en DNA-test.

“Naturhistorisk Museum i Aarhus har gennem flere år haft ansvaret for den nationale ulvedatabase. Vi håber, at kortet vil give endnu flere lyst til at følge med i ulvene færden – og ikke mindst dele deres mulige møder med ulv – eller spor af ulv. Museet har en lang tradition for at opbygge viden om arters udbredelse gennem Citizen science (borgerdrevet videnskab), og vi kan ikke løfte opgaven, uden at danskerne hjælper forskerne med at indsamle data,” siger forsknings- og samlingschef Kent Olsen, Naturhistorisk Museum Aarhus.

En større mening

Når Kent Olsen fortæller om sit arbejde med de danske ulve og den evige kamp for at få gode observationer frem fra offentligheden, bliver han ofte spurgt, om det er besværet værd.

“Jeg er ikke i tvivl om, at det er besværet værd. Indberetter man en mulig ulveoplevelse, er man med til at gøre en reel forskel, for ens observationer kan danne grundlag for forvaltningen af ulv i Danmark. Det har stor betydning for lokale landmænd, som kan opnå støtte til hegn – ligesom det er vigtig viden til eftertiden,” fortæller Kent Olsen. Og han fortsætter:

“Vi oplever, at der er rigtig mange misforståelser og gisninger omkring ulve – og ikke mindst meget stærke følelser omkring ulvene – fra fans af ulve til det modsatte. Vi på Naturhistorisk Museum i Aarhus vil gerne være den saglige stemme i debatten, og vi håber, at vores nye hjemmeside bliver stedet, hvor danskerne – fra skolebørn til inkarnerede naturbrugere – får deres viden om ulvene i Danmark. Fake news kan hurtigt opstå – og som museum og videnskabsfolk er det vores klare overbevisning, at vores rolle er at give viden.

Vi er ikke “for” eller “imod” ulven. Den er et dyr ligesom andre dyr – men vi er helt klart FOR facts, så man tager oplyste valg. Og vi har brug for befolkningens øjne og øre derude i naturen, så vi får de mest komplette oplysninger,” slutter Kent Olsen.

Om Ulveatlas.dk

Naturhistorisk Museum Aarhus håber med ulveatlas.dk at præsentere veldokumenteret og forskningsbaseret viden om ulvenen i danmark. Håbet er, at mere oplysning vil være med til at forebygge og imødegå bekymringer og konflikter mellem ulve og mennesker.

Projektets mission er:

  • at indsamle, registrere, bevare iagttagelser og dokumenterede fund af ulve i Danmark, og herunder registrere og bevare DNA-prøver, der dokumenterer ulvene i Danmark
  • at engagere offentligheden i en folkelig monitering (overvågning) af ulve, og herunder skabe og udbygge et netværk af interesserede deltagere, som gennem vidensdeling opnår en større indsigt i ulvens etablering i Danmark
  • at præsentere den nyeste viden om ulve og deres udbredelse i Danmark for offentligheden
  • at tilvejebringe et solidt vidensgrundlag for forskning og forvaltningen af ulve i Danmark

 

Ulveatlas.dk er offentlig tilgængelig, og alle kan:

  • se fund af ulve i Danmark via et dynamisk udbredelseskort og en oversigten med observationer. Kvalitetssikring af alle fund følger internationale standarder.
  • vælge mellem at se fund med positive DNA-spor, fotodokumenterede fund eller alle dokumenterede fund.
  • vælge mellem at se fund efter moniteringsår, der går fra 1. maj til 30. april året efter, eller som alle fund fra den første ulv sås i 2012 til nu.
  • se fotos fra vildtkameraer og andre indsendte fotos af ulveforekomster i Danmark via galleriet med billeder
  • se instruktioner om, hvordan man bedst muligt varetager og indleverer mulige prøver eller observationer fra ulv. Herunder indberetningsprotokoller og retningslinjer for registrering, håndtering og indsendelse af information (fotos, observationer) og materiale (ekskrementer, kadavere).
  • læse baggrundsinformation og viden om ulve generelt og i Danmark specifikt. Herunder dokumenter om og links til information om ulves biologi og forvaltningsmæssige problemstillinger af relevans for den almene befolkning.

Baggrundsdata

Den information, som ulveatlas.dk præsenterer om fund af ulve i Danmark, stammer fra den nationale database LUPUS, som Naturhistorisk Museum Aarhus har etableret for løbende at kunne registrere og kuratere viden om de danske ulve. Databasen er bygget op omkring en standardiseret dataindsamling via protokoller og faste kriterier for registrering, kvalitetssikring og lagring.

Databasen rummer både passivt og aktivt indsamlede data, dvs. henholdsvis oplysninger og prøver som indrapporteres og indleveres fra den generelle offentlighed, og data som stammer fra målrettede eftersøgninger. LUPUS gør det mulighed at udtrække data med kvalitetssikrede fund af ulv i almindelighed og identificerede enkeltindivider i særdeleshed (typisk baseret på DNA-spor).

Databasen gør det ligeledes muligt at følge udviklingen i registrerede ulvefund (lokalitet, aktivitet, antal individer, enkeltindividers bevægelsesmønstre) på national såvel som lokal skala. Endvidere sikrer databasen en lagring af tilknyttede data såsom information om nedlagte byttedyr og ekskrementer.

Prøverne til DNA-analyser indsamles dels ved hjælp af frivillige privatpersoner, herunder frivilligkontakterne og andre ulve-entusiaster samt generelt naturinteresserede, der har henvendt sig til Naturhistorisk Museum Aarhus eller Aarhus Universitet, og dels fra spytprøver fra ombragte husdyr, der er indsamlet af Naturstyrelsens vildtkonsulenter. Gruppen af frivilligkontakter indleverer dels spytprøver taget på ombragt vildt, hvor forskellige karakteristika baseret på kadaverets udseende indikerer, at ulv kunne være involveret, dels ekskrementprøver, som er karakteristisk for ulv ved at indeholder store mængder hår og knoglefragmenter fra byttedyret.

Andre oplysninger om forekomster af ulve består af billeder, herunder foto fra vildtkameraer, indsendt af jægere og andre frivillige til Naturhistorisk Museum Aarhus eller Aarhus Universitet, samt udokumenterede oplysninger i form af øjenvidneberetninger og sporforløb.