Osteochondrose – også kaldet OCD – er en alvorlig og smertefuld lidelse for hunden

Af Redaktionen – Gengives på Netnatur med tilladelse fra Agria Dyreforsikring

Denne artikel er fra et foredrag med den svenske dyrlæge og knogleekspert Lars Audell, der har vurderet røntgenbilleder for den Svenske Kennel Klub siden 1971. I årenes løb har han vurderet over én million billeder. 

Det stadigvæk er næsten umuligt at finde ud af, hvorfor nogle hunde får osteochondrose (OCD) og andre ikke får det.

En hvalp, som vokser for hurtigt og motionerer hårdt, løber dog en større risiko for at blive ramt af denne lidelse.

Knogler

På dette røntgenfoto ses tydligt, hvordan leddene endnu ikke er vokset sammen på en 8 ugers hvalp.

Ved fødslen indeholder en hvalps knogler blødt brusk. Med tiden bliver det hårdere, forklarer Lars Audell.

Brusk som sprækker

Hvis brusken ikke når at blive hårdere langsomt, men i stedet sprækker, kommer ledvæsken, som ellers altid holdes indkapslet i ledet, i kontakt med knoglerne.

Der produceres her en større mængde ledvæske og man kan se hævelser i leddene, hvor væsken samles. Det kaldes for dissecans og kan sammenlignes med et åbent sår, som i dette tilfælde går ind i knoglerne.

Det er denne proces, der forårsager smerter hos hunden.

Defekt, motion eller traume?

Det mest almindelig led, som rammes af OCD, er skulderleddet.

– En del forskere hævder, at det er en defekt i selve knoglen, som fører til OCD, mens andre mener, at det er motion eller et traume, som gør, at brusken sprækker og OCD opstår. Men, at fokusere for meget på det, er lidt ligesom ”hvad kom først – hønen eller ægget”.

Hvordan man end ser på sagen er det et faktum, at en ung hund, som bevæger sig meget, ikke har nok muskler til at modstå alle stød, som påvirker skelettet. Før eller siden bliver det knogler og led, som må tage slagene.

Overbelastning er negativt

En hvalp, som leger med en anden hund, genkender ofte ikke træthedstegn og i den tilstand overbelastes hvalpens led og risikoen for OCD øges dermed.

– Det betyder, at en hund, som f.eks. ikke er vant til at lege med andre hunde eller til at bevæge sig meget, kan rammes af OCD på grund af den pludselige anstrengelse.

Det skal pointeres, at det ikke er et spørgsmål om at holde voksende hunde i absolut ro under opvæksten.

– Tværtimod er det nødvendigt at hunden bevæger sig, idet pumpemekanismen i knoglerne gør, at der tilføres næringsstoffer til brusken, så den holdes frisk.

Det er vild leg med større hunde og overanstrengelse, der for enhver pris skal undgås.

For hurtig vækst

En anden ting, som man bør holde øje med, er hvalpe, som vokser for hurtigt, da det kan betyde, at de to knogler i forbenet – albuebenet og spolebenet – ikke vokser i takt.

– Det er et tegn, når hunden pludselig begynder at stå med udaddrejede poter og tramper igennem. Risikoen for OCD er større i disse situationer og derfor bryder Lars Audell sig ikke om hvalpefoder, som får mange hvalpe til at vokse for hurtigt.

Her mener Lars Audell, at opdrætterne har et stort ansvar.

– Hvis man stræber efter at producere hvalpe, som hurtigt skal ligne voksne hunde for at vinde hvalpeudstillinger, vil det ikke føre til andet end problemer!

Brusk heler ikke

Operation af OCD medfører, at man fjerner dødt og skadet brusk, som sidder fast eller ligger løst i leddene. Hulrummet, som opstår, fyldes med tiden ud af såkaldt bindevævsbrusk.

Brusk heler ikke og bindevævsbrusken har ikke samme elasticitet som rigtig brusk. Derfor er prognosen for, at en selskabshund fungerer bedre efter en operation betydelig større end for en hund, som skal arbejde hårdt, forklarer Lars Audell.

En hund kan rammes af OCD tidligt i livet, oftest inden den er ni måneder.

Det er dog intet problem at operere en hund for OCD tidligt i livet, idet man aldrig er inde i vækstzonen og pille, slutter Lars Audell.

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »