En spøjs historie om en buk, der blev kastreret i 1894, fordi den var aggressiv og derfor satte parykopsats op

Af Redaktionen

Principielt er der ikke noget nyt under solen. Jagtmedier af i dag fokuserer på oplysning, nyheder og underholdning. Sådan var det også, da bedstefar var ung, og „Dansk Jagttidende” var alene på banen.

I decembernummeret i 1894 formidler bladet således en spøjs historie fra Brahetrolleborg på Fyn, hvor man i efteråret 1890 havde fanget en smalrå og sat den ind i en hegning. For at give den selskab blev en tre år gammel buk i foråret 1891 indforskrevet fra Thüringen i Tyskland og sat ind til smalråen.

Bukken viste sig imidlertid straks at være temmelig aggressiv, idet den angreb såvel smalråen som de mennesker, der vovede sig ind i hegningen med føde til den og smalråen.

Da brunsttiden indtraf, blev bukken om endnu mere aggressiv, og en morgen blev råen fundet i hegningen i så medtaget tilstand, at den døde senere samme dag.

En efterfølgende undersøgelse viste, at råens lunger var perforeret flere steder af bukkens opsats. Efter denne episode blev det besluttet at kastrere bukken. Det skete 9. september 1894.

Ude af balance

Da hormonsystemet derved kom ud af balance, kastede bukken sin opsats kort tid efter, dvs. 22. september. Den nye opsats blev følgelig ikke kastet i efteråret, som den normale opsats ellers ville være blevet det.

Tværtimod vedblev den at vokse, og da den efterhånden fik så stor en størrelse og vægt, at det skønnedes, bukken ikke ville kunne bære den, og den truede med at vokse ned over øjnene og blinde bukken, blev den skudt 29. august 1895.

Hovedet blev monteret, og i selv stærkt indtørret stand havde parykopsatsen en omkreds af 50 centimeter. Højden var 23 centimeter og udlægget 18 centimeter. For fuldstændighedens skyld oplyses, at kastestængerne fra den opsats, bukkede kastede efter kastreringen 22. september 1891 havde målt henholdsvis 22 og 21,5 centimeter.

En unægtelig både spøjs og bizar historie fra en tid, hvor alting var anderledes end i dag.