Fotosafari på 10-dage i Sydafrika med danske Matswani Safaris blev overrakt til vinderen af fotokonkurrencen under Outdoor 2019, som søndag d. 10 februar lukkede dørene efter tre dage med mere end 10.000 besøg

Af Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC)

På outdoormessens sidste dag i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) kunne et enigt dommerpanel udløse spændingen, da vinderen af messens store fotokonkurrence blev udråbt.

Her løb Christina Kazimierz fra Hjørring med sejren og 1. præmien, som lød på intet mindre end en 10-dages safaritur til Sydafrika.

Outdoor 2019: Ung fotograf vandt fotosafari til Sydafrika med billede af smilene sæl

Billedet af den smilende sæl fra Skagen, fotograferet af  Christina Kazimierz, vandt fotokonkurrence i Aalborg Kongers og kultur Center, hvor dommerne påpegede, at det generelle kvalitetsniveau blandt naturfotografernes billeder var hævet siden messen i 2017

Flere end 10.000 besøgende havde i løbet af weekenden fundet vej til AKKC, hvor den sjette outdoormesse med fokus på natur, jagt og lystfiskeri løb af stablen. Messen bød på en lang række udstillere og aktiviteter for både børn og voksne såsom bueskydning og prøvedyk i en opstillet dykkertank.

Den 17-dobbelte speedway-verdensmester Erik Gundersen forblev en vinder og et forbillede for en hel generation selv efter sit uheld. Det blev endnu en gang bekræftet under outdoormessen 2019

Derudover trak foredragene med Danmarksmester i fridykning og undervandsjæger, Morten Rosenvold Villadsen, og den 17-dobbelte speedway-verdensmester, Erik Gundersen, der fortalte om at gå på jagt som handicappet i en kørestol, mange interesserede publikummer til.

– Jeg bliver nødt til at fremhæve i går, lørdag, som noget helt særligt ved messen. Her stod der kø udenfor indgangen og tværs over forpladsen, og hele dagen var der fyldt med mennesker, som deltog i aktiviteter, foredrag og gav en enormt god energi på standene. Det er imponerende, at vores besøgstal kun er få hundrede besøgende fra outdoormessen i 2017, da vi denne gang har fjernet fribilletterne, og jeg er generelt meget tilfreds med den måde, som messen har forløbet på,

siger Nicolaj Holm, direktør i Aalborg Kongres & Kultur Center

Fotovinder fra Hjørring

Det hele kulminerede søndag eftermiddag, da vinderen af messens store fotokonkurrence blev udråbt, og her gik fritidsfotografen, Christina Kazimierz, fra Hjørring af med sejren.

Den 30-årige nordjyde kunne således lade sig hylde på scenen i Aalborghallen, efter dommerpanelet, bestående af fotograf Leif Alveen, indehaver af Netnatur.dk Michael Sand og naturfotograf Per Schaap, havde udråbt hendes fotografi af en spættet sælunge, der var taget på Grenen i Skagen, som det bedste blandt de 49 nominerede vilddyrsfotos fra det danske rigsfællesskab.

Fra venstre mod højre ses Nicolaj Holm, direktør i Aalborg Kongres & Kultur Center, Leif Alveen, Michael Sand,  Christina Kazimierz (vinderfotograf) og Per Schaap

Hun kan nu se frem til en 10-dages fotosafari i Sydafrika med Matswani Safaris. Som dommerpanelet udtrykte det, var der tale om et unikt foto, der, ud over at være utrolig velkomponeret, også var actionfyldt og spækket med masser af munterhed, hvorfor det vandt.

  1. og 3. pladsen gik til henholdsvis Peter Bentsen fra Aalborg og Karsten Frisk fra Støvring, mens Carsten Clausen fik publikumsprisen for sit idylliske billede af to ræveunger.
    Der var deltagere i fotokonkurrencen fra hele Jylland.

AKKC slår dørene op til en ny outdoormesse om to år, som finder sted i weekenden 12.-14. februar.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...