“Der er ved at ske et paradigmeskifte i forvaltning af kronvildt”. Det skriver Jægerforbundet selv om det videnskabelige grundlag for dette skifte står temmelig tåget og mere se ud til at bunde i ønsketænkning.
Kommentar af Netnatur
På Danmarks Jægerforbundets hjemmeside kan man læse, at forbundet varsler et paradigmeskifte i forhold til forvaltning af kronvildt.
Men inden dette sker, er ”det magtpåliggende for Jægerforbundet, at jægerne har haft muligheden for at opbygge et solidt videngrundlag”
Kun derved mener forbundet, at man kan forstå Jægerforbundets holdning og baggrunden for den indstilling, som forbundet allerede har sendt til Vildtforvaltningsrådet.
Det er åbenlyst for de fleste, at der sker meget indenfor dansk jagtpolitik og tilblivelsen af denne.
Tydeligst er dette eksemplificeret ved hjortevildtforvaltningen, som står overfor en gennemgribende regulering ved hjælp af helt nye og ikke tidligere anvendte metoder i Danmark, hvis vel at mærke den siddende minister på området vælger at underskrive den indstilling, som p.t. ligger til færdigbehandling i Vildtforvaltningsrådet.
En indstilling, som indbefatter arealbegrænsning, kvotelignende afskydning samt overgang til SMS kontrol.
Men inden forsøge at forholde sig til det varslede kursskifte, er det måske væsenligt at se på hvad et paradigmeskifte er og hvad der udløser dette? Spørger vi Wikipedia kan man fx. læse følgende:
”Et paradigmeskift er et skift i tænkemåde eller nærmere betegnet et skift fra et paradigme til et andet. ”
Inden for en videnskab findes et dominerende paradigme i en tidsperiode. Dette udfordres af nye paradigmer, hvis der findes nye videnskabelige tilgange, der er bedre til at finde og løse videnskabelige problemer.
”Disse konkurrerende paradigmer kan sameksistere i en rum tid, men når balancen skifter fra overvejende at have flest, der støtter det oprindelige paradigme til at være flest, der støtter det nye paradigme, hvorved dette bliver det dominerende, sker en videnskabelig revolution og dermed et paradigmeskift.”
Hvorvidt det vil lykkes Danmarks Jægerforbund at gennemføre et paradigmeskifte kan kun tiden vise. Skal man forsigtig tage pulsen på de sociale medier ser det bestemt ikke ud til, at forbundet har noget der ligner et flertal bag sig i den nye hjortevildtplan, som de netop har været med til at udarbejde.
De sociale medier er dog ikke et barometer på den mere generelle holdning blandt jægere og andre naturbrugere. Men al den stund, at der ikke er gennemført valide undersøgelser, er der ikke andre steder at søge hen og tage pulsen.
Men hvordan ser det da ud, når man ser på den mere videnskabeligt begrundet belæg for at gennemføre et skifte fra et paradigme til et andet. Er der med afsæt i videnskabelige rapporter ved at ske i skift i holdningen til den danske hjortevildtforvaltning.
F.eks. et skifte fra denne nuværende om at ” danske jægere og private jordbesidde GODT KAN forvalte den danske hjortevildtbestand inden for de givne rammer, som er givet ved nationale og regionale jagttider ” til en ny holdning, som sammenfattet må lyde i retning af ” danske jægere KAN IKKE forvalte det danske hjortevildt, og derfor må myndigheder og andre interesseorganisationer gribe ind og regulere den private jagtret.”
Dette skift i tilgangen til forvaltningen må begrundes med en vis form for videnskabelig belæg. Men også denne motivation for et paradigmeskifte, ser noget speget ud.
Jægere på de sociale medier har i måneder skreget på videnskabelig og faglig dokumentation for de tiltag, som Jægerforbundet har lagt sig i selen for at gennemføre sammen med de øvrige medlemmer af Den Nationale Hjortevildtgruppe.
Dette har dog været som at råbe i vinden.
Den videnskabelige rapport fra DCE er det eneste faglige oplæg, som gruppen har lænet sig op af.
Desværre viser denne rapport, at der i to af de undersøgte områder tilsyneladende ikke er belæg for nye og mere gennemgribende reguleringer.
Dette væsentlige argument er dog efter meget at dømme forbigået den ene halvdel af Den Nationale Hjortevildtgruppe. Debatter på de sociale medier med deltagelse af medlemmer fra Den Nationale hjortevildtgruppe fik i hvert fald flere til at stille spørgsmålet: ”Har I overhovedet læst rapporten ?”
Dette alvorlige spørgsmål blev rejst, da der blev refereret til tal fra rapportens sammendrag og ikke til de rigtige tal, som man kun kunne læse i selve rapporten, som dog også indehold indtastningsfejl, der kunne give anledning til misforståelse.
Under normale omstændigheder er det harmoni mellem rapport og sammendrag, da et sammendrag naturligvis kun inddrager det, som selve rapporten behandler og konkluderer på baggrund af.
Desværre var DCE rapportens sammendrag meget misvisende i forhold til selve rapporten, da den tegnede et helt andet billlede af ”rigets tilstand” i et af de to undersøgte kronvildtområder.
Den Nationale Hjortevildtgruppes tilsyneladende noget lemfældige tilgang til det videnskabelige arbejde, har rejst spørgsmålet:
Havde forslaget fra Jægerforbundet og de øvrige medlemmer af gruppen set anderledes ud, hvis alle i Den Nationale Hjortvildtgruppe havde læst hele rapporten og ikke kun den fejlbehæftede ”overskrift”
Danmarks Jægerforbund lod sig dog ikke påvirke af den diskussion.
Forbundet vælger fortsat at stå bag indstillingen. Også selv om det faglige grundlag stod endnu mere tåget end det gjorde før det gik op for de danske jægere, at medlemmerne af Den Nationale Hjortevildtgruppe ikke havde et tilstrækkelig faglig begrundet overblik over rigets tilstand.
Tværtimod fægtede de rundt i debatterne med tal, som der ikke var belæg for i den videnskabelige DCE rapport. (rapporten er nu rettet)
Men selv om de danske jægere næppe er positiv stemt overfor arealbegrænsing, SMS kontrol og kvortelignende afskydning og selv om det faglige belæg for at gennemføre de nye tiltag virker temmelig tåget er det ikke desto mindre på denne baggrund, at Danmarks Jægerforbund nu skal sikre, “at medlemmerne har forståelse for de beslutninger, der skal tages i denne sag ”
Tilslutningen til det omtalte paradigmeskifte skal bl.a. ske ved gennemførelsen af lokale dialogmøder.
”Det er magtpåliggende for Jægerforbundet, at jægerne har haft muligheden for at opbygge et solidt videngrundlag, at forstå Jægerforbundets holdning og at få muligheden for at få indflydelse på den.”
Om Danmarks Jægerforbund endelig og længe efter indstillingen er sendt til Vildtforvaltningsrådet er i stand til at levere det ”solide videngrundlag”, som skal omvende kritiske jægere og private jordbesiddere, kan kun tiden vise.
Indtil det er sket ligner forbundets varslede paradigmeskifte mere rendyrket ønsketænkning.
Klik og få et overblik over Netnatur.dk i alt 160 artikler om den aktuelle hjortedebat her: