Den vilde pastinak giver vabler og sår, hvis man plukker den. Planten kan kendes fra de fleste andre skærmplanter på dens små gule blomster

Af Miljøstyrelsen

Alle ved, at man ikke skal plukke en bjørneklo med de bare næver. Men for få ved, at man også skal holde nallerne fra den vilde pastinak – der blomstrer og er særdeles dekorativ lige nu. Og på grund af den kølige sommer er den mere talrig end normalt.

Derfor advarer Naturstyrelsen nu om den vilde pastinak, som ikke skal forveksles med rodfrugten pastinak, som man bruger i maden.

Plantesaften er giftig

Man kan få betydelige skader, hvis man kommer i kontakt med plantesaften fra den vilde pastinak, der i sin virkning minder om bjørnekloens – pastinakkens gift er dog mildere.

– Vi fået henvendelser fra folk, der har brændt sig på pastinak. Og nu hvor sommeren er blevet fin og solrig, frygter vi endnu flere skader, når blandt andet børn leger ude med bare arme og ben, siger skovfoged Jens Nielsen fra Naturstyrelsen i Østsjælland.

Pastinakken er fristende at plukke, nårr dens skærme står helt gule, men hvis man gør det, skal man have handsker på. Får man først saften på sig, skal man skal man vaske og tildække huden. De mest ubehagelige skader opstår nemlig, hvis direkte sollys rammer den giftpåvirkede hud.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...