Forening mod ulve fortsætter indsamling til den mand, der i efteråret blev dømt for at skyde en fredet ulv

Af Redaktionen 

Bevæger foreningen “Ulvefrit Danmark” sig på et juridisk knivsæg, når de ønsker at hædre en straffet person for sin kriminelle handling med både medalje og pengebeløb?

Det er et spørgsmålet efter at foreningen har iværksat en indsamling, der skal hædre den dømte i ulvesagen fra Vestjylland, hvor en fredet ulv blev skudt fra den dømtes bil.

Men spørgsmålet er, om indsamlingen er lovlig?

Noget tyder i hvertfald på, at foreningen på dette område bevæger sig i en juridisk gråzone. 

I foråret 2019 blev en 31-årig mand fra Randers idømt 10 dages betinget fængsel for tilskyndelse til en forbrydelse. Dette upåagtet at hans handling foregik i en lukket Facebook-gruppe.

Under retssagen erklærede den anklagede sig ikke enig i, at han havde opfordret til en forbrydelse.

Han mente, han blot havde lagt en ”opskrift” op uden tilskyndelse til rent faktisk at begå noget kriminelt. 

Det var Retten i Randers ikke enig med ham i, og den 31-årige blev idømt en betinget fængselsstraf efter straffelovens paragraf 136, stk. 1. 

SE SAGEN HER: DØMT FOR OPFORDRING TIL ULVEDRAB

Indsamling i modvind

Facebook har slettet Ulvefrit Danmarks opslag om indsamlingen.

Ligeledes har hjemmesiden “Caremaker”, som administrerer indsamlinger,  lukket foreningens indsamling.

De har i en mail skrevet til Steffen Troldtoft, formand for Ulvefrit Danmark, at man ikke vil sættes forbindelse med, hvad der kan betegnes som en kriminel handling, “da det vil afføde dårlig omtale af Caremaker”.

Indsamlingsnævnet har dog allerede sagt god for indsamlingen, idet de finder den lovlig, da personen allerede er straffet. 

Spørgsmålet er, om landets dømmende magt også mener, at medaljer og penge som belønning for ulovlige handlinger, er inden for lovens rammer.

Ulvefrit Danmark oplyser at de efter Caremakers nedlukningen af indsamlingen alligevel har besluttet at foretsætte indsamlingen.

Indsamlingen foregår nu ved bl.a. bankoverførsler …

Landbrugsavisen.dk oplyser, at de har forsøgt at få en kommentar fra Caremaker, som p.t. har to åbne indsamlinger til den ulveforkæmper, som i januar blev idømt 40 dages ubetinget fængsel. Bl.a. for trusler mod den dømte i ulvesagen og for at skrive “blod bliver ikke glemt” med rød maling på en vestjysk kirke.

KLIK og læs mere om Hærværk mod kirke i Ulfborg

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »