Jagttid: 01.10.-31.12.

På fiskeriterritoriet desuden: 01.01.-31.01.

Pibeanden kaldes også for brunnakke.

Hvert efterår og forår passeres Danmark af tusindvis af pibeænder, som er på træk mellem ynglestederne i Nord- Skandinavien og Rusland og overvintringskvartererne i lande som England, Holland og Frankrig.

Pibeænderne raster i Danmark i september-november og igen i marts-april. En del fugle overvintrer dog her i landet i milde vintre. Vadehavet, Ringkøbing Fjord, Nissum Fjord og Vejlerne udgør nogle af de vigtigste rasteområder.

Om efteråret er der omkring 45.000 pibeænder i Danmark.

Meget få individer yngler her i landet.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »