Når pibesvanen giver lyd fra sig, kan lyden godt minde lidt som sangsvanenens. Lyden er dog lidt kortere og af en lidt mere bjæffende karakter

Af Redaktionen

Pibesvanen (Cygnus bewickii) er ikke nogen dansk ynglefugl, men forekommer udelukkende som trækfugl, når fuglene flyver mellem vinterkvartererne i bl.a. England og Holland og ynglestederne i Rusland og det vestlige Sibirien.

Pibesvanerne ankommer til Danmark i oktober og flyver videre i december. Fra februar til april raster pibesvanerne igen i Danmark, inden de flyver videre til ynglestederne.

De vigtigste rasteområder ligger i Vest-, Nord-, og Sønderjylland.

Af de tre svanearter vi har i Danmark, er pibesvanen den mindste, med et vingefang på mellem 180 og 211 centimeter. Vægten ligger mellem 5,7 og 6,5 kilo.

Pibesvanen kan minde lidt om sangsvanen, men ud over størrelsen er det gule område på næbbet noget mindre, og er ikke tilspidset.

Pibesvanens levevis

Pibesvane raster ved fjorde og søer, hvor de lever af planteføde. Tidligere var fødekilden primært vandplanter, men i takt med at vandplanternes vækst er blevet hæmmet i rasteområderne som følge af udledning af næringsstoffer, begyndte pibesvanerne i 1970’erne at fouragere på dyrkede arealer som græs-, raps-, og vinterhvedemarker.

Om natten raster fuglene i de lavvandede områder, og det er vigtigt, at disse overnatningspladser er uforstyrrede.

Sådan er arten beskyttet

Hvad kan hjælpe pibesvanen?

Ved at mindske tilførslen af næringsstoffer til rasteområderne kan der skabes bedre vækstvilkår for vandplanterne, og derved blive skabt et godt fødegrundlag for pibesvanerne.

Samtidig vil der blive færre skader på landbrugsafgrøder.

Man kan hjælpe pibesvanerne ved at begrænse færdslen på overnatningspladserne.

Kilde: Miljøstyrelsen

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »