Når der sidst i maj blæser en lun vind fra sydøst, er det tidspunktet, hvor de danske ynglepar indfinder sig fra deres vinterophold syd for Sahara

Af Redaktionen

Med sin størrelse på 24 centimeter og en meget iøjnefaldende gul farve og rødt næb, er han pirolen (Oriolus oriulus) meget let at kende. Hunnen derimod er mere gul-hvid på undersiden og grøn-gul på oversiden.

Pirolen vejer omkring 66 gram, og er således mindre end f.eks. en sangdrossel eller solsort.

Pirol yngler forholdsvist sjældent i Danmark, og ynglebestanden varierer en hel del. I 2011 blev der således kun registreret omkring 10 ynglepar. Går man tilbage til først i 1970’erne, talte antallet af ynglepar mellem 200 og 400.

Midt i 1990’erne var der registreret mellem 75 og 100 par.

Pirolen anbringer sin rede som en hængekøje i trækronerne, hvor også hannen kan være svær at se i det tætte løv, især i sollys.

Både det danske og det videnskabelige navn er dannet som en efterligning af pirolens sang, et kraftigt fløjt, der kan gengives som or-i-ol.

Levesteder

Pirolen yngler i Europa og det nordvestligste Afrika og østpå til det centrale Asien.

I Europa er den vidt udbredt, men fraværende i det meste af Skandinavien og på De Britiske Øer. Danmark ligger på artens nordvestgrænse.

Pirol - en fantastisk flot og farverig spurvefugl

Pirolens kraftigt fløjt kan lyde som “or-i-ol”.

Herhjemme foretrækker pirolen kystnære skove med højstammede løvtræer og en kraftig underskov.

I Europa finder man den ofte i ege- og poppelskove, både på fugtig bund ved sø- og flodbredder og i åben skov.

De europæiske piroler overvintrer i tropisk Afrika syd for Sahara. Ynglesæsonen er kort. De fleste dansk ynglefugle ankommer sidst i maj og de trækker bort igen allerede i løbet af juli og august.

Pirolens føde

I ynglesæsonen lever pirolen af store insekter og deres larver, især sommerfugle, humlebier og oldenborrer. I vinterkvarteret og på trækket tager den også bær og frugter.

Bestandsudvikling

Pirolen er indvandret sydfra i 1850’erne til Sønderjylland og i 1870’erne til Lolland-Falster. Fra disse områder spredte den sig til Fyn, Langeland og Sydsjælland og senere til resten af Øerne og Sydøstjylland.

Efter årtusindskiftet er den yderligere aftaget markant til under 10 par årligt, koncentreret i den sydøstligste del af landet. I 2005 og 2006 ynglede den på Æbelø.

Kilde: dof.dk

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »