Bortset fra at sceneriet, som Anders Bilgram beskriver i dette dugfriske dagbogsnotat er hentet fra et iskoldt polarlandskab giver det assosiationer om mødet med den ensomme ulv i den prisbelønnede film “Danse med ulve”

Af Anders Bilgram, tekst og billeder sendt direkte fra Canada 

De sidste dage i hytten har været spændende.

En ensom ulv har listet omkring, studeret vores menneskelige adfærd, vaner og dufte – nok ikke de mest behagelige efter en måned uden et bad.

Det lader også til at holde ulven på afstand, og vi overvejer nu, om vi skal tage et bad i sneen, for at virke mere attraktive – den kunne jo være en tæve …

-Os, der har en hanhund, kender det – alt skal lige markeres, og det har en hanræv her også hygget sig med.

Under alle omstændigheder er det en utroligt sky og agtpågivende ulv, som på ingen måde tager nogen chancer. Den kredser om i enorme cirkler på flere kilometers afstand omkring hytten, hvor vi i kikkerten kan se, hvordan den af og til stopper op for at se, hvad der rør sig.

Den har ude på isen fundet lidt rester fra den sæl jeg skød for nogle dage siden, og det er tydeligt, at den bedre kunne lide sælen, end vi kunne, men dette til trods, sætter den på ingen måde sikkerheden over styr.

Morten har slårt telt op uden for hytten, og han har i timevis, nat og dag, tålmodigt afventet at ulven skulle komme nær. Han har haft uret til at ringe hver halve time, og han har holdt sig vågen hele nætter. Nogle gange har vi på skift taget ulvevagten, og gang på gang er den dukket op på lang afstand, kun for hurtigt at forsvinde igen. Det er en ekstremt forsigtig ulv, som på ingen måde vover pelsen, når den som her er alene.

Gennem flere dage har Morten opholdt sig i timevis i sit telt, som han har slået op nede i landbrækket, idet teltet nu er omdannet til fotoskjul. Alt tyder dog på, at ulven har lugtet lunten, og til trods for at Morten utrætteligt har holdt sig vågen nætter igennem, at vi har skiftedes til at tage “ulvevagten”, at Morten har sat sit ur til at ringe hver anden time, og kun fået brudstykker af søvn, så er det ikke lykkedes at få ulven ind på ordentlig afstand af hverken hytte eller fotoskjul. Det er frustrerende at have et brændende ønske om at være betragteren, når man i stedet selv bliver betragtet.

I går tog ulven en tur rundt om hytten inde fra bakkerne, startende på et par kilometers afstand, udvidende radius til tre kilometer og så fire, da den krydsede sydspidsen af fjorden. Her fulgte den landbrækket mod vest, skræmte en sæl, der gled ned i sit åndehul, og derpå fortsatte den op i bakkerne i vestlig retning på den anden side af fjorden.

Et lille stop for en gang Turmat, så “jagten” kunne fortsætte

Morten og jeg tog nu på tur, idet jeg på ski og med pulk gik på jagt mod syd, langs bakkerne, i håb om at finde en passende suppehare til aftensmaden. Det blev til en 20 kilometers tur, hvor mit fornemmeste udbytte blev et halvt moskusoksekranie uden horn.

Imidlertid var det en enestående dejlig tur, i det smukkeste vejr. Temperaturen var kun minus 7 grader, med svag vind og let skydække og en smuk stribe fri himmel ude mod nord.

Efter nogle kilometer stod jeg overfor en vild erosionsskrænt, der markerede elvlejets afgrænsning mod nord. Det var let at forestille sig, hvordan enorme vandmasser fra elven om sommeren åd af mudderskrænten, når det i rasende fart søgte vej ud mod fjorden.

Jeg fortsatte i sydøstlig retning, fulgte den 20-30 meter høje og stejle skrænt, indtil jeg blev stoppet af en tværgående dyb V-formet slugt, som jeg ikke umiddelbart kunne forcere. I stedet vendte jeg om, gik stille og roligt, idet jeg samtidigt studerede alt omkring mig for at finde vildt. Det lykkedes at komme ned til elvlejet gennem en kløft, hvorpå jeg krydsede elvlejet og satte mig på pulken med en gang Turmat, der gav fornyede kræfter til jagten. Derpå gik det yderligere ind i elven, indtil jeg returnerede til hytten, hvor jeg uden at have set noget som helst levende udover 4 snespurve.

Morten er i gang med at trylle i vores 5 stjernede restaurant, hvor vi hovedsageligt er på en god køddiæt, som begrænser antallet af ture ned til landbrækket…

Morten ankom ved midnatstid efter en 30 kilometers pulktur, hvorunder han på den sidste del opdagede, at han var under observation af ulven. Flere gange dukkede den op på en bakketop, og var lige så hurtigt væk igen. En gang, så han den stå helt stille i silhuet mod aftenhimmelen på toppen af en snefane, men da han stoppede for at få tag i kikkerten, forsvandt den som en skygge ned på den anden side.

Han fortalte, at det var en underlig fornemmelse, at være under observation, at vide, at et dyr, en ulv derude, fulgte alle hans bevægelser. Og lige så underligt det var, lige så fascinerende var det også.

På en af mine jagtture, fandt jeg moskusoksekraniet til venstre i billedet, men da jeg kom hjem, havde Morten fundet det andet. Ja – så er man da virkeligt slået…

Han hjembragte et stort flot kranie fra en moskusokse, et kranie, der fik mit eget trofæ af samme slags, til at blegne og synes aldeles ynkeligt. Desuden havde han i elvlejet fundet et flot stykke forkullet træ med en stor og tydelig knast samt årringe, der i antal vidnede om et meget langsomt voksende træ fra en svunden tid.

Vi tænker fortsat, at det er omkring 3-5 millioner år gammelt, men vi hører gerne, hvis nogle af Jer læsere, skulle have viden herom.

I elvlejet nord for hytten, ligger der store mængder forkullet træ – det ligner det, og det kan også gløde. Vi gætter på, at det er fra pliocæntiden og dermed måske 3-5 millioner år gammelt. Er der nogen, som har info om dette?

Da vores hytteulv, er alt andet end interesseret i at blive fotodokumenteret, har vi nu truffet aftale med Terry og Olaf, for at komme noget mere rundt i fjordene og på Ellesmere Island for at se, om vi kan finde et ulvepack, som er mere nysgerrige end ulven heromkring. Vi har ingen garanti, for at det lykkes, men om nogle dage,´vil vi dog gøre et forsøg sammen med vores unge venner fra Ausuittuq Adventures.

På én af mine jagtture stod jeg pludselig overfor denne imponerende og smukke skrænt ned mod elvlejet. Jagttur lyder jo rigtigt godt, men desværre, er det endnu resultatløst, da jeg ganske enkelt ikke har set noget vildt.

Anders, 3. maj 2019

Del gerne artiklen hvor du ønsker...