Er principaftale om jagt udtryk for borgfred eller er det en tikkende bombe i jagtsagen? Spørgsmålet er rejst over for de to formandskandidater i Jægerforbundet

Af Redaktionen

I januar 2016 modtog vi her på redaktionen en pressemeddelse fra Danmarks Jægerforbund. Det sker ikke hver dag … eller hvert år. 

Pressemeddelelsen indeholdte en beskrivelse af en principaftale forfattet af hhv Danmarks Jægerforbund (DJ) og Danmarks Naturfredningsforening (DN).

LÆS mere: PRINCIPPER FOR FASTSÆTTELSE AF JAGTTIDER

I jagtmiljøet har principaftalen fået en blandet modtagelse.

På den ene side er aftalen fremhævede som en slags ikke angrebspagt og udtryk for, at jægerne har taget DN i ed i spørgsmålet om jagt.

Andre har tolket skrivelse helt anderledes.

De ser aftalen som en åben invitation til jagtmodstanderne. Argumentet er, at man kan finde adskillige punkter i den lange redegørelse, som man kan anvende som anklagepunkt mod eksisterende jagtformer. Eller som argument for at forhindre indførsel af jagt på arter, der ikke længere er jagtbare.

Men hvordan bør man egentlig betragte principaftalen. Er den udtryk for borgfred? Eller er det en tikkende bombe i jagtmiljøet?

Vi har derfor bedt de to kandidater Claus Lind Christensen og Jesper Lindgaard se nærmere på aftalen.

Godt nok var det Claus Lind Christensen, der som formand i jægerforbundet indgik aftalen, men … meget vand er løbet gennem fjorden siden 2015. Mener han stadig, det er en god aftale, som han skrev under på for fem år siden? 

Jesper Lindgaard vil – såfremt forbundets delegerede vælger ham som formand i september 2020 – skulle overtage den omtale principaftale som en del af arven fra den formand han afløser.

Hvordan ser han på det? Vil han føle sig forpligtet til at overtage aftalen og alle dens præmisser eller ? 

Kort om en lang skrivelse

I lange skrivelse er det ikke altid det vigtigste, som man finder i begyndelsen af skrivelsen.

Af og til kan det være en en god ide at læse skrivelsen bagfra. Og gør man det, kan man efter de juridiske og biologiske principper læse om de etiske overvejelser. Principper man skal forholde sig til, når Vildtforvaltningsrådet ser på en given arts fremtid som jagtbar vildt.

Under det etiske område skal man f.eks. rejse spørgsmålene:

Har jagten et konkret forvaltningsmæssigt sigte?

Kan der fastsættes en jagttid på arten, uden væsentlig risiko for forveksling med andre lignende arter, som ikke kan tåle en jagt (f.eks. ved at tillade eller begrænse jagttid i specifikke naturtyper)?

Kan en jagttid på arten fastsættes uden væsentlige utilsigtede adfærdsmæssige ændringer, herunder i forhold til mulighederne for at opleve trækkende og rastende flokke af arten?

Kan der fastsættes en jagttid på arten, uden derved at skabe en risiko for uforsvarlig jagt (herunder anskydninger)

 

Spørgsmålene til formandskandidaterne

Vi har set det første forsøg på at anvende principaftalen til at få fredet stort set alle jagtbare dykænder, der kan forveksles med de arter, som fra denne jagtsæson er fjernet fra listen jagtbart vildt. Kun edderfuglen forbliver jfr. dette forslag som jagtbar dykand.

Vi har også set miljøminister Lea Wermelin sætter sin egen jagttid på ringdue og dermed tilsidesætte Vildtforvaltningsrådets anbefaling. Hvordan skal man tolke dette?

Spørgsmålene lyder derfor:

1

Det hævdes, at man driver jagt ud fra “et forvaltningsmæssigt sigte”, når det f.eks. gælder gæs og kronvildt, hvor man forsøger at holde bestandene på et tålt niveau set i forhold til f.eks. landbrugets interesser.  Hvordan mener I at man kan drive jagt på f.eks. krikand og sortand “ud fra et forvaltningsmæssigt sigte?” 

2

Kan man drive jagt på en art “uden væsentlig risiko for forveksling med andre lignende arter.”  Dansk biolog har allerede foreslået minister fredning af en række jagtbare arter ud fra den såkaldte lookalike” problematik. Betragter I dette forslag som en enlig svale og et forslag, som næppe vil blive rejst igen af andre. F.eks. under henvisning til, at det trods alt er et princip, som jægernes egen repræsentant i Vildtforvaltningsrådet har underskrevet?

3

Kan man drive jagt på en vildtart uden at der opstår, hvad nogle vi opleve som ”væsentlige utilsigtede adfærdsmæssige ændringer”. Eller udtrykt lidt mere konkret: Kan vi drive jagt uden at påvirke f.eks. vildtets flugtafstand og kan vi drive jagt uden at påvirke vildtets fødesøgning i f.eks. de lyse timer, hvor mange gerne vil se f.eks. dagaktivt kronvildt i det mere åbne land?

4

De danske jægere har via kampagner iværksat af Danmarks Jægerforbund og Naturstyrelsen været med til at ændre jægeradfærden og dermed reducere anskydningerne i Danmark markant. Men kan vi helt undgå anskydninger? Og hvordan ser i på uddraget fra principaftalen? Er i enige med kritikerne, der hævder, at dette er en åben invitation til jagtafvikling, da vi – uanset hvor meget vi anstrenger os – aldrig helt kan komme anskydningerne til livs. 


5

Principaftalen er nu fem år gammel. Derfor lyder spørgsmålet: Er det en aftale som I mener stadig skal ligge til grund for jagtens vilkår fremover. Eller er det en aftale, som I ønsker at genforhandle eller ligefrem annullere?

6.

DCE finder, at den danske jagt på taffeland, havlit og fløjlsand er at betragte som bæredygtig. Alligevel blev arterne fredet. Hvad mener  formandskandidaterne i jægerforbundet om fastlæggelse af jagttiderne: Bør det være DCE, internationale aftaler, Vildtforvaltningsrådet, den siddende minister på området eller privat personer, der fører an i spørgsmålet om vildtaternes jagttid?

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »