Rødbrun farve, ca. 50-60 cm høj ved skulderne og omkring to meter lang, halen inkluderet.
 
Sådan cirka beskriver Peter Engsted dyret, som han natten mellem den første og anden september 2019 opdagede i sin baghave omkring Herning. 
 
Peter Engsted beretter om sin observation på en lokal Facebookgruppe. Det er herfra at TVmidtvest er blevet opmærksom på observationen, der passer med en amerikansk puma, der også populært ses omtalt som bjergløve.   
 
Puma

Puma set ved Herning.

Formodet puma set tidligere

Det er ikke først gang, at borgere omkring Herning mener, at de har set en puma. Også i maj blev der berettet om puma i området. 
 
Ved Gammel Rye har flere personer i marts set et stor kattedyr, som de mente, måtte være en puma.
 
” Efterfølgende er den formodede puma også blevet set ved Skanderborg og Funder” skriver TVmidtvest.  

Ved AQUA Akvarium og Dyrepark i Silkeborg tager man observationerne alvorlige. Og herfra lyder opfordringen, hvis man skulle møde et stort kattedyr på sin vej:  

– Virk så stor og truende som muligt og larm. Saml eventuelt en pind op og hold øjenkontakt med dyret, men lad være med at løbe, for det trigger alle store rovdyr. 

OPDATERET 7. september 2019

Se tilføjede foto fra Kitt Buchardt, der mener, at hun d. 31. august måske var heldig og få billeder af en puma ved Tørring.

” Jeg turde desværre ikke gå tættere på”

skriver hun på sin Facebookside, hvor hun forklarer den dårlige foto kvalitet med. at hun har zoomet meget hårdt ind på dyret. 

Billederne er nu sendt til vurdering hos biolog, hvorfra hun afventer svar. 

 

KLIK og gå til SEKTION KUN OM JAGT

Del gerne artiklen hvor du ønsker...