Særlige omstændigheder kan af og til reducere råbukkens territorie og dermed give plads til flere voksne bukke på arealet

Tekst og foto: Henning Kørvel

Gennemsnitsstørrelsen på bukkes territorier i landets østlige del på 30 hektar er ikke en fast målestok for territorier i Østdanmark, fordi bukke på blandt andet Enø, der ikke jages, indretter sig med mindre territorier. Dyrene står her primært i rørskær, og haver til både sommer- og helårshuse indgår i territorierne.

I den afdeling på 650 hektar på et sydsjællandsk gods, hvor jeg drev bukkejagt gennem cirka 10 år, fandtes der dengang 21-23 territoriehævdende bukke, hvilket giver en gennemsnitsstørrelse af det enkelte territorium på godt 28 hektar, svarende til næsten gennemsnitsstørrelsen på Kalø, hvor undersøgelser har konstateret, at bukke i gennemsnit havde territorier på 30 hektar.

I Vest- og Nordjylland, der har landets tyndeste bestande af råvildt, kan bukke have noget større territorier op til cirka 100 hektar.

Revirstørrelsen fra øst til vest og nord varierer således med cirka 70 hektar, hvilket vidner om den tilpasningsevne, som bukke er udstyret med fra naturens side.

Råvildt kan endda have betydelig mindre territorier, hvilket er tilfældet på blandt andet Enø på Sydsjælland, der fik en fast bestand af råvildt for godt 15 år siden. Dyrene er formentlig svømmet hertil fra Gavnø.

Øen er 681 kvadratkilometer stor, og med undtagelse af Enø Overdrev (69 hektar) er det øvrige Enø  sommerhusområde med vue til henholdsvis Karrebæk Fjord, Krageholms Strøm og Smålandsfarvandet.

Stor ældre buk fotograferet tidligt om morgenen i sommerhusområdet. Fordi bukkene er fortrolig med området og menneskelig adfærd, kan man opleve dem på relativ tæt hold.

 

Råvildtet på Enø, der ikke bliver jaget, står primært i rørskæret på den nordlige og østlige side af øen, og rørskær findes frem til Overdrevsgården, og der står råvildt på hele strækningen, mens der ikke findes rørskær på Overdrevet, hvor der derfor heller ikke står råvildt. Desuden findes der heller ikke rørskær på øens sydlige og vestlige side. Men her er der sommerhuse.

Selv om haver til både helårs- og sommerhuse og græsarealer i sommerhusområdet indgår i bukkes territorier, så har den enkelte territoriehævdende buk således et territorium til rådighed, som er noget mindre end de 30 hektar, som bukke på Kalø regerede over.

Pladsbukken på øens nordøstlige punkt – Næbbet – har således et begrænset territorium på kun nordsiden, hvor en naturinteresseret beboer følger råvildtet året rundt og fodrer dyrene med æbler, der gerne tiltrækker seks-otte stykker råvildt.

Næppe jagt med riffel

Hans have er hegnet, og æblerne kastes derfor over hegnet til råvildtet, der kender hans udseende, som dyrene er fortrolige med.

Der findes dog græs over alt på Enø, som de antagelig 50-60 dyr kan æde, men de æder også af hækplanter og buske og blomster i haverne, der for størstedelens vedkommende ikke er hegnede, hvilket betyder, at nogle beboere gerne ser råvildtbestanden reduceret, mens andre er lykkelige for råvildtet på øen og kan lide at betragte dyrene i haverne og på græsarealerne imellem sommerhusene.

I brunsten kan beslåning af råer opleves om morgenen og aftenen. Denne scene stammer fra engen ved siden af busholdepladsen ved indkørslen til Reedtzholmvej. I baggrunden ses bådene i marinaen i Karrebæk Fjord.

Ud fra det forfejlede syn, at råbukke partout skal have et territorium på cirka 30 hektar, var jagt på råvildt på Enø oppe at vende på generalforsamlingen i en af grundejerforeningerne sidste år, men det endte med hverken ja eller nej til jagt.

Forslaget gik på afskydning af bukke, hvilket ikke reducerer bestanden væsentligt, eftersom råerne føder lammene.

Hvis bestanden ønskes reduceret, så er det råer og lam, der skal afskydes, men ikke bukke. Spørgsmålet er dog, om grundejerforeningerne overhovedet vil gå med til jagt, og spørgsmålet der står og blafrer er også, hvordan den skal gribes an?

Umiddelbart set vil det være risikabelt at jage med riffel, og det må derfor anses for overvejende sandsynligt, at hvis det vælges, at råvildtet på Enø skal reduceres, at så skal jagten udøves med bue og pil.

Man kan heller ikke se bort fra, at det vil blive ønsket, at råvildtet regulerer sig selv ved, at overskydende bukke udvandrer til andre revirer, hvilket i praksis vil sige, at overskydende bukke må finde nye områder ved at svømme til Gavnø.

Morgen og aften går der råvildt på vejene. Her en buk på vej ud på Enø Kystvej fra Reedtzholmvej. Råvildt er blevet trafikdræbt på Enø, men Næstved Kommune vil ikke sætte advarselstavler op.

 

Selv om råvildt færdes på vejene på Enø morgen og aften, så er det ikke sandsynligt, at overskydende bukke vil forlade øen ad landevejen, fordi de først skal over dæmningen til Lungshave og dernæst over broen i Karrebæksminde.

Det vil blive en farlig tur, fordi råvildt jo ikke kun færdes på fortovet, og råvildt er da også allerede kørt ihjel på både Enø Kystvej og enkelte veje i sommerhusområdet, hvor hastighedsgrænsen er 40 kilometer i timen.

På trods heraf fandt Vej og Park i Næstved Kommune ikke, at der var et dokumenteret behov for opsætning af råvildtadvarselstavler på Enø Kystvej, fordi der ikke findes en defineret veksel, men dyrene krydser over vejen mange steder.

Cirka 10 år gammel pladsbuk på engen ved parkeringspladsen tæt på vejen, der fører ud til Enø Overdrev. På stedet står der herudover en treårig randbuk, to smalråer og en rå med to lam. Og som det ses, mangler dyrene ikke føde.

Fordi Enø trods alt er 681 kvadratkilometer stor synes der at være belæg for synspunktet at lade råvildtet på Enø være i fred, så længe dyrene er store og i god kondition, og spørgsmålet om eventuel jagt først tages op, når bestanden er blevet væsentlig større end i dag, og problemernes omfang følger trop.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »