Rådyret er i dag blevet et meget almindeligt indslag i det danske kulturlandskab – men sådan har det bestemt ikke altid været

Af Redaktionen

Råvildtet har i 1800-tallet været tæt på udryddelse i Danmark. Faktisk forsvandt råvildtet fra Bornholm omkring 1780 og på Fyn i løbet af 1800-tallet. Men takket været fremsynede jægere og etableringen af Danmarks første jagtforening i 1884, fik man reddet de sidste dyr fra den totale udryddelse.

Der skulle dog gå adskillige år, faktisk helt ind i 1900-tallet, før råvildtet igen var repræsenteret i hele Danmark.

Siden er det en absolut succeshistorie, idet bestanden er steget støt. Bestanden har dog formentligt toppet, og i dag ser det ud til, at antallet har stabiliseret sig de fleste steder i landet.

Kendetegn

Med en skulderhøjde på blot 65 til 75 centimer og en vægt på mellem 20 og 25 kilo (dyr på 30 kilo forekommer) er rådyret (Capreolus capreolus) den mindste hjorteart i Danmark, men nok også samtidigt den mest graciøse.

Snuden er sort, øjnene sidder langt fra hinanden og ørerne er store.

Vinterpelsen er gråbrun og tykkere og længere end den røde, glatte sommerpels.

I vinterdragten har rådyret et par tydelige hvide pletter på halsen. Det stykke af bagenden som omgiver halen (spejlet) er hvidt og hjerteformet hos råen, men hvidt og mere ovalt hos bukken. Råerne har tillige en tydelig hårdusk omkring kønsåbningen.

Rålammene har uregelmæssige rækker af hvide pletter, indtil de om efteråret skifter til den første vinterpels.

Geviret, som kun råbukken har, kaldes opsatsen. Afhængigt af bukkens alder kastes opsatsen i oktober-december. At opsatsen kastes betyder, at hver af de to stænger knækker af. En ny opsats begynder straks at vokse frem, og mens det vokser, er det dækket af et tyndt lag hud, basten.

Når opsatsen i marts-april er færdigudviklet begynder huden at tørre ind. For at få den døde hudlag af, fejer bukken opsatsen ved at gnide det mod grene og træstammer.

Fødevalg

Rådyret er planteæder. Og en meget selektiv én af slagsen. Om vinteren udgør især den underjordiske del af anemone, skud og knopper af løv- og nåletræer samt vinterafgrøder en vigtig del af føden.

I forårs- og sommermånederne er det særligt kimplanter af løvtræ, urter og friske blade der foretrækkes. Men også bog og agern kan indgå i føden.

SE OGSÅ: NETNATURs BUKKELEKSIKON

Råvildtets levevis

Rådyrene holder til i et mosaiklandskab af skov og åbne dyrkede eller udyrkede arealer.

Fra april til oktober færdes bukkene oftest enkeltvis og hævder territorium, som de aktivt forsvarer mod andre bukke.

Råerne færdes i et område som er mindre skarpt afgrænset, og området forsvares ikke aktivt mod andre råer.

Bukkens territorium er typisk dobbelt så stort som råernes leveområde (homerange), og territoriet kan overlappe med flere hunners område. I november til marts færdes dyrene i mindre grupper, også kaldet spring.

Hvad er hekseringe

Buk forfølger en rå.

Parringen foregår i juli-august, men da rådyret har forlænget drægtighed fødes de 1-2 lam først i maj-juni.

At rådyrene har forlænget drægtighed betyder, at de befrugtede æg befinder sig i et hvilestadium, før de efter 4 til 5 måneder sætter sig fast i livmoderen, så fosteret kan udvikles. Selve fosterudviklingen tager fem måneder.

“Et rådyr kan blive op til 15 år gammelt.”

LÆS MERE:  Rådyret – fra fåtallig til almindelig

Rålammet

I maj og juni fødes der over 100.000 rålam i Danmark. Rådyrene findes over hele Danmark, og lever i områder med en blanding af skov og åbne landskaber. De er aktive om morgenen og om aftenen.

Om foråret er det ikke usædvanligt at finde et rålam, som ved første øjekast ser ud til at være blevet forladt af sin mor – og hvad skal man så gøre? Svaret er enkelt – lad det ligge! Og gå stille videre!

Efter fødslen sker det nemlig ofte, at moderen i lange perioder forlader lammene, men hun kommer altid tilbage for at die og nusse omkring dem. Ofte kan der går mange timer mellem moderens besøg hos de små.

Rå med lam.

Først når rålammene er nogle uger gamle, begynder de at vandre ud i den store verden sammen med deres mor.

Mens moderen er væk, ligger lammet helt stille, og da den er godt beskyttet af sine camouflagefarver – og den ikke afgiver lugt – er den i sikkerhed for rovdyr.

Hvad kan hjælpe rådyret?

Den danske bestand af rådyr er stadig i fremgang, og der skydes årligt omkring 100.000 stykker råvildt.

Hvert år dræbes tusindvis af rådyr i trafikken. Som et forsøg på at mindske antallet af trafikdræbte hjorte har man bl.a. gennem Almindingen på Bornholm i en periode sænket den tilladte hastighedsgrænse fra 80 km/time til 70 km/time.

Flere steder i statsskovene, hvor man ved, at mange hjorte bliver dræbt, tynder man ud i bevoksningen langs vejene, så der skabes bedre oversigtsforhold, både for trafikanterne og dyrene.

Trafikdræbte dyr – aktionsplan

Kilde: Naturstyrelsen