Pulsmåler giver svaret på hvad der sker, når råvildt forstyrres af skovgæster, hunde, orienteringsløbere, cyklister og jægere

Hvordan reagerer råvildtet egentlig på forstyrrelser? Og hvad betyder det for deres energidepoter og fødeoptag. Dansk forsker gennemførste i slutningen af 90’erne et studie, der gav en langt mere detaljeret forståelse for konsekvenserne af de mange forstyrrelser, som det danske råvildt udsættes for stort set dagligt. Dyr mærket med pulsmåler sendte informationer til forskerne, som derved kunne aflæse, hvor påvirkede de blev af de forskellige former for sammenstød med hunde og skovgæster til ben og på cykel. Ud fra disse data udledes betragtninger, der anvendes som forslag til forvaltning af landets mest talrige hjortevildtart.

 

Af Peter K. Theil

Pulsstigning forårsaget af en forstyrrelse er primært afhængig af, om dyret flygter eller bliver stående.
For en del af forstyrrelserne fra skovvej, kunne en svag pulsstigning observeres, men dyrene flygtede ikke.
I de tilfælde, hvor dyrene flygtede kunne den samlede omkostning ved forstyrrelsen, udtrykt ved antal hjerteslag over hvilepulsen (forstyrrelsesindeks), ikke adskilles fra omkostningerne ved forstyrrelse fra en person som går uden for skovvej.
En løs drivende hund medførte derimod en større varighed og styrke af forstyrrelsen (intensitet), hvilket resulterede i den absolut højeste omkostning. Varigheden af en forstyrrelse er af væsentlig betydning for de samlede energiomkostninger.

Adfærd efter forstyrrelse

Adfærdsmønstret ved påvirkninger, hvor dyret flygter, medfører altid, at dyret søger skjul og hviler ud. Varigheden af en forstyrrelse kan derfor opdeles i den periode, hvor dyrets puls er forhøjet, samt den efterfølgende periode, hvor dyret forbliver i dækning og hviler ud.

Råvildt og forstyrrelse: Hvad sker der når dyrene udsættes for forstyrrelse. Rådyr udstyret med pulsmåler gav dansk forsker ny viden om konsekvenserne ved forskellige former for forstyrrelse

Den efterfølgende hvileperiodes længde er i gennemsnit 1 time og 22 minutter, hvor dyret ikke tager føde til sig. Betydningen af afstanden mellem forstyrrelseskilden og dyret, samt dækningens betydning, kan illustereres ved grænseværdien for, hvornår et rådyr flygter ved en forstyrrelse fra skovvej.
I vinterperioden, hvor der er dårlige dækningsmuligheder flygter dyrene, når afstanden er mindre end 75 m, mens dyrene i sommerperioden, med god dækning, først flygter når afstanden er mindre end 40 m.

Forbliver i området

Der skal ganske voldsomme eller vedvarende forstyrrelser til før et rådyr forlader sit normale aktivitetsområde (home range).
Enkelt- forstyrrelser med hund, gående uden for skovvej eller cykling på skovvej, fik ikke rådyrene til at flygte ud af deres home range.
Et besøgsantal på 150 skovgæster/ha/år i Hestehave Skov påvirker fordelingen af rådyr således, at de vejnære arealer benyttes væsentligt mindre end arealer, som ligger længere fra skovvejene.
Unge nåletræsbevoksninger er meget betydningsfulde som forstyrrelsesfrie områder, hvor dyrene kan søge tilflugt. Især ved meget forstyrrelsestunge aktiviteter såsom drivjagt og orienteringsløb er udformningen og kvaliteten af forstyrrelsesfrie områder af stor betydning.
For nogle forstyrrelsestyper kan der vises et statistisk sikkert fald i dyrenes reaktion ved gentagne forstyrrelser (tilvænning).
Dette må imidlertid ikke lede til den misforståelse, at det vil hjælpe på dyrenes situation, hvis de forstyrres ofte. Dels tyder vore resultater på, at stigende forstyrrelsesintensitet medfører en forlænget beroligelsesfase, dels er hovedomkostningen bundet til dyrets flugt.

Kan dyrene vænne sig til forstyrrelser?

Beregninger viser, at tilvænning kan reducere energiomkostningerne med ca. 10 %. Tilvænning fjerner altså ikke omkostningen ved forstyrrelse. Selv ved forstyrrelse med løs hund falder rådyrenes pulsreaktion ved gentagne forstyrrelser.
Efter 15 gentagne forstyrrelser nås et tilvænnet niveau, hvor yderligere forstyrrelser ikke reducerer omkostningerne yderligere. En løs drivende hund er stadig den mest omkostningsfulde enkeltforstyrrelse, som er undersøgt.
Rådyrene viste ingen tilvænning til forstyrrelser fra gående personer uden for skovvej. Dette skyldes sikkert, at rådyrene i den velbesøgte Hestehave Skov allerede er tilvænnet disse aktiviteter.
Ca. 40 % af cykel-forstyrrelserne fra skovvej gav ikke anledning til pulsstigning – dyrene registrerede ikke cyklen.
I 27 % af forsøgene førte påvirkningen til en beskeden pulsstigning og i de resterende 33% flygtede dyret.

Puls uden flugt

Når dyret ikke flygter, er pulsstigningen udtryk for emotionel (følelsesmæssig) pulsstigning. Det er netop den emotionelle pulsstigning, som kan reduceres ved tilvænning.
Således kunne der vises tilvænning ved cykelforstyrrelser, hvor der var pulsstigning, uden at dyrene flygtede. Pulsen kan benyttes til at udregne den energi, som rådyret mister ved en forstyrrelse.
Hvis rådyrets puls stiger, men dyret bliver stående, når et menneske cykler på en skovvej, er energiomkostningen næsten umålelig.
Medfører en forstyrrelse derimod, at rådyret flygter en enkelt gang, svarer omkostningen til 7-9% af det daglige energiforbrug for uforstyrrede dyr.

Forstyrrelse kan dræne råvildtets energidepoter

Et orienteringsløb over 6 timer, hvor dyret forstyrres af mange løbere, kræver en ekstra energioptagelse svarende til ca. 77 % af normalforbruget. For at kompensere for energitabet ved 6 timers forstyrrelse skal rådyret (i juli måned) æde ekstra 2,7 kg føde.
Da rådyr maksimalt optager 3-3,5 kg føde per døgn, kan det ikke lade sig gøre at kompensere inden for det samme døgn. Er det nødvendigt at mobilisere eventuelle fedtreserver, kræver 6 timers forstyrrelse ca. 136 g depotfedt.
I forhold til et dyr i sin bedste efterårskondition vil energidepoterne være udtømt efter 9-10 dages massive forstyrrelser.
Hvis rådyret f.eks. forstyrres med løs hund, eller person uden for skovvej en enkelt gang hver dag, vil depoterne være opbrugt efter ca. 81 dage, forudsat at dyret ikke kan opbygge energidepoter i denne periode.
Da en enkeltstående forstyrrelse med hund eller menneske, som får rådyret til at flygte, betyder, at dyret skal optage omkring 300 g ekstra føde, kan effekten af flere forstyrrelser om dagen hurtigt få konsekvenser for dyrenes kondition og dermed deres reproduktionsmuligheder.

Drivjagt og orienteringsløb

Orienteringsløb kan være en væsentlig omkostning for rådyrene.
Effekten på det enkelte dyr kan dog nedsættes betragteligt, hvis der udlægges vildtlommer af god kvalitet og det samme område ikke benyttes for hyppigt.
Drivjagt vil i enkelte tilfælde kunne sammenlignes med orienteringsløb, men normalt bejages kun dele af skoven på den enkelte jagtdag.
Vil man bevare en god rådyrbestand bør der, som ved orienteringsløb, friholdes områder med god dækning. At bevæge sig på cykel eller til fods på en etableret skovvej vil, i de tilfælde hvor afstanden til dyrene er større end flugtafstanden, være uden praktisk betydning for rådyrene.

Om undersøgelsen 

Med det formål at undersøge betydningen af menneskeskabte forstyrrelser har vi udviklet udstyr til måling af fritlevende rådyrs puls.
Udstyret vejer samlet knap 500 g. Et lille implantat og en elektrode indopereres på dyret. Radiosender og batteri bæres i et halsbånd. Seks rådyr har båret udstyret i over et år og har gennemlevet et normalt reproduktionsforløb.
Måleudstyret er meget nøjagtigt og fintfølende og kan registrere enhver menneskeskabt påvirkning, som rådyret udsættes for. Et rådyrs puls afhænger både af årstiden og dyrets adfærd.
I sommerperioden er rådyrenes puls væsentligt forøget. Hvilepulsen er i vinterperioden 66 slag/min, mens den i juni måned er knap 100 slag/min.
Denne sæsonafhængighed har kunnet vises og beskrives som en sinusfunktion for både en normal døgnaktivitet og for en række adfærdstyper. Der er således udviklet matematiske modeller, som tillader at beregne den aktuelle puls på en vilkårlig årstid.

Forstyrrelsestyperne cykling på skovvej, person gående uden for skovvej og forstyrrelse med drivende hund (Tysk jagtterrier, 8 kg) blev foretaget på de radiomærkede dyr over en periode på 6 måneder.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »