Den populære bog om Råvildt og råvildtjagt udkommer i helt ny og nyillustreret version på forlaget Lindhardt & Ringhof 

Af Redaktionen

Ikke færre end 33 år har titlen Råvildt og råvildtjagt på bagen. Nu udkommer den i syvende oplag – denne gang i en helt ny, omskrevet og ny-illustreret udgave.

Det oplyser forfatteren Henning Kørvel, der har stået bag bogen lige siden, den udkom på forlaget Aschehoug for første gang i 1988, og fra 1998 er den udkommet i ligeledes tre udgaver hos Forlaget Gyldendal.

Henning Kørvel ligger i skjul på, at det har været en både hård, men også meget spændende opgave at gennemgå den mere end 300 sider store bog om råvildt og råvildtjagt.

Hård fordi store afsnit skulle omskrives og stort set alle billeder skiftes ud med nye fotos og illustrationer.

– Men nu er jeg ved at være igennem projektet, lyder det opløftende fra Kørvel, som er uddannet journalist med mere end 50 års erfaring. https://www.netnatur.dk/50-aar-med-journalistik/

– Jeg har redigeret alle de afsnit, der skulle redigeres hvilket faktisk var en del. Der er nemlig sket en meget siden bogen udkom forrige gang. Vildtudbyttet har f.eks. opført sig vanvittigt de seneste år. Faktisk er bestanden faldet med omkring 34% og denne udvikling får naturligvis opmærksomhed i bogen. Desuden er der tilføjet afsnit med helt ny viden om råvildtsygen. En syge, som stadig står uafklaret flere årtier efter den første gang blev konstateret på Fyn, hvorfor den også omtales som den fynske syge, selv om Kørvel oplyser, at fænomenet ikke udelukkende er et fynsk anliggende. Også i Jylland og på Sjælland finder man områder ramt at syge dyr.

– I bogens kapitler om jagt i udlandet fokuserer jeg især på Spanien og Skotland, hvor først nævnte er ny som bukkejagt-destination, lyder det fra Henning Kørvel, som oplyser, at bogen bliver på over 300 sider – primært illustreret med forfatterens egne billeder.

Forfatteren påpeger overfor Netnatur.dk, at der stadig er mange uafklarede spørgsmål omkring råvildtsygen.

Han nævner f.eks., at det fynske råvildt er mere fertilt (frugtbart) end råvildt på Sjælland og i Jylland. Desuden er råernes vægt højere på Fyn end i det øvrige land.

Han oplyser, at forskernes interesse derfor samler sig om lammene, da man har en teori om, at i det mindste en del af forklaringen på den vigende bestand på Fyn kan forklares med lammenes udvikling i de først leveuger eller levemåneder.

Råvildtsyge kobles ofte sammen med fodring og naturligvis indeholder bogen afsnit om den ofte debatterede og til tider ligefrem kontroversielle fodring af råvildt.

Her læner bogens anvisning sig op ad førende danske eksperter, der anbefaler, at man helt undlader fodring, da råvildtet i de milde danske vintre har adgang til masser af føde.

Desuden er råvildtet ikke indrettet til at fordøje proteinrigt korn. Det kan føre til større risiko for angreb af f.eks. flåter, pelslus og indvoldsparasitter. Især da fodring kan medføre koncentration af dyr omkring foderhusene, hvorfra de nemmere kan smittes af f.eks. parasitter.

– Vil man fodre fasanerne, kan deres foderpladser med fordel skærmes af, så råvildtet ikke kan komme til det udlagt korn, lyder fra forfatteren, der tilføjer, at knopper fra fældede træer og buske kan være en hjælp til råvildtet i vintermånederne.

Råvildt og råvildtjagt af Henning Kørvel udkom første gang i 1988 på forlaget Aschehoug, hvor den nåede at sælge i alt 15.000 eksemplarer, inden titlen overgik til Gyldendal, som solgte ligeledes tre udgaver, men dog har valgt at lukke ned for den gren af produktionen, der hedder jagtbøger. 


Kørvel kommer også i
nd på valg af riffel og ikke mindst tilhørende ammunition, som i disse år i stigende grad fremstilles af ikke blyholdigt materielle.

Anvendelse af ikke giftig ammunition er dog den mindste af de udfordringer, som jægerne står overfor, da den faldende udvikling i udbyttet allerede har tiltrukket sig myndighedernes opmærksomhed.

Forfatteren oplyser at Vildtforvaltningsrådet har anmodet Den Nationale Hjortevildtgruppe belyse tilstanden og bl.a. se nærmere på historikken bag den nuværende danske jagttid på råvildt.

Henning Kørvel er ikke tvivl om, at den lange jagttid på råbukke vil tiltrække sig særlig opmærksomhed. Han mener dog ikke der er grund til at afskaffe forårsjagten på råbukke. Men han udelukker ikke behovet for en justering.

– Man kunne forestille sig, at man fra 16. maj til 15. juni kun skyder selektive og dårligt udviklede råbukke, lyder det fra Henning Kørvel, som mener, at man med fordel kan flytte jagten på de voksne bukke til efter brunsten, hvilket vil sige 15. august til 15. september.

Først efter brunsten bør man ifølge Kørvel nedlægge kapitalbukkene i en kort periode. Råer og lam foreslår han jagtbare fra første oktober, hvorimod bukkene efter afsluttet brunstjakt fredes indtil næste forår.

Dermed skåner man mange tusinde efterårsbukke og dermed opnår man en bedre balance i afskydningen mellem buk, lam og rå og igen i råvildtbestandene.

Kørvel er ikke blind overfor, at dette vil udløse kritik på nogle af efterårets haglbøssejagter, da man her vil hævde, at det er meget vanskeligt at få nedlagt vildt, hvis man først skal sikre sig, at det ikke er en jagfredet buk, der skydes mod.

Forfatteren er dog overbevist om, at jægerne hurtig lærer sig teknikker, der gør, at man kan drive råvildtjagt med hagl uden risiko for at tage fejl og skyde bukke som antog for at være rå eller lam.

Han tilføjer, at haglbøssejægerne næppe vil være ene om den udfordring.

På trykjagt med riffel har man også et problem, når man skal sikre sig, at de dyr, der skydes til, er lam eller hundyr og ikke en råbuk, der har kastet årets opsats.

Men riffeljagt på råvildt er kendetegnet ved skud mod stillestående dyr og derved kan man sikre sig, at det ikke er en kastebuk der optræder ikke kikkertsigtet.

I den nye bog Råvildt og råvildtjagt, som udkommer i foråret 2022, fortæller Henning Kørvel også om trofæer og opmåling. Han pointerer dog, at han ikke giver ikke opskrift på avl og ”produktion af trofæbukke”. Ifølge forfatteren skal vildt ikke produceres, men fremmes ved mådehold og selektiv afskydning. Bukke er vildtlevende dyr, og derfor må vi ved at passe på dem, håbe på at kunne nedlægge stærke bukke ved at lade stærke ungbukke blive ældre, hvilket vil sige fra fire år og derover.

Meget er sket siden Henning Kørvel redigerede titlen i 2013.

Udover at det har været et stort arbejde har det det også været interessant og lærerigt

– Selv efter så mange år lærer man jo noget hele tiden, udtaler han.

– Men nu er jeg stort set færdig: Jeg har været igennem mit omfattende billedarkiv adskillige gange i jagten på de bedste billeder til de enkelte afsnit og kapitler og jeg har skrevet alt det om der skal skrives om. Dermed er bogen klar til redaktør og grafisk opsætning mhp udgivelse i foråret 2022

– Jeg er meget glad for det nye samarbejde med det nye forlag og især glæder det mig, at de går seriøst til værks og sender signaler om, at de virkelig tror på bogens fremtid, lyder fra Henning Kørvel, som erkender, at verden ser anderledes ud end den gjorte i 2013/14

Jægerne har adgang til informationer på nettet i overflod, men Kørvel er dog overbevist om at bogen – både hans egen – og alle andre informative opslagsbøger, har tiden foran sig.

– Det er klart, at en bog som Råvildt og råvildtjagt henvender sig til de jægere, der sætter pris på at have adgang et samlet værk, der kommer hele vejen rundt om emnet. Det er den type jægere, som jeg sammen med forlaget i sagens natur henvender mig til, lyder det afslutningsvis fra den danske jagtbogsforfatter og journalist Henning Kørvel.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »