Revirjæger Carl Brehm, Rosenfeldt Gods, der døde i 1950, er så vidt vides den danske jæger, der har skudt mest råvildt

Tekst: Henning Kørvel

Revirjæger Carl Brehm, Rosenfeldt Gods, der døde i 1950, er så vi vides den danske jæger, der har skudt mest råvildt, nemlig 2.085 stk, men fordi de ikke er inddelt i bukke og råer, kender vi således ikke kønsfordelingen på dem. Noget tyder dog på, at hundyr og lam udgør størsteparten, men alligevel er hans samlede resultat betragteligt. Han skød samlet set over 50.000 stykker vildt, hvoraf over halvdelen var krager.

Carl Brehm, der var revirjæger (skytte) på Rosenfeldt Gods ved Vordingborg, mens jagten lejedes af et konsortium, som direktør Wilhelm Mønsted var formand for, er så vidt vides den danske jæger, som har skudt mest råvildt.

Da han døde i 1950, havde han samlet set skudt 2.085 stykker råvildt. Frem til 1947 viser hans jagtjournaler, at han havde skudt 2.072 stykker råvildt. I 1947 skød han tre stykker råvildt, i 1949 otte stykker og to stykker i 1950.

Udbyttets fordeling på råer, bukke og lam fremgår ikke af jagtjournalen, for de er alle bodført som nedlagt råvildt, men et kvalificeret gæt er, at råer og lam er i flertal.

Selv om udbyttet skulle fordele sig nogen lunde ligeligt på bukke og råer, så ville han have skudt cirka 1.042 (1.043) af hvert køn.

Selv om det er mange, så er det ikke nok til at overgå resultatet for lensgreve Heinrich Schimmelmann. Lindenborg Gods, som i løbet af 62 år nedlagde 1.367 bukke, og totalt set 1.500 stykker råvildt.

Carl Brehm på duejagt (Efter ”Der jog Kong Valdemar” af K.W.J. Thureholm.

 

Det næsthøjeste resultat af råbukke tegnes af Eiler Marcher, tidligere ejer af Søholt Gods ved Maribo.

Han nedlagde 1.186 bukke, men totalt set 1.806 stykker råvildt. Altså over 300 stykker mere end greve Schimmelmann.

Gennem to af sine jagtår nedlagde Marcher, der er far til jagtkongen Frans Marcher, over 50 bukke på en række lollandske godser, hvor han frit kunne jage.

Guldmedalje fra Grib Skov

Det tredjestørste kendte jagtresultat tegnes af greve Frederik Danneskiold-Samsøe (1916-1994), som nedlagde 1.146 bukke, hvoraf cirka 200 hænger på Skovriderkroen i Nakskov, et lignende antal hos en søn, og resten på Øllingsøe Gods ved Søllested. Af de 1.146 bukke har 30-40 medalje. Frederik Danneskiold-Samsøe, der i mange år var en elsket kredsrepræsentant i Dansk Jagtforening, skød med en fuldskæftet 6,5×54, der fulgte han i tykt og tyndt.

Da han i 1936 var skovfogedelev i Grib Skov, skød han der en guldmedalje, som han var så stolt af, at han i 1937 udstillede den på den internationale jagtudstilling i Berlin, men han ærgrede sig frygteligt over, at guldmedaljen med zwastika-synbolet blev stjålet, da bukkeopsatsen senere blev udstillet i Danmark.

Carl Brehm, malet af sit barnebarn, Ole Winther i sin sidste sommer i 1950.

Carl Brehm nåede at nedlægge i alt 50.682 stykker vildt, før han udåndede. Af hans jagtjournaler, som ejes af ego, fremgår det, at han havde nedlagt 112 stykker kronvildt, 33 stykker dåvildt og sikavildt, 1.671 harer, 263 ræve, 93 grævlinger, 2.060 fasaner, 1.203 agerhøns, 7 urfugle, 3.562 ringduer, 1.741 skovsnepper, 2.148 gråænder, 281 grågæs, 1.639 bekkasiner, 25.315 krager og musvåger, 2 kærhøge, 24 spurvehøge, 116 råger, 248 katte, 135 væseler, 137 mårer, 41 oddere, 7265 kaniner, 22 ildere, 6 brokfugle og 274 forskellige andre vildtarter, blandt andet ”sælhunde”, skarver, havmåger og blishøns.

Hans barnebarn, Ole Winther malede et billede af Carl Brehm i sommeren 1950, der blev hans sidste.

Carl Brehm er omtalt i bogen ”Jagtkonger” (Forlaget Montrose, 1995).

Både Carl Brehms sidste og forrige jagtjournal havde han fået af vennen, K.W.J. Thureholm, der indtil 1952 var redaktør af ”Jagtvennen” og 1954 af Sydsjællands Venstreblad (Det Radikale Venstres talerør). Fra 1954 til sin død 14. december 1957 var Thureholm korrekturlæser på Næstved Tidende (nu Sjællandske).

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »