Ræve med dværgbændelorm konstateres nu i alarmerende grad – eksperter råder derfor til, at man blandet andet vasker sine grøntsager grundigt …

Af Redaktionen

Dværgbændelorm blev første gang konstateret i april 2012 ved Højer i det sønderjyske. I februar 2013 kunne DTU Veterinærinstituttet rapportere, at ormene var blevet fundet i yderligere tre ræve fra det samme område.

I alt er der blevet undersøgt 31 ræve fra Højer og omegn, hvoraf seks ræve eller næsten hver femte ræv altså er testet positive.

– Vores seneste fund bekræfter, at der er en høj forekomst af ræve med dværgbændelorm i Højer-regionen, men det er nyt, at vi ser så store ormebyrder hos et enkelt dyr.

– Det nye fund med hele 1527 orm i én ræv understreger, at dværgbændelormen har etableret sig i området, og at der er risiko for spredning til resten at landet,

siger seniorforsker Heidi L. Enemark fra Sektion for Bakteriologi, Patologi og Parasitologi ved DTU Veterinærinstituttet til DR Syd.

Vær opmærksom på jordbærene

Bændelormen etablerer sig i leveren og kan smitte til mennesker. Den medfører en kræftlignende forandring, som er meget vanskelige at behandle.

Mennesker smittes gennem kontakt med rævens (eller hundens) afføring.

– Netop nu skal man være særligt opmærksom på jordbærerne. Vask dem grundigt inden de spises eller kog dem til syltetøj, især hvis hunde eller ræve har adgang til jordbærbedet

– Husk også at vaske hænder f.eks. når du har lavet havearbejde eller har håndteret dyr, for parasit-æg kan også sidde i pelsen, hvis din hund har rullet sig i afføring fra smittede dyr, slutter Heidi L Enemark.

Ræv med 1.527 bændelorm fundet

Rævens dværgbændelorm behøver to værter for at gennemføre​ sin livscyklus: En hovedvært og en mellemvært. Det voksne stadium af bændelormen findes i tarmen hos hovedværter (primært ræve og mårhunde), hvor der kan findes tusinder af disse bændelorme, uden at værtsdyret påvirkes af dem. Bændelormens æg udskilles via hovedværtens afføring, og når disse æg optages af mellemværten (normalt en gnaver), klækker de i tarmen, hvorefter larven trænger igennem tarmvæggen og føres med blodet til leveren. Her etablerer larven sig, modnes og vokser til cyster, der deler sig ved knopskydning, invaderer levervævet og kan spredes til andre væv. Nye hovedværter smittes, når de æder inficerede mellemværter. Det voksne stadium af bændelormen kan også findes i tarmen hos hunde, der æder gnavere, og de kan spille en rolle i forbindelse med smittespredning til mennesker. Selvom rævens dværgbændelorm er fundet i katte, og overførsel af smitte fra katte til mennesker ikke kan udelukkes, så anses deres rolle i forbindelse med smittespredning for at være ubetydelig. KILDE: Fødevarestyrelsen