Det kan lyde som en joke, men den er altså god nok. Det er én af vore tyske naboer, som har fundet ud af denne meget enkle metode

Af Redaktionen

Det er ikke mange græsmarker, som der bliver undersøgt, når der tages høslæt i forårsperioden.

Bliver der gjort noget, så opsætter de fleste pæle med hvide klude på, som også har vist sig ganske effektivt, hvis det gøres natten forinden.

Andre igen gennemsøger markerne med hunde, som også er et rigtig godt tiltag.

Rålam afsætter dog ikke megen fært, og selv om en hund søger en mark igennem, så er det ikke sikkert, at den finder alt.

Endelig kan man skårlægge høet efter en skånsom metode, hvis marken ikke er blevet undersøgt.

LÆS OGSÅ: DØDEN UNDER KNIVENE

Den nye metode

Hos vore tyske naboer er det således, at markene skal undersøges, inden der tages slæt. Men det er desværre i praksis langt fra alle landmænd, der får dette udført.

Det har ledt til en ny, og meget simpel metode med brand- eller røgalarmer.

Metoden går i al sin enkelthed ud på, at man anbringer en brandalarm i en plastpose, som fastgøres til en pæl i marken.

Forinden er det nødvendigt at lave en lille modifikation på alarmen, så den kun afgiver et periodevist signal.

Dette gøres ved at fastklemme testknappen – alternativt bypasse knappen indvendigt ved brug af en loddekolbe.

Alarmen vil så lystigt udsende et signal med jævne mellemrum hele natten, og således holde rå og lam væk fra marken.


FØLG NETNATUR.DK PÅ FACEBOOK

Gå ind på Netnatur’s facebook side, tryk på knappen “Følger” og marker punktet “Se først”.
Så sikrer du dig, at du får alle nyheder.

%d bloggers like this: