banner_985x232_nyvraa

I dag har regnbueørreden været i vore vande så længe, at den betragtes som hjemhørende. God det samme, for at udrydde den vil være en håbløs opgave

Af Redaktionen

Regnbueørreden (Oncorhynchus mykiss) findes i hele Danmark, men er mest almindelig i vandløb med tilknyttede dambrug, hvorfra den er undsluppet.

Regnbueørreden er desuden almindelig i de fleste put-and-take søer, og kan findes ved kysten, da den ligesom den naturligt hjemhørende ørred kan vandre ud i havet. Den opdrættes desuden i havbrug, hvorfra den også jævnligt undslipper.

Udseende

Regnbueørreden ligner i facon meget den hjemmehørende ørred, idet den er strømlinet, nærmest torpedoformet. Dambrugsfisk kan dog være ret højryggede og mere kraftige i bygning. Ligesom andre laksefisk har den en fedtfinne mellem rygfinnen og halefinnen.

Ryggen er olivengrøn, mens sider og bug er sølvskinnende. Langs siden er der desuden et mere eller mindre kraftigt, lyserødt bånd, ligesom gællelåget er rødligt. Disse røde farver kan dog være meget utydelige hos havgående individer, der er mere sølvblanke.

Især de havgående regnbueørreder, som kaldes for Steelheads, kan være svære at kende fra laks og ørred, men skelnes fra disse ved at de sorte pletter på kroppen også strækker sig ud på ryg-, fedt-, og halefinne.

Regnbueørreder i naturen, der bliver i ferskvand, når sjældent en størrelse på over 2,5 kilo, mens havgående individer kan opnå en størrelse på op til 120 cm og over 25 kilo.

I Danmark er rekorden for en vildfangen fisk dog på 70 cm og 8,6 kilo, men tungere fisk kendes fra put-and-take søer. Der er desuden fremavlet en orange farvevariant, kaldet guldørred. Et større antal af disse guldørreder undslap i 2010 fra et havbrug ved Sydsjælland, men kendes der ud over fra put-and-take søer og private søer, hvor de er udsat.

Levevis

I sit naturlige udbredelsesområde udfylder regnbueørreden i høj grad den samme niche som ørreden her hjemme. Ligesom ørreden yngler regnbueørreden i vandløb, og kan leve i både ferskvand og saltvand, idet nogle individer vandrer med strømmen til havet, mens andre bliver i vandløbene eller vandrer ned til en sø, hvor de bliver.

Regnbueørreden adskiller sig en smule fra ørreden ved at den også opsøger mere lysåbne, langsomflydende vandløbsstrækninger, og kan derfor træffes i kanallignende vandløb.

Regnbueørreden er opportunistisk i sit fødevalg, og æder typisk insekter og andre invertebrater, både vandlevende og landlevende der ryger i vandet. Større regnbueørreder kan også æde fisk som hundestejler, små skaller og yngel af både ørred og regnbueørred.

Ikke helt så slem som antaget

Man mente tidligere at regnbueørreden havde en meget negativ indflydelse på ørredpopulationen i de vandsystemer hvor begge arter er til stede. Studier har dog vist, at selv om store regnbueørreder kan æde ørredyngel, er regnbueørreden ikke en stor trussel mod ørreden. Dette skyldes dels at ørreden er mere aggressiv og territoriehævdende end regnbueørreden, og derfor fortrænger regnbueørreden fra de gode standpladser.

En anden grund er at ørreden yngler tidligere end regnbueørreden, og ørredynglen har derfor et vækstmæssigt forspring og kan udkonkurrere regnbueørredens yngel. Et potentielt problem er dog klimaforandringer, der kan føre til højere vandtemperaturer, hvilket måske kan gavne regnbueørreden, samtidig med at det skader ørreden.

Efterhånden hjemhørende

Regnbueørreden regnes på nuværende tidspunkt ikke for at være invasiv i Danmark, selv om den ikke er hjemmehørende, idet den sandsynligvis ikke ville kunne danne en selvstændig population i Danmark, hvis udslip og udsætning ophørte. Desuden menes den ikke at have afgørende negativ indflydelse på naturligt forekommende arter, men dette kan ændre sig med ny viden. I nogle af vore nabolande (fx Sverige, Rusland og Litauen) regnes arten som invasiv (ifølge det internationale samarbejde om invasive arter NOBANIS).

Regnbueørreden stammer fra Nordamerika og Kamchatka-halvøen. I Danmark opdrættes den i mange dambrug, og undslupne fisk herfra kan findes i mange åer i Danmark.

Beskyttelse og regulering

Da regnbueørreden ikke er hjemmehørende i Danmark, gælder der hverken fredningstider eller mindstemål for arten.

Regnbueørred forekommer så udbredt, som følge af udsætning og udslip, at de i udsætningsmæssig sammenhæng behandles som en hjemmehørende art.

Fiskeri og opdræt

Regnbueørreden fiskes især i put-and-take søer, hvor den kan fanges både ved spinnefiskeri, på flue og ved medefiskeri. Der fremstilles endda såkaldt ”ørredpasta”, som er en dejagtig agn der fås i mange farve og smagsvarianter, og kan være enten flydende eller synkende.

Regnbueørred

Put-and-take fiskeri efter regnbueørred er relativt udbredt i Danmark, hvilket kan skyldes at det er lettere tilgængeligt, idet man mange steder kan leje grej, og samtidig er søerne ofte indrettet således at fiskepladserne er let tilgængelige.

Den høje koncentration af fisk gør også, at man næsten kan være garanteret en fangst, og denne type fiskeri er derfor mere oplagt som familieudflugt med børn end de fleste andre typer lystfiskeri.

Regnbueørred er i Danmark en af de mest almindelige dam- og havbrugsfisk. Den blev første gang indført i Danmark i 1894 og erstattede hurtigt ørred og kildeørred i mange dambrug, da den vokser hurtigere og er mere tolerant over for høje sommertemperaturer.

Siden 1970’erne har antallet af dambrug hvor regnbueørred opdrættes været faldende, men dette er snarere et udtryk for at dambrugene er blevet større og mere effektive, end at produktionen er faldet. Man regner med at den årlige produktion af regnbueørred i Danmark vil nå op på 100.000 ton inden for få år.

I forbindelse med omlægningen til større dambrug er metoden ændret, så man nu i højere grad opdrætter regnbueørreder i recirkulerende dambrug, hvor vandet renses og genanvendes, hvilket mindsker både forureningen, risikoen for udslip og vandforbruget.

Kilde: Naturstyrelsen