Allerede under de første træningslektioner skal hvalpen gøres fortrolig med at bære rem

Af Michael Sand

Artiklen er en del af serien JAGTHUNDENS TRÆNING.
De allerede publicerede artikler kan ses ved at klikke HER

Det er normalt, at hunden går ved venstre side, og at remmen holdes i venstre hånd. På den måde er højre hånd fri til at bære haglbøssen.

Linkskytter, altså jægere, der kaster bøssen op til venstre skulder, når de skal skyde, vælger naturligvis at føre hunden ved højre side og med højre hånd.

Allerede under de første træningslektioner skal hvalpen gøres fortrolig med at bære rem. Det kan forventes, at hunden vil modstræbe sig remmen eller halsbåndet.

Efter ganske kort tid falder den dog til ro, og der er tendens til, at jo yngre hunden er, inden remmen lægges på den første gang, jo mindre reagerer den på den.

Sørg for, at hunden ikke opfatter remmen som en legegenstand, som den kan tykke i. Vaner grundlægges tidligt, hvilket også gælder de dårlige.

Når hunden er helt fortrolig med, at man lister remmen over hovedet på den, skal den lære at gå pænt i snor.

Trækker hvalpen i remmen, må den aldrig hives eller trækkes tilbage. Den skal have et lille ryk. Nærmest som en slags elektrisk stød.

Så længe den går, hvor man ønsker, er den fri for stramme liner og overraskende ryk. Hvis hvalpen senere i forløbet på tilsvarende måde sakker bagud, kan et lille ryk fortælle den, at den skal følge med og holde kontakt.

Ved hjælp af de små stød, der sendes gennem remmen, erfarer hunden hurtigt, at det mest behagelige sted at opholde sig er i umiddelbar nærhed af sin føreres knæ.

ANNONCE FRA NETNATURSHOP.DK

Laksen Tweed Maske

Laksen Norfolk 1/4 Zip 

Deerhunter Rogaland Strik

Deerhunter Heat Indervest 

Deerhunter Håndvarmer

Hunter – Harris Tweed

Deerhunter Cumberland Quiltet Jakke

Deerhunter Pro Gamekeeper Anorak

 

Husk at tempoet og lektionerne skal tilpasses hvalpen, da det er trættende og faktisk ret krævende for en ung hund at gå heal eller hinter. Remdressuren bør være er et kort indslag i de øvrige øvelser.

Jo mere varieret dressuren er til at starte med, desto bedre er det. Med lidt fantasi er det faktisk muligt at gøre træningen afvekslende, selv på det samme lille træningsareal.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »