Hvad dækker egentligt udtrykkene effektiv skudvidde og raserende skudbane over? Her kan du blive lidt klogere på disse begreber

Af Ib Nordentoft Andersen (arkiv)

Man støder af og til på udtryk som effektiv skudvidde og raserende skudbane, men hvad betyder det egentligt for en jæger? For haglpatronen er det ret simpelt, da det angiver den maksimale afstand, inden for hvilken en given haglpatron/choke kombination kan forventes effektivt at nedlægge byttet.

Men for riffeljægeren bliver det straks lidt mere kompliceret, for det kan jo godt virke ret forvirrende, når en jæger får at vide, at hans patrons effektive skudvidde, under visse forhold, måske kun er 200 til 300 meter. Specielt når han ved, at en riffelkugle under andre forhold kan virke dræbende på adskillige kilometers afstand.

Og bedre bliver det ikke, når han får oplyst, at det afhænger ikke alene af kaliber og individuelle patroner, men også af vildttype og jagtform.

De to udtryk, effektiv skudvidde og raserende skudbane, stammer fra ældre dages militære forladerifler, som f.eks. den dansk-anvendte tapriffel M-1848, hvor skudbanen var meget krum.

Denne krumme skudbane resulterede i en opdeling mellem effektiv skudvidde og raserende skudbane.

Riflens effektive skudvidde

På tegning nr. 1 ses kuglebanen på en tapriffel fra den amerikanske borgerkrig. Riflen er indskudt på den typiske afstand 300 yards (274 meter), hvilket giver to træfområder for en gående soldat på 1,70 meters højde. På de første 75 yards (70 m) vil et skud afgivet mod brystet ramme i den øverste del af kroppen, men efter afstanden 70 meter, vil kuglen passere henover hovedet på soldaten.

Riflens effektive skudvidde

På tegning nr. 2 har kuglen passeret det højeste punkt på kuglebanen omkring 150 yards og er atter på vej ned mod en gående soldat. På 300 yards (275 m) er sigtepunkt og træfpunkt selvfølgelig sammenfaldende og træfområdet i denne ende af kuglebanen ligger mellem 240 yards (220 m) og 350 yards (320 m).

I det viste eksempel har vi altså en effektiv skudvidde på 320 meter, men den raserende (træffende) skudbane ligger kun på de første 70 meter og de sidste 100 meter.

I langt de fleste jagtsituationer er den form for indskydning ikke hensigtsmæssig, måske lige med undtagelse af langdistanceskydning i f.eks. bjerge. Men til jagt i Danmark ønsker vi derimod en træfzone på mellem ca. 10 cm (ræv), 20 cm (rådyr) og 30 cm (kronvildt) og ikke som i det viste eksempel på 83” (210 cm)!

“Heldigvis er udviklingen af riffelkuglers ballistik nået meget langt, siden de forhold riffeljægere måtte leve med for 150 år siden.”

I dag ville en riffelkaliber som .300WinMag med en 9,7 grams kugle have variation i skudbanehøjden på afstanden 320 meter på kun 10 cm. Altså en reduktion på 95%! Til den gennemsnitlige danske jagt på vores typiske riffelbytte rådyret, foretages indskydningen i næsten alle tilfælde på 100 meter.

Denne afstand er logisk, da den svarer til langt de fleste jægeres selvvalgte maksimale skudafstand på den lille hjort. Og selvfølgelig også fordi langt de fleste riffelbaner kun er på maksimum 100 meter.

Godt med et overslag

For at sikre et godt træfningspunkt, også på afstande lidt udover de 100 meter, lægger mange deres træfpunkt med et overslag på 2 til 3 cm, svarende til en indskydningsafstand på 130 til 160 meter med vores mest populære kalibre. Med den indskydning er vi faktisk sikre på, at kuglen bliver indenfor rådyrets 20 cm træfzone helt ud til mellem 180 til 230 meter.

På tegning nr. 3 er vist den aktuelle ændring af træfbilledet ved forskellige indskydningsafstande.

Det gule felt i midten af tegningen indikerer det ideelle træfområde på vildtet, og ved indskydningen på 100 meter ligger kuglebanen udelukkende i de nederste 50% af det ideelle træfområde og falder ud af feltet allerede inden de 200 meter. Vi har ved denne indskydningsafstand altså overhovedet ikke udnyttet de øverste 50% af træfområde.

Øger vi nu indskydningsafstanden til 200 meter begynder kuglebanen efterhånden at udnytte den øverste halvdel.

Men for de fleste kalibre skal vi indskyde på endnu større afstand før hele feltets 20 cm er udnyttet. Denne maksimale eller ideelle indskydningsafstand varierer betydeligt fra den ene kaliber og kugletype til den næste. F.eks. er der forbløffende stor forskel indenfor den samme kaliber:

Tager vi en .30-06 med en 11,7 grams Alaska (BC .257) kugle, ligger den maksimale indskydningsafstand på 215 meter. Her er kuglens højeste ordinat +99 mm på 120 meter og den falder ud af feltet på 251 meter. Dens Eo ligger på 3.964 joule mens E251 er faldet til 1.792 joule. Men hvis vi tager en .30-06 med 9,7 gram Nosler BST (BC .435), er den maksimale indskydningsafstand øget til 248 meter.

Den højeste ordinat ligger på 140 meter og den falder ud af feltet ved 291 meter. Dens Eo er på 3.895 joule men E295 er helt oppe på 2.225 joule! I disse to eksempler har den tunge kugle højest Eo, men da den har en ringere BC (aerodynamik) giver den betydelig lavere energi for enden af den raserende skudbane, der endda er kortere.

Vi kan altså se, at den normale indskydningsmetode med et 2 til 3 cm overslag såmænd er ganske tilfredsstillende og effektiv for de normale danske jagtafstande med godt 100 meter som maksimum. Den kunne dog sagtens øges til et overslag på omkring 4-5 cm. Og en tung kugle ville være glimrende, måske at foretrække, da den ofte giver mindre kødskade takket være en lavere hastighed.

Længere afstande

Men forventer og mestrer man skud på endnu længere afstande, vil en lettere kugle med god aerodynamik (BC) være at foretrække. Den giver øget effektiv skudafstand, godt nok med en lavere energi/joule i første del af skudbanen, men energien ude for enden af skudbanen ver væsentlig højere. Og så giver den endda lidt lavere rekyl end den tunge kugle.

Så inden man vælger kugle (afhængig af bytte og skudafstand), kan det betale sig at tage et grundigt kig i ballistiktabellerne.

“Som tommelfingerregel skal man huske, at: Højere BC hjælper med at bibeholde kuglens hastighed. Ved samme kuglevægt øges joule ved højere hastighed.”

Ved samme hastighed øges joule ved højere vægt. Ved samme kaliber/patron øges Vo ved lavere vægt. Så ved de kortere skudafstande (100 meter eller derunder), giver de tunge kugler generelt flest joule, men har større rekyl og lidt krummere kuglebane.

På de lange skudafstande (100 meter eller derover) bibeholder den lettere kugle generelt sin hastighed (og dermed joules) bedre og giver mindre rekyl samt en fladere kuglebane (længere raserende skudbane).