Danmark er godt på vej til at blive et gæstfrit glenteland, næsten som det var engang, da rød glente var en af landets mest almindelige og vidt udbredte rovfugle

Af Jan Skriver, dof.dk

Bestanden i 2017 er anslået til at tælle mindst 200 ynglepar med Sydøstjylland, Fyn, Bornholm og Nordjylland som de bedste landsdele for glenter.

Ynglebestanden er fortsat knyttet til en håndfuld regionale kerneområder, hvor bestanden er relativ tæt. Det lader dog til, at rød glente er ved at udvide sin traditionelle østlige udbredelse længere mod vest i Danmark. I takt med at kerneområdernes bedste ynglepladser bliver optaget, vil vi formentlig i stigende grad opleve glenter også i Vestjylland. I år er der fundet nye glentepar i områder, hvorfra arten ikke tidligere er rapporteret. Det er næppe urealistisk, at vi om få årtier vil have omkring 500 ynglepar, siger den fynske ornitolog Per Rasmussen, der på vegne af Dansk Ornitologisk Forening (DOF) samler de danske tal for rød glente.

I modsætning til de fleste arter af danske rovfugle kan rød glente tåle nærværet af artsfæller i yngletiden. Det er kendt, at glenterne kan yngle så tæt på hinandens territorier, at forekomsten kan have karakter af kolonidannelse.

I Danmark har vi ikke deciderede kolonier af rød glente, men der er tilløb til lokale bestande, hvor parrene yngler ganske tæt på hinanden. I den sammenhæng er rød glente speciel. At den er social ser vi også meget tydeligt i vintermånederne, hvor rovfuglene overnatter kollektivt i større eller mindre flokke, siger Per Rasmussen.

Tælles ved sovegemakkerne

Den smukke rovfugl med den kløftede hale betragtes som en af de mest sårbare og truede rovfuglearter i Europa, og den røde glente skal i weekenden 6-7. januar skrives i mandtal i hele verdensdelen.

Det skal primært ske nær rovfuglenes sovegemakker, for det er, når de røde glenter flokkes for at overnatte kollektivt, at man kan få det bedste overblik over artens antal i leveområderne.

Ud på eftermiddagen kan man på visse lokaliteter opleve, at glenter fra alle verdenshjørner begynder at stimle sammen og cirkle omkring i landskabet, mens de forbereder sig på at gå til ro i en mindre gruppe træer. Den flokadfærd gør det let for os ornitologer at få præcise tal på fuglene, når vi vel at mærke kender deres foretrukne sovesteder. Da handler det om at være på plads og klar til at tælle fuglene i luften”, siger Per Rasmussen, der med hjælp fra en lang række erfarne feltornitologer vil samle de nationale glentetal efter tællingen i januar.

Han opfordrer så mange som muligt til at deltage og give ham et praj om, hvor og hvornår de tæller glenter i den første weekend i januar.

Danske glenter bliver hjemme

Tællingen fra 2016 gav rundt regnet 50.000 røde glenter i Europa, hvilket i praksis vil sige hele verdens bestand. Sverige var dog ikke med i tællingen det år, men de svenske glenter er med denne gang. Det bliver anslået, at verdens bestand af rød glente er på imod 60.000 individer. Arten er i fremgang i Danmark og Sverige, mens den går tilbage i mange af sine klassiske kerneområder i Tyskland, Frankrig og Spanien, siger Per Rasmussen.

 

Læs, hvordan du kan hjælpe Rød glente – Danmarks smukkeste skraldemand

Den røde glente er en ådselæder, som helst holder til i et kuperet terræn, hvor småskove veksler med dyrkede marker og husdyrhold. Det er kendt, at mange danske glenter søger føde langs motorveje og stærkt trafikerede landeveje, hvor biltrafikken dagligt serverer døde dyr og fugle til ådselæderne.

Tendensen de senere år har gået i retning af, at et stigende antal af de erfarne og veletablerede glentepar bliver i deres danske yngleområder, så de tidligt på foråret kan hævde territorium og indlede deres ynglesæson.

Det er i reglen kun en fordel at droppe trækket sydpå, så glenterne kan undgå risikomomenter på rejsen.

Hvis kraftig kulde og større snemængder pludselig ændrer vejrbilledet, kan rovfuglene dog reagere prompte ved at trække til mildere egne mod sydvest i Europa.

Men rovfuglene vil hurtigt være tilbage med den første mildning, for der er rift om de bedste danske yngleområder.