“Der er fundet spor af blodfortyndende midler i mellem 84-100 procent af alle de undersøgte rovfugle og rovpattedyr”. Det skriver Naturstyrelsen

Af Naturstyrelsen, arkiv-artikel fra 2012

Giftfyldte rotter er til fare for de større dyr i fødekæden. Derfor skal rottebekæmpere lægge ud med den svageste gift.

Når rotter kommer ind i vores huse, så er den mest naturlige reaktion, at de skal udryddes. Men forkert brug af gift kan være til skade for rovdyr og rovfugle.

Bakteriebombe

De er derude i hundredtusindvis. Rotterne. Og når de kommer nær eller ind i vores boliger eller på arbejdspladsen, så ønsker man blot en ting: At de forsvinder.

I Danmark og store dele af den vestlige verden benytter professionelle skadedyrsbekæmpere sig af såkaldte antikoagulanter (blodfortyndende midler) til bekæmpelse af rotter. Og her i Danmark er blodfortyndende midler de eneste kemiske bekæmpelsesmidler, der er tilladte.

Men længerevarende brug af antikoagulanter kan medføre en risiko for, at rotterne bliver resistente over for giften.

– Det er umuligt at undgå, at rotterne på et eller andet tidspunkt bliver resistente over for den gift man benytter. Men fordi vi ikke har andre godkendte midler end blodfortyndende midler til rottebekæmpelse i Danmark, så er det meget vigtigt, at vi udskyder tidspunktet for resistens så længe som muligt, siger Naturstyrelsens rottespecialist Peter Weile.

Se kort over udbredelsen af resistens hos rotter i Danmark

Altid det svageste middel først
Ifølge den kommende bekendtgørelse om bekæmpelse af rotter skal alle, der er autoriserede til at bekæmpe rotter med antikoagulanter, følge den resistensstrategi, som Naturstyrelsen har udarbejdet, og strategien er, at man altid skal begynde bekæmpelsen med den svageste gift.

Grunden til, at det er vigtig at begynde med det svageste middel, er, at hvis man benytter et stærkere middel, og der opstår resistens mod dette, så har man automatisk afskåret sig fra at benytte et eller flere af de svagere midler.

Læs folderen ”Sådan bekæmper du rotter og mus uden gift” – med brug af fælder

Farligt for rovdyr og rovfugle
Derudover er  halveringstiden væsentlig længere for de stærkere midler, og det er til stor skade for de rovpattedyr eller rovfugle, der har rotter på spisekortet. Jo længere halveringstiden er, desto længere tid tager det, før giften er ude af kroppen på det dyr, der har sat tænderne eller næbbet i en rotte.

– Der er observeret store fund af rester af blodfortyndende stoffer i rovdyr og rovfugle, og det kan være direkte livstruende for dyrene. Derfor er det vigtigt, at man altid forsøger sig med det svageste middel først, siger rottespecialist Peter Weile.

Ifølge en rapport fra DMU er der fundet spor af blodfortyndende midler i mellem 84-100 procent af alle de undersøgte rovfugle og rovpattedyr.

Læs rapporten fra DMU om forekomst af antikoagulerende stoffer i rovfugle, ugler og små rovpattedyr

Resistens er også i mus
Det er dog ikke kun rotter, der kan udvikle resistens over for antikoagulanter.

– Når vi taler om resistensstrategi i forbindelse med bekæmpelse af rotter med antikoagulanter må vi ikke glemme musene. De bekæmpes med samme gift som rotterne. Derfor er de også omtalt på vores nye resistenshjemmeside, siger Peter Weile.

På afdelingen for vandmiljøs hjemmeside kan du under ”Rottebekæmpelse” og ”Resistens hos rotter” læse mere om, hvordan man skal forholde sig som rottebekæmper. Der finder man også gode råd, oversigtskort og vejledning i at håndtere resistens hos rotter.