Inkarneret bukkejæger med jagtrevir på Gunderslevholm Gods på Sydsjælland prøver at forbedre bukkekvaliteten med en afskydningsplan, der rækker mere end ét år frem, og som bygger på, at der altid skal være det samme antal bukke på vej i alle aldersklasser, som der afskydes 

Af Henning Kørvel (feb. 2013) 

KLIK og se flere opdateringer om RÅVILDT

– Hvis man har ønsker om at skyde gode bukke på sit jagtrevir, så er man nødt til at lægge en afskydningsplan, der rækker mere end ét år frem i tiden.

Johnny Jensen, Hvidovre, inkarneret råvildt- og bukkejæger med jagtrevir på Gunderslevholm Gods på Sydsjælland, har således introduceret sin egen forvaltningsmodel på det revir på 322 hektar, nogenlunde ligeligt fordelt på skov og mark, som han fået øget lidt i år, men ellers har haft i tre år.

– Min tese er, at hvis man har ønske om at kunne afskyde for eksempel tre bukke årligt, så skal man have det samme antal bukke på vej i hver aldersklasse op til fem-seks-årsalderen, hvor danske bukke er stærkest. Ellers kan det ikke lade sig gøre at skyde tre gode bukke i reviret år efter år. I fem-seks-årsalderen har de fleste bukke nok lidt kortere sprosser end i tre-fire-årsalderen, men til gengæld er kraniet kraftigere, argumenterer Johnny Jensen og slår fast, at han ikke gør krav på at være ekspert i råvildt, men at han med sin afskydningsplan vil prøve at bevise, at det med en langsigtet plan som værktøj kan lade sig gøre at skyde gode bukke i Danmark.

– Da vi kun er på tredje år, er vi stadig inde i opbygningsfasen, men vores plan er, at der i år skal kunne afskydes tre gode bukke plus yderligere fem-seks afskudsbukke. Viser det sig herudover, at en buk optræder meget territoriehævdende og således udgør en stressfaktor for bestanden, som vi anslår til 40-45 stykker, så vil den også blive afskudt, siger Johnny Jensen og føjer til, at der frem imod bedre bukke i hans jagtrevir er koblet etfodringsprogram.

Først blev råvildtet fodret med majs. Nu er man gået over til kraftfoder, svarende til det, der bruges til kalve.

Går efter kvalitet og ikke kvantitet

– Råvildt på Gunderslevholm Gods har en lav kropsvægt på 14-15 kg. Det må være genetisk bestemt, men i kraft af fodring er gennemsnitsvægten på blot halvandet år i gennemsnit øget med cirka halvanden kilo, siger Johnny Jensen, og hvor fodringen med majs før medvirkede til højere kropsvægt, håber han, at skiftet til kraftfoder også vil bevirke, at bukkene sætter bedre og stærkere opsatser op end tidligere.

– Vi går ikke efter at kunne skyde flest mulige bukke, men efter at kunne skyde nogle gode bukke. Og det bliver så spændende at se, om den forvaltningsmodel, vi har lagt os fast på, og som er lidt af et forsøg, vil give større bukke i reviret, siger Johnny Jensen, der ryster på hovedet, når han læser annoncer på en hjemmeside for jagtformidling, hvor det stilles i udsigt, at otte konsortiedeltagere i et revir på kun 120-130 hektar vil kunne skyde hver op til tre bukke efter et pointssystem.

– Men det er jo ikke realistisk at forestille sig, at der i et revir af denne størrelse kan skydes 24 afskudsbare bukke, argumenterer Johnny Jensen.

– Råvildtet på Gunderslevholm Gods er ganske vist ikke af den stærkeste stamme, men vi mener, at den kan hjælpes lidt på vej, men det gælder om at have en plan for mere end ét år ad gangen frem imod både flere og bedre bukke i reviret, siger Johnny Jensen og føjer til, at i 2011 afslørede vildtkameraer i hans revir, at der ved starten af bukkejagten fandtes 22 bukke i reviret.

– Fem-seks af dem, blandt andet nogle, vi havde ”fredet” for at give dem tid til at blive stærke, forsvandt imidlertid, idet de må være udvandret til tilstødende jagtrevirer. Vi håber imidlertid også på at kunne få en indvandring af råvildt fra andre revirer, så vores bestand tilføres nyt blod, siger Johnny Jensen, der altid har interesseret sig for råvildt- og bukkejagt og er spændt på at se, hvad der på længere sigt kommer ud af det igangværende forvaltningsforsøg.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »