September er for mange jægere en længe ventet måned – nu går starten for jagten for alvor på ænder, gæs og det større hjortevildt

Af Redaktionen

September er en magisk måned. Det er hverken sensommer eller efterår. September er vel nærmest det andet halvårs svar på den så ofte lunefulde april.

Nu lægger strandjægeren fra land i det stille morgengry, hvor kun ændernes rappen blandt bølgeskvulpene kan høres i morgendisen over vandet.

Gåsejægeren kryber sig håbefuld i sit skjul længe før solopgang og lytter intenst, om der er “gåsesnak” i morgenens spæde gry. Er det mon netop lige i dag, at gæssene vælger at komme hér forbi?

Er du blandt de heldige, som har premiere på hjortevildtet i september, så er du måske én af dem, som stille tager plads i skydestigen eller tårnet i god tid, inden solen trækker de første lyse striber på himmelen mod øst. Og forhåbentligt har du sat dig grundigt ind i de nye lokale jagttider på dit revir.

Fra Netnatur’s redaktionen skal der lyde et knæk & bræk til alle nimrødderne på Dianas stier.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »