– Det er hen i vejret, at jagttegnsudstedelsen koster 60,62 kroner pr. jagttegn, og totalt set 9,7 millioner kroner, mener Jens Foldager.
Beløbet får ham op på mærkerne, for i henhold til Skov- og Naturstyrelsens regnskab for jagttegnsafgiften, så kostede jagttegnsudstedelse m.v. dette i 2005.
– Det er sindssygt, at det koster 9,7 millioner kroner at udstede jagttegnene. Baseret på, at der i 2005 udstedtes 160.000 jagttegn (det rigtige tal er 162.700, red.), så har det ikke noget med virkeligheden at gøre, at det koster 60,62 kroner for hvert udstedt jagttegn. Det er helt vildt. Når Skov- og Naturstyrelsen råder over moderne edb-udstyr, kan udstedelsen og udsendelsen højest koste 10 kroner pr. jagttegn, mener Jens Foldager.
Redaktionen af Netnatur.dk har udbedt sig en redegørelse for omkostningen på 9,7 millioner kroner. Så når vi har modtaget den, vil den blive tilføjet denne reportage.