Michelin-kokkene Nicolai Sivgaard og Jonas Wulff har udviklet den prisvindende gin SiWu gin, hvor alt er håndlavet og skabt fra bunden

Af Netnaturshop.dk 

– Med fælles baggrund som Michelin-kokke har vi taget mange erfaringer fra kokke-verden med ind i produktionen af gin. Bl.a. har vi valgt at satse på håndværk og skabe alt fra bunden. 

Det forklarer de to tidligere kokke Nicolai Sivgaard og Jonas Wulff , der sammen har udviklet den danske produceret gin SiWu.

Navnet, forklarer de, er en sammentrækning af de to begyndelsesbogstaver i hver af de to udviklers efternavne.

Stifterne af SiWu Distillery understeger, at deres udvikling alt i alt bygger på godt håndværk og et ønske om at udvikle det bedste. 

– Vi lægger stor vægt på at skabe et produkt med højt fokus på kvalitet, renhed, sporbarhed samt en velafbalanceret og vedvarende smag og duft. 

SiWu Distillery har valgt at lave alt selv – i hånden og fra bunden.

De valser selv den økologiske bygmalt, og sørger selv for at den mæsker og gærer. Triple-destillering, som først sker på kobber pot still, og derefter i kobberkolonne, har de også selv hånd om ligesom de til slut i processen destillerer den færdige gin i kobber pot still endnu engang. Til slut i den lange arbejdsproces fyldes den producerede gin på flaske, hvorefter der påsættes etiketter og de enkelte flasker nummereres. Dette sker vel at mærke også i hånden.

– Vi har valgt at have hånd om hele processen, da vi dermed kan følge med i udviklingen og sikre kvaliteten. På den måde ved vi, at hver flaske har den kvalitet, som vi ønsker på alle områder skal kendetegne vores produkt. 

– På den måde kan vi stå inde for for alt det vi producerer, lyder det fra udviklerne, der oplyser, at SiWu Distillery produceres i ekstra small batch af omkring 100 flasker ad gangen, hvor hver flaske nummereres. 

Håndarbejde fra start til slut er dog ikke det eneste, der kendetegner gin fra SiWi Gin . 

– Vi har valgt – lidt utraditionelt – at lave ginens alkoholbase på bygmalt. Det giver nemlig en meget speciel og spændende dybde og en blød smag i spiritussen.

– Vores gin er destilleret med enebær, korianderfrø, rosmarin, appelsinskal, citronskal og galangarod, der giver et meget aromatisk og vedvarende udtryk i ginen, med urtede noter fra rosmarin og enebær, frisk citrus samt et særpræget twist fra galangarod.

– Ginen er meget velegnet i sin rene form, da der er arbejdet målrettet for at skabe så ren en alkohol som muligt. Bl.a. ved at filtrere den med aktivt kul og destillere flere gange.

– Med sin store aroma og smag er den ikke mindst velegnet til gin og tonic, og her kan en kraftig kvalitets-tonic få det bedste frem i ginen, der med fordel kan garneres med en kvist rosmarin og et stykke appelsinskal eller rød grapeskal.

 

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »