Bæverens gnaven i træer og dæmningsbyggeri skaber konflikter mellem natur og lodsejere. For nogle er bæveren en naturplejer, og for andre er den kun et problem
Af magasinet Natur & Miljø, dn.dk
Bæverens dæmninger skaber problemer på sådan en måde, at det kan blive nødvendigt at regulere særlige bævere eller flytte dem til et andet sted. Men det kræver en helt ny forvaltningsplan.
Der blev i 1999 udsat 18 bævere i den danske natur, efter at den havde været væk i 1.000 år. Dengang lavede man en forvaltningsplan, som siger, at bæveren er fredet og derfor ikke må skydes. Men ifølge biolog fra Danmarks Naturfredningsforening Bo Håkansson bliver man nødt til at ændre dette.
– Der er nu så mange bævere, at dyrene nogle steder giver reelle problemer. Bestanden af bævere er – hvis ikke allerede, så snart – så stabil, at vi godt kan begynde at flytte nogle af problembæverne, uden at det betyder noget for bestanden. Men der er ikke en opdateret forvaltningsplan, der sætter rammerne, siger han.
En ny forvaltningsplan skulle have været færdig i 2016, men den er stadig undervejs. Miljøstyrelsen håber, at den er færdig i 2018.
En evig kilde til konflikt
Der er nu cirka 200 bævere i Danmark, og lige siden den vendte tilbage til Danmark, har den skabt konflikter. Bæveren anses for at være en konfliktart, som er et dyr, der har en adfærd, der konflikter med menneskers interesser.
Bæverens dæmninger kan få vandløb til at løbe over, så marker og haver bliver oversvømmet. Og for at bygge dæmninger skal den fælde træer, og det giver konflikter.
Den nuværende forvaltningsplan siger, at Naturstyrelsen skal rive bævernes dæmninger ned, hvis de skaber problemer for borgere. Og en, der tager sig af netop borgernes henvendelser, er biolog ved Naturstyrelsen i Vestjylland Henning Aaser.
– Nogle steder er det et enkeltstående problem, andre steder rykker vi ud jævnligt. På nogle ejendomme har vi været ude stort set hver uge gennem fem år og rive dæmninger ned, fortæller han til Danmarks Naturfredningsforenings magasin Natur & Miljø.
Naturplejer eller problembæver?
På trods af de mange ressourcer, som bæveren kræver af Naturstyrelsen, så har Henning Aaser ikke svært ved at se fordelene ved dyret.
– Bæveren tilføjer dynamik. Dyrene graver kanaler, opstemmer vand og fælder træer. Når bæveren flytter ind i vådområder, som er tilgroet med pil, åbner den landskabet op og laver nye vådområder, siger Henning Aaser.
Men ikke alle er lige så positivt stemt overfor bæverens naturpleje.
En af de borgere, som ofte henvender sig til Naturstyrelsen for at få hjælp til at håndtere bæveren, er Find Krarup Andersen-Fruedahl.
Find Fruedahl oplever ofte, at træerne på hans ejendom, der ligger mellem Lemvig og Holstebro, er fældet og brugt til dæmninger. Og ifølge ham kræver bævernes adfærd mere handling end den hjælp, som han får fra Naturstyrelsen i dag.
– Jeg skal ringe hver eneste gang, der er problemer, og jeg mener, at Naturstyrelsen selv må sørge for at holde bæverne væk fra min private grund, fortæller Find Fruedahl.
Bæveren skal accepteres
Ifølge Bo Håkansson er bæveren en “naturlig naturplejer”, og den kan med dens gnaven udføre arbejde, som mennesker skal bruge store maskiner til. Men for at bæveren går fra at være en konfliktart til at blive anset som en naturplejer, kræver det, at problemerne bliver løst.
– Vi vil gerne have en bestand af vilde bævere. En forudsætning for bred accept af konfliktarter, herunder bæver, er, at man også løser de reelle konflikter. Og der er tilfælde, hvor bævere laver så store problemer, at de må fjernes fysisk til et andet sted. Ingen vil stå og se på et boligområde eller marker blive oversvømmet. Derfor bakker vi op om en forvaltningsplan, der indebærer, at ministeriet efter grundige overvejelser kan tillade, at man flytter de konkrete problemdyr, siger han.
Fakta om bæveren
- Jernalderens jægere udryddede bævere for cirka 1.000 år siden, fordi dets vandtætte skind var i høj krus.
- I 1999 udsatte Naturstyrelsen 18 bævere i Vestjylland. I dag er bestanden 200 bævere.
- I 2009-2011 udsatte Naturstyrelsen 23 bævere på Sjælland. Her er bestanden i dag på 35.
- Bæveren er fredet og beskyttet af EUs habitatsdirektiv.
- Bæveren er en nøgleart og er med til at skabe en dynamisk natur med flere vådområder og lysninger.
LÆS OGSÅ Bæveren – en succes efter 1.000 års fravær