En tilbagegang på næsten fem procent i den danske ynglebestand betyder ifølge DOF, at den kraftige bekæmpelse af skarvbestanden skal reduceres

Af Jan Skriver, DOF.DK

2018 har budt på en tilbagegang for den danske bestand af skarver, men der er store regionale forskelle på udviklingen i bestanden.

I Vestjylland og i landets sydøstlige dele omkring Smålandsfarvandet har der været en tilbagegang på cirka 21 procent i antallet af skarvreder fra ynglesæsonen 2017 til i år.

Men i det sydvestlige Kattegat, omkring Lillebælt og Fyn samt i Nordsjælland er skarven gået frem i antal.

”Vi vurderer, at de regionale forskelle i udviklingen primært skyldes, at fiskeforekomsterne og dermed udbuddet af føde ændrer sig forskelligt i de enkelte farvande. Selv i Vestjylland, hvor de fleste af skarvernes reder hvert år bliver reguleret, har det lokale fødeudbud betydning for, hvor mange skarver, der årligt gør forsøg på at yngle. Hvis fødeforholdene er gode, kan der på et enkelt år ske stor indvandring. Fra Sydøstdanmark har vi desuden mange observationer, der tyder på, at den øgede bestand af havørne i stigende grad påvirker skarverne. Her har skarverne ellers de senere år nydt godt af en enorm fremgang i bestanden af den lille invasive fiskeart sortmundet kutling”, siger Thomas Bregnballe, der er seniorforsker hos DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.

Han har sammen med sin kollega Jacob Sterup samlet årets skarvtal for alle kolonier i Danmark i rapporten ”Danmarks ynglebestand af skarver 2018”.

De store kolonier er presset

Tiderne med få, men store kolonier af ynglende skarver, der kunne tælle op imod 7.000 reder, er forbi i Danmark.

I disse år yngler skarven i væsentligt mindre kolonier end for årtier siden, og ynglepladserne ligger geografisk mere spredt i landskabet end tidligere, hvor bestanden var koncentreret omkring få, men hektiske hot spots for de fiskeædende fugle.

Den gennemsnitlige kolonistørrelse hos de danske skarver var i 2018 på 416 reder. Siden 2010 har den gennemsnitlige størrelse på skarvkolonierne ligget på rundt regnet 400 par.

Til sammenligning var der i 1990’erne i gennemsnit over 1.000 reder i de danske kolonier.Danmarks største koloni i 2018 lå i Stavns Fjord på Samsø, hvor 2.422 par blev talt. Kun otte af landets 76 kolonier havde flere end 1.000 par.

13 procent af rederne er fjernet

I år er der talt 31.605 ynglepar af skarver fordelt på 76 kolonier, hvilket er 1.581 færre end sidste år. Der er tale om en tilbagegang på 4,8 procent i forhold til skarvbestanden i 2017.

”I perioden 2014-2018 har ynglebestanden af skarver i Danmark i gennemsnit talt 31.700 ynglepar. I årene 1993-2006 lå bestanden på i gennemsnit cirka 39.000 par. Ynglebestanden er i disse år cirka 20 procent lavere, end den var i den årrække, da bestanden kulminerede”, siger Thomas Bregnballe.I alt er 4.249 skarvreder fordelt på 18 kolonier i år blevet reguleret. Enten har Naturstyrelsen selv foretaget reguleringen, eller også har styrelsen givet private lodsejere tilladelse til selv at gennemføre tiltag over for skarven.

Med andre ord er æggene i rederne blevet olieret, prikket hul i, eller også er rederne blevet fjernet. I enkelte tilfælde er skarver blev skudt eller skræmt væk fra deres redeområder. Summa summarum er 13 procent af alle danske skarvreder i denne ynglesæson blevet reguleret, så der ikke er fløjet unger fra rederne.

DOF ønsker mindre bekæmpelse

Dansk Ornitologisk Forening (DOF) er kritisk over for den kraftige bekæmpelse af skarvbestanden i Danmark.

”Myndighederne bør skære ned i sin dyre og omfattende skarvbekæmpelse, så der er plads til naturlige bestande af ynglende og rastende skarver i alle dele af landet. Der er ingen grund til en total udryddelse af nye kolonier, som det ofte sker i dag”, siger biolog Knud Flensted, der er DOF’s medlem af Miljø- og Fødevareministeriets skarvarbejdsgruppe.