Skarven kan om nogen dele stridens vande. Og striden om fuglen er langt fra af nyere dato, men har pågået i århundreder

Af Redaktionen

Skarven er udbredt over det meste af verden og forekommer i Europa, Asien, Afrika, Oceanien, Grønland og det østligste Nordamerika.

I år 2002 var der 47 skarvkolonier i Danmark med tilsammen omkring 41.000 ynglepar. Den største koloni med over 4.000 reder findes ved Toft Sø i Nordjylland.

Den samlede danske ynglebestand af skarv syntes at være stabiliseret på omkring 40.000 par, men har herefter oplevet et kollaps. Der er i dag næppe over 30.000 par, måske så få som 25.000 par.

Hovedparten af de danske skarver tilbringer kun halvdelen af året i Danmark. De ankommer i februar-april og trækker bort igen i august-november for at overvintre i Mellemeuropa og langs Middelhavets kyster.

Et skarvpar får normalt 1-2 unger på vingerne i en sæson. Desuden er der altid et antal unge, ikke-ynglende skarver i de danske farvande.

I sensommeren, når skarvbestanden er størst, og fugle fra Sverige, Polen og Tyskland opholder sig i Danmark, anslås det, at der er mellem 250.000 og 300.000 skarver i de danske farvande. Ca. 15-30.000 skarver overvintrer i Danmark. Det er dels danske ynglefugle, dels tiltrækkende skarver fra det øvrige Skandinavien.

I Danmark forekommer to underarter af skarv; mellemskarv (Phalacrocorax carbo sinensis) og storskarv (Phalacrocorax carbo carbo).

Her findes skarvkolonierne

Skarverne kan ses overalt langs vore kyster, hvor de ofte sidder og holder udkig, tørrer sig eller blot hviler på bundgarnspælene.

Der er særligt gode muligheder – især i forårs- og sommermånederne – for at studere skarvernes levevis og færden i disse større ynglekolonier:

1: Toft Sø (fugletårn)
2: Vorsø (mulighed for guided tur)
3: Mågeøerne
4: Brændegård Sø
5: Hov Vig (fugletårn)
6: Bognæs
7: Holløse Bredning
8: Møllekrogen i Esrum Sø (fugletårn)
9: Tyreholm ved Nyord (fugletårn)

Skarver i udlandet – og længere væk

Når vi taler om skarver i Danmark, taler vi om arten storskarv, og når det gælder ynglefugle den særlige race mellemskarv. Men der findes flere beslægtede arter, hvoraf en enkelt, topskarven, lejlighedsvis ses i Danmark. Andre skarvarter har deres udbredelse i andre verdensdele og kommer aldrig til Danmark ad naturlig vej.

Danmark og Holland har i fællesskab og i samarbejde med en række andre lande udarbejdet en international forvaltningsplan, som de enkelte lande kan anvende som retningsgivende for deres forvaltning af skarven.

Levevis

Skarven findes i Danmark især ved fjorde, lavvandede kyster og større søer og forekommer stort set aldrig på dybere vand end 10 meter og sjældent i stor afstand fra kysten. Rederne anlægges hyppigst i træer, men reder på jorden forekommer almindeligt på ubeboede småøer.

Skarven lever udelukkende af fisk og indtager dagligt 3-400 gram. Dens lange næb er forsynet med en krog på spidsen, der gør den bedre i stand til at holde fast på fangsten.

Skarven - vel nok Danmarks mest udskældte fisker

Da skarvens fjerdragt ikke er vandskyende, kan skarven ofte ses siddende med spredte vinger for at tørre fjerdragten.

Skarven lever af fisk

Skarver lever udelukkende af fisk, og de æder hver ca. 400-500 gram fisk om dagen.

Skarven fanger især fisk under 30 cm og først og fremmest de fisk, som forekommer i størst antal og er lettest at fange. Føden varierer meget med årstid og område.

Undersøgelser i en række skarvkolonier i 1992-94 har vist, at skarvernes føde i yngletiden vægtmæssigt var domineret af kun to arter: Ising (45,6%) og torsk (23,8%), efterfulgt af ålekvabbe, ulk, aborre, sort kutling, skrubbe og skalle (ialt 94,2%), medens den antalsmæssigt var domineret af de 3 arter hundestejle (22,6%), ising (20,1%) og sort kutling (19,6%) efterfulgt af ålekvabbe, skrubbe, torsk og ulk (i alt 86,3%).

Nogle af disse fiskearter har også betydning for fiskerierhvervet. Især bundgarn har vist sig at være et yndet tag-selv bord for skarverne. Naturstyrelsen har derfor igangsat forsøg med afværgegarn og ændret udformning af bundgarnene for at mindske den mængde fisk, som skarverne æder eller beskadiger i fiskernes bundgarn.

Skarvkolonien ved Stenholt Mølle

Skarvkolonien kan let betragtes fra landsiden. Sommeren igennem er det et fascinerende syn at betragte de mange, sorte fugle. Redetræerne er helt hvide af skarvens ekskrementer og allerede i stærkt forfald. Mange af de oprindelige, høje redetræer er ikke længere brugbare som redetræer, men skarverne flytter løbende kolonien ved at bygge reder i arealets lave pilebuske og nærtstående træer.

De første skarv indfandt sig ved Esrum sø omkring 1985, og bestanden øgedes kraftigt fra år til år. Hurtigt fandt de et fristed i Møllekrogen i den sydlige del af Esrum sø i ellebevoksningen på den landtange, som skiller den sydvestlige ende af søen fra de gamle tørvegrave vest herfor. Bestanden nåede i sommeren 1992 op på ca. 90.000 skarvdage (d.v.s. 1.000 fugle i 3 måneder), men faldt senere til skønsmæssigt 70.000 skarvdage i 1994.

“Fra 1870 til 1931 var skarven fuldstændigt udryddet i Danmark.”

I 1992 startede den første redebygning i kolonien, som dog kun resulterede i nogle ganske få reder.
Antallet af reder i kolonien har i en årrække ligesom i det øvrige Danmark været faldende, men i 2012 voksede kolonien igen til 505 reder.

Kilde 1996 – 2009: Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet

Forfulgt gennem århundreder

Skarven lever af fisk. Hver voksen fugl æder ca. 400 gram fisk om dagen. Det skønnes, at skarverne i søen i 1995 fortærede 16 tons fisk. Undersøgelser af gylp fra kolonien har vist at 11 forskellige fiskearter stod på menuen i 1995 der iblandt 6 tons aborrer, 4 tons skaller, 2 tons brasen og godt 1 ton ål. Det skønnes, at skarverne ved Esrum Sø har fortæret 50 – 60 ton fisk i 1999, heraf er en del formentlig hentet i Øresund og Kattegat.

Skarven, som nu bor ved Esrum sø, har levet i Danmark i mere end 7000 år. Knoglerester fra skarver er fundet i køkkenmøddinger fra yngre stenalder omkring 30 steder i Danmark.

Skarven har i århundreder været forfulgt af mennesker, især fiskere og skovejere, fordi den lever af fisk, og fordi dens ekskrementer ødelægger redetræerne. Fra 1870 til 1931 var skarven fuldstændigt udryddet i Danmark. Herefter begyndte den langsomt at vinde indpas.

I 1980 blev skarven fredet i Danmark som følge af EF’s fuglebeskyttelsesdirektiv, der også freder fuglen i overvintringsområderne i Syd-Europa. Herefter steg bestanden voldsomt.

I 2001 var der 39.300 ynglepar i Danmark svarende til ca. 30 % af den europæiske bestand af mellemskarv, hvilket giver Danmark en speciel forpligtigelse til at passe på skarven.

Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet

De fleste danske skarver er trækfugle. De opholder sig i Danmark i yngletiden (marts – oktober) og overvintrer ved Middelhavet.

En plan for skarven

Siden 1980 har skarven (Phalacrocorax carbo) været fredet i hele Europa i henhold til EF’s direktiv om beskyttelse af vilde fugle og deres levesteder.

Fredningen har været vellykket. Skarven har i dag bredt sig til en række lande i Europa, hvor den ikke har ynglet i mange år, og antallet af skarver er vokset, så der i dag er en livskraftig bestand i Vesteuropa, hvor fuglen for få årtier siden var tæt på grænsen til udryddelse. Men den øgede bestand har lokalt skabt problemer særlig for det kystnære fiskeri.

Der blev derfor i 1992 udarbejdet en forvaltningsplan for skarven i Danmark, som indeholdt en række målsætninger for forvaltningen. Der findes i dag klare retningslinier for denne forvaltning.

Der må ikke drives egentlig jagt på skarven i Danmark. Det forbyder EF’s fuglebeskyttelsesdirektiv. Men der kan gives dispensation til at skyde skarver, hvis de gør omfattende skade.

Mellemskarvens træk- og overvintringsområder strækker sig over store dele af Europa, og derfor er det vigtigt, at de europæiske lande samarbejder om, hvordan de behandler skarven.

Endvidere må ejere af faststående fiskeredskaber som f.eks. bundgarn og åleruser samt personer, som fiskeren bemyndiger hertil, og som har jagttegn, uden særlig tilladelse hele året skyde skarver indtil 500 meter fra redskaberne; blot disse er placeret mindst 1 km fra den nærmeste skarvkoloni.

I havbrug og dambrug samt lystfiskersøer under 5 ha., må skarven også skydes hele året uden særlig tilladelse. Der kan også gives dispensation til at bortskræmme skarver ved at skyde enkelte fugle, hvor de forsøger at etablere nye ynglekolonier. I nye kolonier etableret på jorden kan der også gives dispensation til at smøre æggene med paraffinolie, så de ikke klækkes.

For at skyde skarver efter de nævnte regler er det en betingelse, at skaderne har været forsøgt afværget på anden måde, f.eks. ved hjælp af skræmmeskud.

Det er Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA), som har udarbejdet forvaltningsplanen, og som giver dispensationer.

Kilde: Naturstyrelsen