Bestanden af råvildt falder, men skyldes nedgangen svinegylle, dårlig vildtforvaltning eller forkert fodring?

Af Redaktionen

Udbytte statstikken viser, at der blev nedlagt væsentligt mindre råvildt end der gjorde i forrige sæson. Det viser tal fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) 

VILDTUDBYTTESTATISTIK: HVORDAN GÅR DET MED RÅVILDTET?

Det store fald i afskydningen hen over de sidste år rejser naturligvis atter spørgsmålstegn ved den såkaldte råvildtsyge. Er det den, som nu er så udbredt, at det slår igennem på vildtudbyttet?

Den såkaldte råvildtsyge er dog stadig lidt af en gåde. En klar definition på fænomenet er der ikke opnået bred enighed om. Flere mener ikke, at der er tale om sygdom. Det er blot et resultat af dårlig vildtforvaltning.

JÆGERFORBUNDET: RÅVILDTET MISTRIVES MANGE STEDER

Der peges på, at der visse steder er for mange dyr, som står for tæt.

Andre mener, at forklaringen på råvildtsygen skal søges i svineproducenternes udspredning af zink- og kobberholdig smågrisegylle på markerne.

LÆS mere om KOBBER OG ZINK I NATUREN

Endelig hævdes det af og til, at råvildtsygen i virkeligheden blot er bestandens måde at regulere sig selv på, når der bliver for mange dyr i forhold til områdets bæreevne.

RÅVILDTSYGE: ER DET OGSÅ DÅVILDTETS SKYLD?

Men hvad kan man gøre for at forhindre, at den råvildtbestand, som man selv råder over, ender med at trække udbyttet ned næste gang DCE udgiver en rapport over rigets tilstand.

Vi spurgte i 2016 Sandor Hestbæk Markus, vildkonsulent fra Naturstyrelsen Kronjylland, som har fulgt råvildtsygen tæt siden den første gang blev konstateret på Fyn, hvad han mener er årsagen. 

Han er ret sikker på, at jægernes forvaltning kan være en stor del af forklaringen på det faldende udbytte, men alligevel undrer han sig over, at bestanden på Fyn aldrig har rejst sig efter det store kollaps i 00’erne. Det er stik i mod hvad man normalt ser i udsving af vildtbestande.

Kun en tredjedel

– Emnet har løbende været drøftet blandt mine kollegaer i Naturstyrelsen og jævnfør min fynske kollega Lars Erlandsen Brun er der i dag stadig kun en tredjedel af de dyr, som der var tidligere.

Hvorfor bestanden ikke vokser sig op i nærheden af normalniveau, har den nordjyske vildtkonsulent ikke en velbegrundet forklaring på.

– Af en eller anden årsag forbliver bestanden på det der svarer til et indeks 37 set i forhold til niveauet før sygdommen indtraf omkring år 2004, forklarer Sandor Hestbæk Markus. Landbrugets forbrug af kobber og zink tror han ikke på har indflydelse på bestandens trivsel.

– Dette billede passer ikke rigtigt på Bornholm, som har en stor svineproduktion, men samtidig en af landets tætteste bestande af råvildt. Bestanden har været lidt nede, men ifølge den tidligere vildtkonsulent på Bornholm, Tommy Hansen har den også formået at rejse sig igen, forklarer vildtkonsulenten, som er overbevist om, at jægerne selv kan gøre meget for at holde råvildtbestand sund og mindre modtagelig overfor sygdom.

Især i forbindelse med fodring, er det i følge Sandor Hestbæk Markus vigtigt, at man tænker sig om.

– Nogle af de rådyr, der er undersøgt af Veterinærinstituttet har sand i maven, hvilket kan være tegn på, at dyrene har samlet foder op direkte fra jorden. Råvildtet er bygget til at indtage føde over jorden – ikke på jorden.

– Desuden er der større risiko for, at dyrene smitter hinanden, hvis de samler sig omkring et foderhus eller en foderplads til fasaner. Jorden trædes efterhånden op og dyrene begynder måske at spise majs, hvede eller havre direkte på jorden.

– Parasittrykket kan vokse hurtigt omkring en foderplads – især hvis man fodrer på samme sted igennem en længere periode. Sammenholdt med, at dyrenes tænder slides unødigt hurtigt, når de indtager føde behæftet med jord og sand, kan man risikere at starte en ond spiral.

– Råerne bliver måske i dårligere kondition, og når de sætter lam er lammene pga af råernes ringere kondition lidt svagere og dermed allerede bagud på point. Det betyder de svage lam vil være endnu mere modtagelige overfor sygdom og angreb af parasitter som eksempelvis lungeorm.

Sandor Hestbæk Markus er ikke i tvivl om, at nogle hårde vintre i træk, uden fodring, vil skille de svage dyr fra. Han ved dog, at mange jægere og andre naturinteresserede har stor glæde ved at fodre dyrene, og dermed vil de også indirekte holde liv i de svagere dyr. Derfor er det vigtigt, at man ikke blot fodrer dyrene, men også holder øje med dyrene og får fjernet de dårlige individer hurtigt.

– De hurtige kulhydrater i form af hvede og majs er som slik for dyrene og derfor bør man satse på mere fiberholdig foder som f.eks. havre og vil man tilbyde lidt luksus til dyrene kan man iblande en andel i valset form.

– Hos råvildtet rangerer havre ikke så højt, som hvede og majs, men er dyrene i foderunderskud skal de nok finde det, slutter den nordjyske vildkonsulent.

Vil man vide mere om fænomenet råvildtsyge, kan man her på siden finde en lang række artikler, der belyser fænomenet udefra forskellige antagelser. 

RÅVILDTSYGE

De fleste forklaringer samler sig omkring de her påpegede i form af fodring, forvaltning og optagelse af tungmetaller. 

Det er også muligt, at årsagen til de syge rådyr ikke kan lokaliseres ved at se på blot en forklaring. I virkeligheden er det måske en kombination af flere forskellige ting. 

Områder kan set med vors briller ligne hinanden og alligevel være vidt forskellige set ud fra råvildtets trivselsbarometer. Måske er det årsagen til at man stadig kun er i stand til at fremlægge teorier og synspunkter om den faldende bestand og de syge rådyr, som hen over de seneste år – og målt for landet som helhed – har medført et markant fald i antallet af nedlagte dyr. 

 

Generelt bugner den danske natur af føde til råvildtet, så dyrene har som sådan ikke et behov for at blive fodret. Hvis man vil gøre noget for råvildtets trivsel er en godt etableret vildtager med en god blanding af forskellige urter langt at foretrække fremfor egentlig fodring. En udsåning af cikorie, kløver, lucerne, boghvede eller fodermarvkål blandt mine favoritter til en god blandet vildtager til råvildt. Kilde: Sandor Hestbæk Markus:
Vælger man at fodre, skal man huske at flytte foderpladserne. Dermed kan man minimere risikoen for smitte væsentligt. Samtidig bør man undgå, at dyrene kan samle foder op direkte fra jorden. Evt ved at strø halm eller hø omkring foderkasserne. Kilde: Sandor Hestbæk Markus:
Der er mange teorier om hvorfor der optræder syge rådyr, og blandt årsagsforklaringerne finder man også en antagelse om at det i virkeligheden er en lang forskellige forhold, der udløser “sygdommen” og faldet i bestanden. Områder, der tilsyneladende ligner hinanden kan alligevel være fundementalt forskellige, når det gælder råvildtets trivsel.

LÆS mere om RÅVILDT ved at klikke på link herunder

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »