Hvorfor vælger flere og flere alternativ begravelse og hvordan fungerer en skovbegravelse? Vi har spurgt Jannik Ahlefeldt-Laurvig fra Skovbegravelse ApS som står bag Skovbegravelse.nu

Af Redaktionen 

Flere og flere vælger en alternativ begravelse i form af en skovbegravelse. Men hvad bør man være opmærksom på, hvis man vælger skoven som sidste hvilested?

Netnatur.dk har rejst en række spørgsmål til Jannik Ahlefeldt-Laurvig, som er medstifter af Danmarks første skovbegravelsesplads i privatejet skov – Stensballegaard Skov ved Horsens. Spørgsmål og svar kan ses herunder

Bemærk at det på hjemmesiden skovbegravelse.nu er muligt at læse meget mere om skovbegravelser. 

Desuden er også her muligt at tilgå en række ofte stillede spørgsmål og svar ligesom det er muligt at deltage på guidede fremvisninger af skovbegravelsespladsen

 

Netnatur.dk:

Hvorfor tror du, at flere – efter meget at dømme – vælger at få deres urne begravet i skoven? 

Jannik Ahlefeldt-Laurvig:

Helt overordnet er der nok en tendens til, at vi godt vil bryde med traditionerne, når det giver mening. 

Vi er blevet mere opmærksomme på hvem vi er som individer og følger ikke i samme udstrækning som tidligere samfundsnormen.

Det samme tror jeg gør sig gældende, når man selv eller ens pårørende søger et sidste hvilested.

Det, som dog rent lovgivningsmæssigt gjorde det muligt at oprette skov-begravelsespladser i Danmark, var en ændring i loven om begravelse og ligbrænding i 2008.

De skovbegravelsespladser, som nu oprettes i Danmark, har kommunerne som ansvarlig myndighed, kommunerne vælger dog at udlicitere opgaverne vedr. daglig drift og administration til private.

Den første kommunale skovgravplads blev oprettet i 2014 i kommunalt ejet skov ved Odense. Men først i januar 2018 blev den første skovbegravelsesplads i privatejet skov, Stensballegaard Skov ved Horsens, indviet som skovbegravelsesplads.

” Skovbegravelser er for alle, uanset trosretning, da jorden ikke er kirkeligt indviet. Der kan købes et urneskovgravsted i form af en enkelt plads, en dobbelt plads, et fler-familietræ eller et familietræ i dag, eller man kan forhåndsreservere til anvendelse i fremtiden.” Kilde: Skovbegravelse.nu

Vælger man en skovbegravelse, vælger man også en vedligeholdelsesfri begravelsesplads. Urnen placeres typisk ved foden af et gammelt bøgetræ eller egetræ, og herefter er det naturen, der så at sige holder gravstedet.

Netnatur.dk:

Ligger der – ud over nævnte forhold, – også nogle mere ideologiske eller religiøse årsager til grund for valg af skoven, som det sidste hvilested?

Jannik Ahlefeldt-Laurvig:

Der er ingen tvivl om, at naturen gør et eller andet ved os.

Vi lever i dag i en meget larmende tilværelse og det at komme ud i naturen giver ro. Selvfølgelig er der også ro på en kirkegård. I hvert fald på de fleste. Men i naturen opstår der for mange en anden form for ro. Man kommer i balance og der kan opstå nye og andre tanker.

Desuden ved vi også, at mange finder det værdifuldt at placere urnen ved foden af et stort træ, der rækker sin grene mod himlen og lyset alt i mens, det står med rødderne i skovbunden

Netnatur.dk:

Er det Jeres oplevelse, at det er bestemte profiler, som især efterspørger en begravelse i skoven. Evt. personer med særlig tilknytning til naturen?

Jannik Ahlefeldt-Laurvig:

Det er meget bredt. Nogle er i sær tiltrukket af det faktum, at gravstedet er vedligeholdelsesfrit. Andre tiltrækkes af det enkle og det, at ens sidste hvilested bliver i et smukt skovbillede.

Omkring 2/3 af dem, som har fået en urne sat ned på Stensballegaard Skovbegravelsesplads, var medlem af Folkekirken. (74,7 % af Danmarks befolkning er i dag medlem af den danske folkekirke red.)

Men selv om det er tale om en meget bred gruppe, er der måske særlig stor interesse for skovgravpladserne blandt jægere og lystfiskere og andre, med et særligt tæt forhold til naturen.

Men med den nuværende og stigende interesse, er det vores forventning, at vi rundt omkring i Danmark har 20 skovbegravelsespladser om fem år.

Det tager dog tid at finde de rigtige skovområder. 

Det er ikke nok, at der omkring pladsen er en god udsigt og et smukt skovbillede. Der skal også være god tilkørselsforhold, så det er nemt for de efterladte at komme frem til pladsen for at mindes de afdøde.

Netnatur.dk:

Har man beregninger på hvor lang tid der går inden urne og aske er opløst og evt. indgået i skovens kredsløb? 

Jannik Ahlefeldt-Laurvig

Vælger man en urnebegravelse på en skovgravplads vælger man også en biologisk nedbrydelig urne. Og alt efter hvilken type urne, man beslutter sig for, går der nok mellem to til syv år for de fleste urner inden den er nedbrudt og optaget i kredskøbet omkring gravstedet.

Læs mere om bio-urner her: https://skovbegravelse.nu/bestilling/bestil-biologisk-urne/

Asken fra den efterladte vil man kunne finde som en klump i jorden i længere tid, men med tiden vil skovens rødder arbejde sig gennem det, som endnu er tilbage.

Netnatur.dk:

Vil der – vurderet på baggrund af henvendelser til Jer – være endnu flere, der vil efterspørge skovbegravelse, hvis det også var muligt at gennemføre kistebegravelser? 

Jannik Ahlefeldt-Laurvig

Det tror jeg næppe. Såfremt det skal være muligt at kistebegrave i skoven, kræver det i øvrigt også, at der er tilknyttet et kapel.

Men eftersom 85% i dag bliver kremeret, tror jeg ikke det vil gøre den store forskel.

Netnatur.dk

Er der særlige forhold, som man eller ens nærmeste skal være opmærksom på inden man vælger en skovbegravelse?

Jannik Ahlefeldt-Laurvig:

Ja! Ud over at man som nævnt skal vælge en biologisk nedbrydelig urne, skal man naturligvis være opmærksom på, at det er naturen, der sætter de overordnede rammer for gravstedet.

Vi udpeger i reglen gamle træer, som vi vurderer, har mindst 100 år tilbage.

Men selv om træerne har stået solidt i skoven i omkring 90 år, kan de vælte under en storm. Ligeledes kan der gå sygdom i et træ, der betyder, at det går ud og må fjernes.

Sker det, plantes der et nyt.

Når træet, som den efterladte er begravet ved, er udlevet fældes det på lige fod med andre træer i skoven ligesom det anvendes på tilsvarende vis.

Det kan f.eks. være træet bruges som tømmer ligesom dele af det måske vil blive anvendt som flis og brænde, hvis det da ellers er tilladt til den tid at bruge flis som brænde. 

Man skal desuden være opmærksom på, at en skovgravplads i følge vedtægterne ikke må ligne en kirkegård. Derfor må der ikke opsættes gravsten. Man kan dog på vores hjemmeside købe en mindeplade til 1.500 kr., hvor man kan skrive ganske kort om den afdøde. 

Man skal tænke på, at skovbegravelsespladsen også kan ses som et alternativ til askespredning på havet, som i dag anvendes ved cirka hver tiende kremering.

Men spredes asken på havet, har de efterladte ikke på samme måde et konkret sted at søge hen for at mindes den efterladte. Det har de med et sidste hvilested i skoven. 

Personlig mener jeg, det er et bedre valg. 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...