Skovskaden skal nok sørge for, at ingen ubemærket går rundt i skoven, når den med sin hæse skratten advarer alle i området

Af Redaktionen

Skovskaden (Garrulus glandarius) er omtrent af samme størrelse som husskaden, men har meget kortere hale. Længden når 34-35 centimeter, vingefanget på mellem 52 og 58 centimeter. Vægten ligger på 140-190 gram.

Med sin spraglede fjerdragt er skovskaden det mest farverige danske medlem af kragefuglene.

De mest almindelige kendetegn er den rosabrune over- og underkrop og det båndede vingefelt i sort og skinnende azurblåt. Det er også dette blå bånd, som har givet den sit engelske navn “Blue Jay”. Strube og overgump er hvide. Issefjerene kan rejses, så hovedformen bliver toppet.

“Dens retlinjede flugt er flagrende og lidt ujævn.”

Sangen består af nogle lavmælte, pludrende lyde og talrige lydefterligninger. Reagerer på trusler, f.eks. når den får øje på rovfugle, med et alarmkald, et højt skærende og skurrende skrig samt ved at efterligne kaldet fra de rovfugle, der angriber den.

Takket være dens specielle stemme og spraglede fjerdragt er man sjældent i tvivl om dens tilstedeværelse.

Udbredelse

Skovskaden er temmelig sky og frygtsom og en udpræget skovfugl.
Den optræder i langt de fleste typer af skov og foretrækker, hvor træer, buske og tæt underskov udgør et godt dække.

Den findes også ynglende i større parker, på kirkegårde og i ældre haver i byerne og er en hyppig gæst ved foderbrættet om vinteren. Optræder om efteråret især i skove med egetræer, idet den kræver adgang til olden, der som nævnt hamstres til vinterføde.

Almindelig yngle- og standfugl i hele landet. De største tætheder finder man i Vest- og Nordjylland samt Nordsjælland og på Bornholm, hvor der er en stor andel af nåletræer.

Skovskaden - skovens hæse alarmklokke

Skovskadens issefjer kan rejses, så hovedformen bliver mere toppet.

I de år, hvor føderessourcerne i Norge og Sverige svigter, invaderer store mængder af skovskader Danmark i vinterperioden. Fuglene kan da ses i tusindvis på trækstederne.

Bestanden har haft en tilbagegang på ca. 30% siden 1990’erne, men synes dog nu være stabiliseret. Antallet af ynglepar angives til mellem 30.000 og 50.000.

Skovskadens levevis

Den store rede bygges på et ikke iøjnefaldende sted i toppen af tætte yngre løvtræer eller graner. Den løse rede er temmelig flad og består af grene og kviste udvendigt og af blødere materialer som mosser og græsser indvendigt. Begge køn deltager i redebygningen.

Lægger i april-juni 4-6 grågrønne æg med brune pletter. Æggene klækkes efter 16-19 dage, og begge forældrefuglene fodrer ungerne. Efter 21-23 dage er disse flyvefærdige og forlader reden.

Forældrene tager sig af ungerne indtil efteråret, hvor de kan ses i småflokke.

Levetiden er op til 5 år.

Føde

Skovskadens kost er meget varieret og består af insekter, fugleæg og unger, padder, små kryb- og pattedyr samt bær, agern og bog.

“Skovskaden spiser også ådsler”

Skovskaden er kendt for at hamstre føde til vinterforråd i stor stil i form af agern og bog, der gemmes i depoter i jorden. Det enkelte depot kan rumme op til fire kg olden.

Den husker nøje, hvor disse depoter er placeret, selv hvis disse er dækket af et tykt snelag, og udnytter dem frem til det efterfølgende forårs ynglesæson, hvor hannen fodrer hunnen på reden.

De depoter, der ikke tømmes, spirer det efterfølgende forår, og da skovskaden under sin depotudlægning kan flyve flere kilometer med kroen fyldt med frø, bidrager arten til spredning af ege- og bøgetræer.

Da skovskaden desuden tager mange skadelige insekter, overstiger dens nytte for skoven den skade, den måtte udøve ved at rasere småfuglereder.

Sådan er skovskaden beskyttet

Fredet – ingen jagttid

Kilde: Naturstyrelsen

%d bloggers like this: