For fyrre år siden gravede man lerjord ved sønderjyske Margrethe Kog. Nu skabes der øer i søerne til stor gavn for vadefuglene i området

Af Naturstyrelsen

Første spadestik er taget til omformning af en af de største klæggrave langs den danske vadehavskyst. En klæggrav er et vandhul, som er opstået ved, at man har gravet lerjord, også kaldet klæg, som skulle bruges til digebygning.

Den store klæggrav, hvor man i 1979-81 gravede klæg til Det Fremskudte Dige ud mod Vadehavet, ligger nu som store søer i den sydlige del af Margrethe kog.

Da den blev gravet, handlede det ikke om fugle, men om at bygge et dige, som kunne forhindre oversvømmelser af baglandet ved stormflod. Nu ændres klæggraven, så den bliver et godt sted for rastende vadefugle, som ryler og klirer, og for ynglende måger, terner og klyder.

Første spadestik er sat

– Det er skønt, at vi med få ændringer nu kan skabe et paradis for vadefuglene i det område, som vi for 40 år siden brugte til at bygge diger. Nu er første spadestik sat, så vi forhåbentligt får skabt nogle forhold, som fuglene kvitterer for ved at strømme til området, siger skovrider Bent Rasmussen, Naturstyrelsen Vadehavet.

Konkret skal skrænterne langs bredden af søerne jævnes ud i vandet, og udvides ind på engen, så der skabes en bredzone, hvor rastende vadefugle kan søge føde. Derudover skal der skabes to større øer, som laves med flade skrænter ud i søen. Det er nemlig helt afgørende, fordi vadefuglene og deres unger finder deres føde på de meget flade enge, hvor vand møder land.

Endelig skal øerne rævesikres ind mod land med en speciel flydespærre, som rævene ikke kan forcere.

søer forvandles til fuglemagneter i Tøndermarsken