En lokalitet i Alaska producerer så mange brunbjørne, at ud af en gruppe på 10 jægere skød ni bjørn

Af Henning Kørvel

Hvis du er ude efter brunbjørn, så læs her. En lokalitet i Alaska rapporteres at producere så mange bjørne, at ud af en gruppe amerikanske jægere på 10 skød ni bjørn, og heraf målte otte over ni fod, rapporterer The Hunting Report. To af de nedlagte bjørne indrangerede sig i Boone and Crockett.

Kraniet fra den største af disse to bjørne, nedlagt af Keith Chambers, scorede 29 1/16 inches, efterfulgt af et kranie på 28 1/8 inches fra en bjørn, nedlagt af George Leidel. Kravet til Boone and Crockett er 28 inches. Til billedet hører desuden den oplysning, at den tredjestørste af de nedlagte bjørne målte ni fod og 10 inches og havde et 26 ¾  inches kranium. Den mindste bjørn, der blev nedlagt, var otte fod, men ifølge The Hunting Report, så beror dette på fysiske begrænsninger hos jægeren. Den eneste ud af gruppens 10 jægere, der ikke fik skudt bjørn, havde forgæves jaget en 10-footer (10 fods bjørn). Jagtområdet, der leverede de totalt set ni bjørne, findes i nærheden af byen Cold Bay.

Området er karakteriseret af dale, omgivet af bjerge, hvis tinder og slugter dækkes af sne og skaber en fantastisk kulisse for jagten. Udover på anstandsjagt jages bjørne her specielt i foråret ”by spotting” og stalking, når de fra dalene søger op på bjergsiderne.

På den tid af året er det almindeligt at se, at bjørne zig-zag’er op og ned af bjergsiderne. Ofte rutscher de ned af de snedækkede slugter for at kravle tilbage til bjergsiden ligeså hurtigt, som de gled ned. Bjørne, der ses på den tid af året, er almindeligvis hanner, der leder efter hunner, hvilket gør jagten nemmere på den måde at forstå, at når man har en bjørn for, så er der overvejende sandsynlighed for, at den er en han. Om efteråret er det laksefloderne, der tiltrækker bjørnene.

Det eneste minus, der er indberettet til The Hunting Report for bjørnejagten på stedet, er det ekstremt dårligt vejr. Følgevirkningen er hyppige flyforsinkelser. Når man vælger at drive jagt her, så skal man ligesom ved jagt i Vest- og Nordvestskotland vente sne, regn, tåge og kraftige kolde vinde i løbet af de normalt ni dage, et bjørnejagtarrangement varer. Den ovenfor omtalte bjørnejagt, indberettet til The Hunting Report, bygger på et ni dages jagtarrangement booket hos et Alaska-firma til en pris af 18.500 USD (cirka 101.500,00 DKK, baseret  på dollarkursen på 584,55 11. oktober 2008.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »