Sort stork var indtil 1953 en ynglefugl i Danmark. I dag må det nok konstateres, at Danmark er placeret uden for fuglens nordligste udbredelsesområde

Af Redaktionen

Det skønnes, at antallet af sort stork (Ciconia nigra) i midten af 1800-tallet var omkring 150 par i Danmark.

Omkring 1900 var der kun 70 par tilbage, og arten forsvandt som dansk ynglefugl i 1953. Siden da har der kun været sporadiske ynglefund eller yngleforsøg, senest i 2005.

Hvert år ses i Danmark omkring 20-35 omstrejfende fugle. De ses især ved lune sydøstlige vinde.

Sort stork overvintrer i lighed med den hvide stork i Afrika.

Med et vingefang på mellem 185 og 205 centimeter og en længde på 97 cm, er den sorte stork lidt mindre end den hvide stork. Vægten ligger på cirka 3.000 gram.

Hunnen lægger 3-5 æg, og ruger i cirka 35 dage. Ungerne kan klare sig selv efter omkring 65 til 70 dage.

Levevis

Sort stork er en sky fugl der kræver uforstyrret og gammel åben løvskov til redeplaceringen.

Derudover skal der være rene vandløb eller store lavvandede vådområder i nærheden, da det er i sådanne biotoper, at storken søger sin føde i form af padder, fisk og insekter.

Sådan er arten beskyttet

Hvad kan hjælpe arten?

Man kan hjælpe sort stork ved at undlade at færdes inden for en afstand af 500 meter fra reden, da forstyrrelser kan få storken til at opgive reden.

Det vil ligeledes gavne sort stork, at gammel løvskov bevares, så der er egnede redeplaceringsmuligheder.

Hvis vådområder i egnede levesteder er blevet drænet, kan det hjælpe arten, at et naturligt vandregime genskabes.

I inddæmmede områder nær egnede levesteder vil et  højt vandniveau være en mulighed for at skabe egnede fourageringsområder.

Kilde: Naturstyrelsen